Mortilto´s profile

Reviews (8)

DiMaria Wallstickers

Super hurtigt!

Bestilte fodbold wallstickers til min søn, da de var på tilbud. Modtog pakken efter kun et par dage, endda med nogle ekstra små sommerfugle med, samt en chokolade. Wallstickeren var nem at sætte op, med gode instrukser med. Super handel!

ML Dk

OK handel

Har bestilt overtøj og gummistøvler to gange nu. Begge gange hurtig bestilling og levering. Det er enormt billig, så jeg forventer ikke at kvaliteten er imponerende, men både flyverdragt og gummistøvler har holdt fint, regntøj bruger vi dog kun som reserve, så ved ikke hvordan kvaliteten er. Eneste minus, sidste gang var regntøjet forkert størrelse, havde bestilt 116-122, men fik en størrelse mindre. Regntøjet passede dog alligevel, så jeg prøvede ikke at bytte det. Bestiller nok overtøj derfra igen!

Workoutshop

Hurtig handel

Har handlet for første gang ved workoutshop. Hjemmesiden var overskuelig, bestillingen foregik uden problemer, og varerne blev hurtigt leveret. Jeg kommer nok til at der handle igen...

Lenschow Styling

Uengageret personale!

Jeg havde bestilt tid til prøve af brudekjole, og fået børn afsat så jeg kunne komme ind og prøve kjoler, i det som jeg forventede var hyggelige og professionelle rammer.

Jeg blev modtaget af en dame som meget hårdt og bestemt sagde "kan jeg hjælpe dig med noget!?" Jeg forklarede at det var mig som havde en tid til prøve af kjole. Det virkede slet ikke til at hun var forberedt på min ankomst, selv om jeg havde bestilt tid. Hun førte mig over mod selskabskjolerne og begyndte at kigge dem igennem, hvor jeg var nødt til at forklare at jeg havde bestilt tid til at prøve brudekjole... Nåh sagde damen, jeg tror ikke vi har så mange tilbage i din størrelse(!)

Hun plukkede et par stykker frem, uden at spørge hvad jeg havde af tanker, eller hvad jeg kunne lide. Jeg fik ikke prøvet nogle kjoler med underskørt, hvilket jeg fandt ud af ved en anden PROFESSIONELL brudekjolebutik at man altid skal bruge når man prøver.

Da jeg havde prøvet et pat kjoler var der en enkelt jeg syntes var okay, og spurgte om man kunne tage skifte stropperne ud med nogle breder, men det troede hun ikke, for kjolerne var jo som de var..

Meget upersonlig og uengageret personale, som slet ikke havde forberedt sig, eller overhovedet prøvede på at give mig en god oplevelse..

Hansensbageri

Hansens bageri i Varde, skuffede med bryllupskagen...

Bageriet skuffede os på alle måder!

Få dage inden bryllupet blev vi ringet op, da de var i tvivl om vi selv kom med blomsterne til pynt på kagen, eller om de skulle bestille de røde roser. Vi skulle slet ikke have ægte blomster på kagen (hellere ikke røde farver overhovedet), og jeg spurgte om de nu havde helt styr på bestillingen....? "Bare rolig" fik jeg til svar.

Kagen kom, og var for det første skæv og grim. Marcipanen var bulet og krøllet, og de grønne marcipanblade på blomsterne var i en fæl lys og kunstig farve. Roserne så amatøragtige ud, og det som skulle forestille hvide duer af glasur lignede noget et barn havde lavet.

Det som dog gjorde skuffelsen endnu større, var da kagen blev skåret over. Vi havde bestilt med friske hindbær og hvid chokoladecreme, da vi begge to elsker kombinationen af disse. Desværre var der ingen spor af hindbær i kagen, men derimod jordbær, som jeg (bruden) havde flere gange gentaget overfor konditoren at jeg absolut ikke spiser i kager...

Nogle dage efter, skulle vi aflevere stativet fra kagen, og betale. Vi nævnte at kagen ikke var helt som forventet, da der bl.a. var forkert fyld i. Ekspedienten gik om bag i lokalet, og kom tilbage efter et par minutter. "Ja han undskylder så meget, han kunne huske det skulle være med hindbær nu da jeg sagde det, så I får lige denne som plaster på såret", og der stod hun med en lille hindbærkage som nok koster omkring en halvtredser i butikken...

Det er menneskeligt at fejle, men det er dybt uprofessionelt at bageren ikke kommer for at give en personlig undskyldning. En ordentlig rabat ville være på sin plads, eller et tilbud om at lave toppen af bryllupskagen om igen med det rigtige fyld.

Jeg vil altid advare alle vordende brude jeg møder, mod Hansens bageri i Varde!

Navnebarn

Superflotte skindfutter!

Det er så praktisk med navn på futterne, så de ikke bliver væk i vuggestuen, og rart man kan vælge farve, skrift og mønster så de bliver personlige. Gik lidt tid inden de blev leveret, men det er klart når de laves på bestilling. Værd at vente på!

Billigvoks.dk

Hurtig levering!

Har for anden gang bestilt silver shampoo fra www.billigvoks.dk og har fået en hurtig levering begge gange. Fik enda 5 små prøver med, da jeg valgte at få leveret med B-post. Kan absolut anbefales!

Roselille

Super lækker og hurtig service!

Ringede ind til butikken, og fik super god vejledning. Bestilte tøjet, og fik ordrebekræftelse tilsendt med det samme. Efter 15 minutter var tøjet afsendt, og jeg fik track and trace nummer pr. mail. Dagen efter havde jeg tøjet på døren, og det var bare super lækkert!

Mortilto´s profile

profile image of Mortilto
Mortilto
Reviewer
Female, 1983
Esbjerg, Denmark

About