Jakob´s profile

Reviews (3)

DanmarksFlyttemand

Top notch

Jeg fik med ret kort varsel brug for et flyttefirma og fik anbefalet DanmarksFlyttemand.

Til min overraskelse fik jeg fat i et flyttefirma, hvor jeg rent faktisk følte mig velkommen som kunde, og hvor der aktivt blev gjort noget for at servicere mig og imødekomme mine behov.

Efter ca. et kvarter i telefonen indgik vi en aftale, og i modsætning til mine tidligere flytninger var jeg faktisk ikke nervøs for, om firmaet rent faktisk ville dukke op til tiden.

Flyttemændene kom lidt før aftalt (efter pænt at have ringet og spurgt mig, om det var i orden), og jeg kan kun tilslutte mig, hvad mange andre her siger: De var høflige, påpasselige, hjælpsomme og dygtige. Det var tydeligt, at de primært fokuserede på at udføre arbejdet ordentligt frem for at få det hurtigt overstået.

Prisen er langt fra det vigtigste, når jeg flytter, men derfor kan jeg jo alligevel godt glæde mig over, at den ved denne flytning lå i den lave ende.

Det var min bedste flytning på mere eller mindre samtlige parametre, og jeg vælger uden tvivl DanmarksFlyttemand igen næste gang.

www.SPIL-APS.dk

Verdensklasse!

Jeg har nu flere gange haft kontakt med Henning Mathiesen, både ansigt til ansigt og via www.spil-aps.dk, og det har hver gang været en meget positiv oplevelse.

Servicen og ikke mindst den faglige kompetence har været langt ud over det forventelige, og jeg har hele tiden følt mig værdsat som kunde.

Henning kunne uden problemer opvatre et bord, som flere andre montører før ham havde opgivet. Han gav mig også en god brugtpris, da jeg grundet flytning var nødt til at sælge bordet.

Alt i alt er jeg en meget glad kunde og anbefaler jævnligt www.spil-aps.dk til venner og bekendte.

Billard

Defekt poolbord

Ved bestilling og opsætning af poolbord fik jeg glimrende behandling og vejledning. Skiferstenen var dog skæv, men jeg fik omkostningsfrit udskiftet stenen. At være hjemme fire timer i almindelig arbejdstid er selvsagt noget upraktisk, men dog helt rimeligt.

Efter ganske kort tid var bordet skævt igen (en bal trillet langs den korte bande trækker 2-2½ balbredder).

En særdeles arrogant chef troppede derefter op i selskab med en montør. Begge hævdede helt uden hold i virkeligheden, at bordet var perfekt opvatret.

Ved denne lejlighed fik jeg at vide, at jeg efterfølgende ville blive faktureret for enhver form for kontakt med firmaet.

En vurdering foretaget af en montør fra et andet firma slår helt entydigt fast, at skiferstenen er særdeles skæv og umulig at rette op på den pågældende bordmodel.

Jeg står tilbage med et skævt poolbord til knapt 20.000,- og et særdeles dårligt indtryk af Søren Søgaard. Jeg vil anbefale alle at se sig om efter en alternativ leverandør af billardborde og -tilbehør.

Kim Raufort found this review useful

24 June 2010

Reply from Søren Søgaard A/S

Hej Jakob
Vi er særdeles kede af at en så gammel sag stadigvæk spøger (okt. 2007).

Vi har gjort alt hvad der var i vores magt for at afhjælpe og servicere problemet - ved udskiftning af skifersten.

Vi har kunnet konstatere at den nye ilagte skifersten ikke var skæv og må i samme ombæring igen nævne at vi desværre ikke er herre over forholdene, som poolbordet står under.
Der må tages i betragtning at det 320 kg. tunge poolbord står på et trægulv, som giver sig meget når man går rundt om bordet - og dette kan vi selvsagt ikke udbedre eftersom det ikke er bordet i sig selv som er skævt, men trægulvet som giver sig.

Vi er kede af situationen, men håber at du trods alt har fået nogle hyggelige timer ved poolbordet igennem de sidste 3 år.

Med venlig hilsen
Søren Søgaard A/S

Jakob´s profile

profile image of Jakob
Jakob
Reviewer
Denmark

About