Michael Haahr´s profile

Reviews (1)

Lalandia

Rødby = oldshool badeferie i gamle slidte hytter

Min kæreste og jeg samt vores 4 børn, havde booket en ferie i Lalandia Rødby i 5 dage.
Den første dag vi ankommer, skal vi henvende os i et "Servicecenter" Jeg forstår ikke helt navnet, da det plejer at være et sted, jeg afleverer min bil, når den er i stykker.
Vi får nøglen og en konvolut med info.
Da vi ankommer til hytten, slæber vi alle vores ting ind og får fyldt madvarer ind i køleskabet, som står direkte på gulvet. Et meget lille køleskab til 6 personer syntes vi. Første gang vi åbner lågen på det, falder den nederste hylde af, og alt på hylden ligger på gulvet. det eneste sted i køleskabet, der kan stå en mælk på højkant, da det er et meget lille køleskab.
Jeg ser hurtigt at hytten er gammel og slidt, flere ting er i stykker: 1. Pæren over spisebordet er sprunget (gl. glødepære)
2. Armaturet i køkkenet er total i stykker, det hænger kun fast i de plastrør hvor vandet kommer op af, og det kan svinge hele vejen rundt.
3. Håndtaget i terrassedøren er meget løs og meget svær at åbne og lukke.
4. Malingen på gelænderet op på 1. salen hænger i laser (hvid ovenpå grå) så det ser frygteligt ud.
5. Der er overhovedet ingen knager i badeværelset, til at hænge sit håndklæde på.
6. På 1. salen er der sprøjtet noget brunt stads op på loftet i det ene soveværelse, som driver ned ad loftet.
7. signalet på tv`et flimrer og fryser fast i pixels ca. hvert 2 minut. Jeg ved at Servicecentret er blevet gjort opmærksomme på problemet, for ca. 2 måneder siden, da jeg var over og male et mindre 4 personers hus derovre. For der var det samme problem. Men de har åbenbart ikke gjort noget ved fejlen endnu 2 måneder efter...!? Så man kan godt glemme at se en film om aftenen, hvis man vil hygge sig hjemme i hytten. Dvdafspiller er der heller ikke noget af.

Alt i alt er det hele nedslidt og trænger meget til maling.
Da vi kiggede i skufferne, var det som at komme 20år tilbage i tiden. Alt i skufferne var gammelt og slidt. Ingen knive kunne skære og skærebrædtene (i træ) var revnet og "grillbestikket" var et total billigt camping bestik i 0,5mm. tyndt blik.

Jeg blev ret hurtigt i dårligt humør og ligeledes min kæreste. Vi syntes bestemt ikke hytten levede op til den standart vi troede Lalandia ville holde, og de 8.200kr. vi havde betalt for opholdet.

Jeg ringede til "Servicecentret" (nu forstod jeg navnet!) og fik fat i en ung mand, som sagde lige et øjeblik. Som fik jeg en anden pige i røret, som også sagde lige et øjeblik. Så fik jeg igen en ny pige/ung dame. Hun lød nærmest som om, hun ikke havde tid til at hjælpe mig med mit problem, og hun fortalte mig, at hun faktisk havde fri nu.... Da jeg kunne nævne mange ting som var galt med hytten, lød hun nærmest helt opgivende, med SÅ mange fejl.
Hun sagde at hun kunne sende en håndværker op i hytten om ca. 1,5 - 2 timer (kl. var ca. 17.30), men jeg nævnte at så skulle vi jo sidde i mørke og spise vores aftensmad, da pæren var sprunget. Men hun mente at vi sagtens kunne se, fra de andre lamper.
Jeg holdt fast i at vi ikke ville betale fuld pris for så dårlig en hytte og med den dårlige oplevelse, vi havde startet vores lille ferie på, ville det smitte af på de andre dage, og gøre vores ferie, til en træls én af slagsen.
Hun spurgte hvad jeg ville have? Jeg sagde halv pris for opholdet. Men hun sagde hun kunne give os 1.500kr som svarer til en dag, og så skulle vi flytte hus. Eller vi kunne pakke sammen og køre hjem.
Hvis vi skulle flytte hus, skulle vi så bare pakke ALT ud i bilen igen. lagner sengetøj, madvarer, tøj, jakker, sko det hele ud i bilen, for at blive pakket ud igen... NEJ! Det ville jeg ikke gøre for 1.500kr. klokken var næsten 18.00 og med 4 trætte børn, efter en 4 timer lang rejse til Rødby, NEJ tak!

Jeg sagde til hende at hun måtte sende deres håndværker op i huset, og se om han kunne udbedre skaderne,og så tog vi op i centret imens. Og så måtte vi tage den med kompentasionen efterfølgende.
Håndværkeren ringede til mig efter et par timer, og sagde at han også syntes det var helt urimeligt, og han ville give hans chef besked, som så ville tage kontakt til mig, dagen efter, for en løsning. (jeg har ikke hørt noget endnu...)
Han lavede de ting som var i stykker. Han kunne ikke male gelænderet og fjerne det brune stads i loftet, men vi kunne klare os nu.

Det var en træls oplevelse som smittede af på vores humør, resten af ferien.

Ang. selve badelandet:
Der er en "ny" flod-rutsjebane som er SÅ farlig, at der skal stå en livredder i begge ender at den.
Jeg tog en tur med min søn, som er 7år. Jeg sørgede for at han kørte tæt sammen med mig, men ca. midt i banen, kommer man om i en virvel, hvor man slet ikke har styr på noget eller sig selv... strømmen tager ved dig, og du kan ikke styre. Min søn kom lidt fra mig, og jeg skyndte mig efter ham. Da vi nåede enden, var min søn foran mig. Den slutter ved at man ryger ca. 0,5 meter nedad i et ca. 130cm dybt bassin. Min søn røg under vandet, og på vejen op, landede jeg lige ovenpå hans brystkasse og trykkede ham under vandet igen. Jeg kunne ikke finde ham nogen steder, og var i vild panik. Jeg kiggede op på livredderen, som ikke så noget, og ledte igen efter min søn, og pludselig kom han op af vandet og jeg tog ham og løftede ham op og bar ham ud. Han hostede og græd og var meget bange.
Den tur ødelagde han oplevelse!

Lalandia har åbenbart også valgt at bygge en anden vild rutsjebane, kaldet "Tornadoen" Men de har sikkert glemt at tjekke den af og afprøve den inden den blev indviet. Det har resulteret i, at flere har fået skader på kroppen, brækket ryggen m.m.
Jeg syntes det er for vildt at man bare kan bygge sådan noget, uden at tjekke det først, om folk kommer til skade. Vi turde ikke prøve den!

Deres bølgebad eller hvad de kalder den, er en miniput én af slagsen. Man kan næsten ikke mærke der er bølger i vandet.
I Lalandia Billund, bliver der lavet rigtige bølger og den er skæg, men den i Rødby er vildt dårlig og kun for meget små børn.

Alt i Lalandia er dyrt! Næste ferie vi skal på, skal gå til de varme lande, hvor man kan komme af sted alle 6, for næsten samme beløb i 8 dage.

Omklædningen er et kapitel for sig selv! Det er totalt mærkeligt bygget op.
Man skal finde en bås man kan være i med sine børn. Der er ca. 4 familiebåse, hvor man lige kan klemme sig ind med to børn. Børnene kan klæde om, mens jeg står op og venter.
Så tager man sit tøj af og tager badetøjet på.
Så skal man ud igen og finde et skab eller to, hvis man er mere end 1 person, da skabene til tøj er vildt små.
Så skal man finde et baderum, hvor man så skal tage sit badetøj af igen og tage bad. Bruserne (7 stk) er lige så gamle som Lalandia (vel 20år) og i så dårlig stand, at der næsten ingen vand kommer ud af dem.
så kan man tage sit badetøj på igen og gå ud i badelandet.

Når man skal tilbage igen, skal man ind for at hente sit håndklæde i skabet (i våd tilstand) Man går forbi en masse mennesker som står og klæder om og føler sig lidt dum og i vejen. Vi så to ældre damer som stod derude helt nøgne og klædte om.
Jeg talte med en anden mand, som sagde at det var helt hen i vejret, at det skulle foregå på den måde.

Når døren ind til herrernes brusere går op, kan alle kigge lige ind til dem som står nøgne og bader, også kvinderne som går lige forbi døren.... Det er da dårligt.

Kuglerummet med alle kuglerne i MonkyTonkyland, blev lukket ned i 2 dage, åbenbart fordi et barn havde tisset derinde.

Når vi nu booker 5 dage, kunne man så ikke lægge 5 vasketabs og affaldsposer i velkomstpakken? Man skal selv op til købmanden og købe det hele!

Vi tager bestemt aldrig mere i Lalandia Rødby! Lalandia Billund er ca. 40% dyrere end Rødby, og en rejse 8-10 dage til Mallorca kan gøres billigere, så det vælger vi næste gang.

Michael Haahr´s profile

profile image of Michael Haahr
Michael Haahr
Reviewer
Male, 1972
Brande, Denmark

About