Jakob Johannsen´s profile

Reviews (1)

cykelexperten.dk A/S

Fin start, men elendig afslutning

Har lagt lidt over 20.000 kr for 2 cykler hos Cykelexperten i Vanløse, og jeg fortryder nu, at jeg ikke lagde dem andetsteds.
Først købte jeg en racer til min kone, og cyklen kunne komme med hjem samme dag. Da vi kommer hjem, opdager jeg at der i følge vores aftale er sat forkerte pedaler på, og jeg må dagen efter tilbage til butikken. De erkendte hurtigt fejlen, og de rigtige blev monteret. Et par dage senere skal min kone så endelig prøve sin nye cykel, og her viser det sig, at gearet ikke er indstillet, og det er derfor ikke muligt at cykle på den. Nå tilbage til butikken igen, og som tidligere fikser de problemet med det samme.
Det var en lidt trist start, men jeg lader mig ikke slå ud, og beslutter at købe en ny racer til mig selv. Jeg tager endnu engang ud til Vanløse, og efter en god snak med sælgeren, beslutter jeg mig for at købe en de reklamerer med på deres hjemmeside, men som ikke står i butikken. I følge hjemmesiden er den med fuld Ultrega, og jeg spørger ydermere sælgeren op til flere gange, og han bekræfter at alt på cyklen er Ultegra. Jeg køber cyklen, og da den skal afhentes erfarer jeg at det IKKE er fuld Ultegra, og jeg nævner naturligvis dette, og der bliver svaret, at det har han aldrig sagt. Nå påstand mod påstand. Jeg har ikke lyst til at starte en diskussion, og vælger at tage cyklen med hjem, og beslutter mig for ALDRIG at bruge flere penge hos dem.
Skæbnen vil så, at efter 2 ture på cyklen er bremseklodsen gået løs, og har derved lavet en revne rundt på hele bagdækket. Jeg tager nok en tur til Vanløse, og efter en lille snak bliver vi enige om at de i forbindelse med 2 mdr eftersynet også skifter dækket UB. Jeg ønsker dog at opgradere til en andet dæk, og betale for differencen, og det er helt fint med dem. Da cyklen skal afhentes, bliver jeg præsenteret for en regning på differencen + 120 kr for montering. Jeg synes det er lidt frækt, at jeg skal betale for montering ved reklamation, bare fordi jeg ønsker andet dæk på. Men sælgeren står fast, og jeg betaler. Nu er det i hvert fald sidste gang jeg sætter mine ben der.
Så kan ikke anbefale Cykelexperten. Køb din cykel et andet sted.

23 August 2012

Reply from www.cykelexperten.dk A/S

hej Jakob,

Tak for din anmeldelse.

Hvis vi laver fejl forsøger vi altid at rettet op på dem hurtigst muligt.

Det er korrekt at du skulle betale differencen, du har dog ikke betalt de 120 kr for montering. Differencen lød på 300 kr som du betalte i butikken, da du skulle have et bedre dæk monteret. Hvis du havde betalt fuld pris så ville det have været 399 for dæk, 120 for montering, 49 for slange. Mekanikeren der har udført arbejdet var ikke klar over aftalen og derfor har der stået de normale priser på arbejdskortet.

Det skal så også siges at vi tidligere har givet dig 1/2 pris på komplet service på din kones cykel som var gået et halv år over tiden.

Vi er altid mange på arbejde og det kan derfor være svært at holde styr på hvem der lover hvad, derfor er det altid en god ide at tage en snak med os hvis der er noget du er i tvivl om eller utilfreds med når du er hernede i stedet for at gå hjem og skrive. Vi er jo ikke interesseret i en sur kunde.

Vi er kede af at du ikke længere vil bruge butikken men du er altid velkommen hernede til en snak og hvis der evt. bliver andet med cyklerne.


Mvh Cykelexperten.dk

Jakob Johannsen´s profile

profile image of Jakob Johannsen
Jakob Johannsen
Reviewer
1979
Denmark

About