El24 reklamerer med 2 års ekstra garanti, meeen - pas på.
Prøv følgende. Gå ind på El24 og søg en vare frem via søgefeltet og læg den direkte i kurven. Du får nu varen og TROR selvfølgelig at den har den ekstra garanti der reklameres med alle steder på deres website (min bestilling skete inden løftet om ekstra garanti udløb, men tilbuddet forlænges tilsyneladende jævnligt).
Fjern nu varen fra kurven og find den samme vare igen. Tryk nu "Mere Info" på varen og køb den igen. Nu får du pludselig 2 ekstra års garanti med i kurven - helt gratis!
Jeg valgte El24 grundet denne ekstra garanti, men var ikke opmærksom på "fælden" ovenfor, så jeg bestilte den efter øverste metode og mistede i første omgang min ekstra garanti, da det jo ikke er til at vide, at den findes som en separat "vare".
Jeg undrede mig dog efter leveringen over at de 4 år ikke var nævnt nogen steder og ringede for en sikkerheds skyld til kundeservice.
Ved kundeservice fik jeg at vide at jeg ikke havde fået ekstra garanti og jo selv var ansvarlig for at checke at jeg have fået "alt med", men de accepterede dog at tilføje den til en ny ordrebekræftelse, som de fremsendte (varen var dog heller ikke betalt på daværende tidspunkt, da det var et faktura køb til en virksomhed. Ved ikke om servicen havde været den samme, hvis de allerede havde fået pengene??).
Så godt tilbud, til de heldige der vælger den rigtige knap, ikke så godt for resten!
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Det lyder til, at du har fanget en ny medarbejder i vores Kundeservice, for ovenstående er ikke noget der er kutyme.
Den ekstra garanti er naturligvis gældende uanset om den er kommet med i din varekurv eller ej. Hvis den ikke er kommet med i din varekurv, er der tale om en teknisk fejl og ikke en "fælde" og vil normalvis bare blive tilføjet din ordre efterfølgende uden nogen form for diskussion. Jeg kan desuden oplyse, at vores teknikere er i fuld gang med at finde ud af hvor fejlen ligger, siden garantien ikke kom med i din varekurv.
Vi håber dog du er glad for din nye maskine og så vidt jeg kan se har du modtaget de resterende papirer hvor garantien fremgår. Hvis dette ikke er korrekt må du meget gerne kontakte mig.
Lene
EL24 ApS