Har egentlig været godt tilfreds med min lokale Poul M i Herning centeret. De har nogle yderst kompetente frisører og jeg har endnu ikke oplevet at komme derfra med et utilfredsstillende resultat. De er dygtige til at vejlede ud i pleje m.m. uden at det på nogen måde virker anmasende.
Men..... træerne vokser desværre ikke ind i himmelen.
I efteråret valgte min datter på 10 år, at hun ville have sit lange pandehår klippet kort. Jeg var lidt skeptisk, da jeg jo godt var klar over at det skulle klippes ofte for at blive ved med at være pænt. Frisøren beroligede mig dog med, at vi kunne komme ind forbi salonen og få pandehåret klippet gratis, når vi nu alligevel var i Herning centeret. Som sagt så gjort. Da pandehåret blev for langt, kiggede vi forbi for at få det klippet. Det kunne dog ikke lade sig gøre den dag. Fair nok de kunne jo være underbemandet den pågældende dag, så vi prøvede en anden dag, dog med samme svar til følge. Jeg påpegede, at vi var blevet lovet en gratis klipning af pandehåret, når det trængte, og at vi havde fået at vide at vi bare skulle kigge ind, derfor undrede det mig, at vi var blevet afvist flere gange. Til det fik jeg at vide, at jeg skulle ringe derud først for at hører om de havde tid til at klippe pandehåret!!! Så det forsøgte jeg da pandehåret igen trængte til at blive klippet kun for at få den besked, at når jeg på den måde ringede for at "få en tid" blev det betragt som tidsbestilling og ville derfor koste det samme som en hel klipning. Efter en masse snakken frem og tilbage fik vi dog lov at komme forbi og få pandehåret klippet gratis. Dog af en elev, der ikke engang tog sig den ulejlighed at tage min datters hestehale ud, hvilket reulterede i en klipning, der var så skæv, at jeg sikkert selv kunne have klippet det mere lige.
Nu er den så igen gal. I går var jeg forbi salonen i Herning centeret for at hører om det ville passe dem at vi kiggede forbi efter 14 i dag. Deres kalender var temmelig tom, så det mente den medarbejder jeg talte med saktens at vi kunne. Jeg skulle dog lige ringe i dag for at få det endelig afklaret. Da jeg så ringer i dag, får jeg at vide, at det er ikke sikkert, de kan alligevel, men jeg kan da kigge forbi, så må vi se. Efter en lang snak om at overholde det man lover kunderne og om at være fleksibel får jeg dog "en tid".
I min optik er det ikke i orden, at man lover kunderne, at de bare kan komme forbi salonen, når de lige er i nærheden og få klippet pandehår gratis, da dette øjensynlig ikke er en praksis man kan/vil overholde. Det kan heller ikke passe, at de skal kontaktets både personligt og over telefon for at overholde, den ydelse de selv har lovet. Og det er da slet ikke i orden, at de bliver ved med at afvise én, når man ønsker at "indløse" den ydelse, de har lovet.
Endomondo er den bedste løbe partner jeg nogensinde har haft. Havde først den gratis udgave, men har senere opgraderet til betalings versionen, som har lidt flere muligheder.
App'en er en stor motivation, specielt når man træner frem til forskellige løb, hvor det er råt at kunne følge éns fremgang. Også muligheden for at indtaste egne interval træning, synes jeg er rigtig god.
Det værste ved Endomondo er at man bliver afhængig af app'en;-)
Har I lang tid haft svært ved at finde noget lækkert og fedt tøj til min datter på 10 ( som buger str. 16). Det har ikke længere. For hos tweenstyle har jeg fundet et sted hvor jeg kan købe fedt mærketøj til min datter for rimelige penge og uden at skulle gå fra butik til butik.
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook