Amanda Nilsson´s profile

Reviews (69)

Fiberby

Endelig en virksomhed der har forstået det!

Fiberby, er en af de få internetudbydere i Danmark, der har forstået, hvad vi gerne vil have! Hurtigt internet, til en ordentlig pris, som er let at sætte op - ikke mere, ikke mindre. Hos Fiberby får du 50Mbit for 100 kroner om måneden, og det kører helt upåklageligt. Jeg har endnu ikke haft et udfald.
Fiberby er opsat i vores andelsforening, så alt jeg skulle gøre var, at slutte computeren til et stik i væggen, udfylde tilmeldingsformularen og herfra var jeg online. Ikke noget med at vente på en fjollet boks i 1-2 uger, næ nej, instant access. Det er god stil! Der er heller ikke en masse underlige pakker, med variabel internetkvalitet, eller ligegyldigt ekstratilbehør, som de fleste ikke er interesserede i. Næ, hos Fiberby får du kvalitetsinternet til en lav pris; det er egentlig ikke en specielt kompliceret ydelse der tilbydes, men alligevel noget, som de fleste internetudbydere fejler gevaldigt på.

Byensbilleje

Kan ikke umiddelbart anbefales

Lejede en bil for min veninde for at hjælpe hende med at flytte. Først skal vi betale 2000 kroner i depositum, fordi jeg er 23 år. Jeg har haft bil siden jeg er 18 dvs. fem år - måske man burde fokusere på, hvor længe chaufføren har haft kørekort frem for deres alder, så ville billedet være mere retvisende.
Derudover, tager Byensbilleje kun Dankort, ingen Visa og ingen MasterCard.
Bilen var ok, selvom den larmede meget hver gang jeg skiftede gear. Vi bliver oplyst om, at vi kan komme ned igen i åbningstiden med Dankortet, og få depositum ført tilbage. Alternativt, kan vi ringe eller sende en mail og få pengene ført tilbage via netbank. Da vi afleverer bilen om aftenen, vælger vi at sende en mail med kontooplysninger, så vi ikke skal derned igen. Men vi hører intet. Vi sender en mail igen, men først da min veninde ringer dem op i dag, overfører de depositummet tilbage, dog 20 kroner mindre. Jeg kan se af anmeldelserne, at det er et gebyr de tager for netbankoverførsel - det blev vi bare ikke oplyst om, da de fortalte om vilkårene. Det synes jeg er dårlig stil...

20 December 2013

Reply from Byensbilleje

Hej Amanda,
Tak for din anmeldelse.

Vi kan forstå at du er lige så utilfreds med at forsikringsselskabers statistik over hvor mange ulykker chauffører under 25 år er skyld i, i forhold til chauffører over 25år, dette er årsagen til at unge under 25år bliver opkrævet mere i forsikring/depositum hos biludlejningsvirksomheder.

-Dette blev forklaret da bilen blev booket.

Vi modtager ganske rigtigt Visa/DK eller kontanter og ingen andre betalingsmidler.

-Dette blev forklaret da bilen blev booket.

Vi trækker ganske rigtigt kr. 20,- som gebyr ved bankoverførsler. Dette er ganske enkelt en service for kunden og ikke en forretnings metode, da vi bruger rigtig meget tid på at håndtere og overfører kunders depositum. Vi har en forretnings gang der gør at vi overføre depositum 2 gange om ugen, onsdage og lørdage og det er uanset hvor mange gange kunden rykker for deres depositum.

-Dette blev forklaret ved kontrakt-underskrivelse såvel som de opslag der er hængt op på vores kontorer til gennemlæsning.


Depositum var overført dagen før i ringede, som vi også forklarer i samtalen. Det tager en arbejdsdag at få indbetalingen når overførselen kommer fra en anden bank. Så vi synes ikke det er i oden at anklage os for andet end det vi har forklaret.

Summa summarum: Vi ønsker naturligvis ikke at have utilfredse kunder men vi forklarer hvad vi kan tilbyde, både ved forespørgsel/booking, såvel som ved kontrakt-udfyldelse/udlevering af bil og skulle vores betingelser ikke være acceptable, så er man naturligvis fritstillet til at annullere booking.

At du mener at vi ikke informerer om disse detaljer, såvel som at vi skulle have undladt at returnere depositum, er ganske enkelt ikke korrekt.

Med venlig hilsen
Byensbilleje

Billedbutikken

God billedkvalitet

Jeg har bestilt billeder her før, så da jeg skulle forære min mormor minder fra 2013, var Billedbutikken førsteprioritet. Det er nemt at uploade billeder, vælge størrelse, kvalitet og retouchering (hvis nødvendigt). Leveringstiden er fin!

MoreYou.dk

Gode produkter

Her fandt jeg værdibeviser til en af de bedste indiske restauranter i København! Det bliver en fin julegave til en veninde! Nem at printe ud og pakke pænt ind og dermed ingen fragt eller leveringsventetid! Siden har også andre lækre produkter1

07 January 2014

Reply from MoreYou.dk

Hej Amanda
Mange tak for den fine anmeldelse. Vi er glade for, at du kan lide at bruge vores hjemmeside og vi håber, at din veninde blev glad for julegaven.
Hvis du skulle få brug for vores hjælp i fremtiden, skal du være velkommen til at kontakte os på tlf. 50 26 68 87 eller mail info@moreyou.dk
/Lone, MoreYou.dk

DealSales.dk

Fine forhold

Hos Dealsales fandt jeg en god gave til min far; fire grønne lysarmbånd til når han cykler og løber. Leveringen skete indenfor en passende tidsramme, men pakken var noget funky og lyste og blinkede. Den var blevet tændt under fragten, så måske batterierne bare skal inkluderes næste gang ;-)

CoolStuff.dk

Fandt en genial julegave hos Coolstuff

Jeg søgte efter noget smart til min mormor, og fandt noget hun ikke havde på coolstuff. Deres søgefunktion, som rangerer på baggrund af alder, køn og interesser er ret fin. Jeg håber min mormor bliver glad for gaven; det var en fair pris og hurtig levering.

Wistore

God oplevelse!

Wistore har et fint udvalg af varer til fair priser og fremragende levering! Like!

Nemmegaver.dk

Hurtig levering og gode priser!

Jeg stødte tilfældigt på nemmegaver via Google, da jeg ledt efter en butik, der kunne skaffe mig en Bodum Bistro hvidløgspresser til under de 249, som isenkræmmerne forlanger. Her fandt jeg den til 129,95! Oveni, fik jeg gratis levering til en pakkeshop - så kan jeg selv styre hvornår jeg mit produkt. Så jeg købte da lige en julegave mere her :-) Leveringen var lynhurtig! Kan helt klart anbefales!

A9 Flyt

Ikke flytning i denne omgang, men...

.. jeg kontaktede A9 Flyt for at følge op på et tilbud jeg fik på Serivcebyen. Jeg fik en herligt imødekommende, ærlig flinker-fynbo i røret, og vi snakkede frem og tilbage. Han forsøgte at rykke en planlagt flytning for min skyld, men det var desværre ikke muligt. Jeg ved hvem jeg skal ringe til næste gang :-)

Groupon DK

Jeg venter stadig på min vare

Jeg bestilte et iPhone Cover til min lillebror den 26.11.2013, og leveringen skulle være ca. 10 dage. Det skulle have været en julegave, men fordi jeg STADIG ikke har fået det, får han det ikke til jul. Det er jeg ret frustreret over. Jeg har haft fat i kundeservice, og de siger, at de har kontaktet deres leverandør, for at høre hvor varen bliver af. Det er snart to uger siden. Og jeg venter stadig. Jeg sendte en mail i går, og anmodede om at få mine penge igen, hvis varen ikke er der senest i morgen, så jeg kan nå at købe ham en anden gave. Men jeg har stadig intet hørt. Jeg er DYBT skuffet, især fordi jeg for et år siden havde en god oplevelse med Groupon - det er gået ned ad bakke.

-----
Update:
Groupon har nu henvendt sig til mig, og lovet mig pengene igen, da det som sagt er en julegave. Jeg ville helst have haft varen, da det er en god julegave, men jeg synes næsten en måneds ventetid er nok. Derfor tre stjerner for imødekommenhed i stedet for en.

19 December 2013

Reply from Groupon Denmark

Hej Amanda.
Vi beklager naturligvis på det kraftigste, at du endnu ikke har modtaget denne vare, som du ellers har købt i god tid inden jul. Vi har været i dialog med vores kundeservice og kan forstå, at en medarbejder har undersøgt sagen her til morgen, og vil kontakte dig på din email snarest muligt. Vi beklager fortsat ulejligheden.
Med venlig hilsen Groupon Danmark.

Bolcheriet A/S - Løkken & Skagen

De bedste bolsjer i landet..

... og når man bor i København, så savner man dem! Derfor er det godt de har fået sådan en fin webshop! Lækre produkter til gaver eller til egenforbrug :)

Frandeli

God oplevelse!

Fandt min yndlings Mirenesse mascara i sort (som åbenbart er udsolgt alle steder på nettet!) til 20 kr mindre pr stk. en normalpris. Købte to og sparede 40! Desuden kunne jeg slippe for omdeling, og selv hente pakken når jeg havde tid på posthuset - for kun 19 kr!! Og produkterne kom på ingen tid. Det var en god oplevelse at handle her :)

Gucca

Lynhurtig levering!

Hvis du mangler noget i en rasende fart, så bestil fra Gucca! Så er du sikker på at have det til tiden!

Århus PC-Lager ApS

Kun rosende ord!

Jeg har bestilt komponenter til selv-byg af stationær computer! Jeg syntes priserne var meget fordelagtige (har foretaget en række sammenligninger), og et kæmpe udvalg af dele gjorde det muligt at bestille alt et sted! Der er god info på hjemmesiden om hvornår varerne kan forventes på lager, og jeg fik min pakke hurtigt, og leveret til nærmeste GLS pakkeshop for kun 50 kroner. Jeg handler her igen næste gang :)

Cykelpartner.dk

Super god oplevelse

Hvis jeg skulle have købt de små gule reflekser, der kan sættes mellem egerne på cykelhjulet et andet sted, så havde de kostet omkring 40 kroner. Hos Cykelpartner fik jeg dem til 8 kr stykket. Og da jeg også manglede en kæderenser og en baglygte, så var det perfekt at de var på tilbud. Mine varer kom super hurtigt, og jeg havde et virkelig godt forløb. Vil bestemt handle hos dem igen, når det bliver nødvendigt.

HostelBookers

Nice, simple and cheap

I've been booking hostels for my upcoming interrail-adventure and I've discovered that HostelBookers has the best prices compared to other alike homepages. Three of the five bookings I am going to make have been done at HostelBookers and I'm sure the last two will be made there as well. It is very easy to book and all the information you need about the hostel is present. I give my best recommendations.

Google

Google er en gennemført oplevelse!

Jeg er vild med alt hvad google tilbyder. Det er gennemtænkt, ofte banebrydende, interessant og anderledes - og så er det gratis! Der er en grund til, at Gmail gang på gang kåres til det bedste online mailprogram. Det er nemlig virkelig godt, og let at costumize, så det passer til ens ønsker. Jeg føler, at mine mailoplysninger er sikre hos google.
Jeg synes også, at jeg får gode søgeresultater, og siden er dejlig overskuelig. Reklamerne er ikke irriterende, men ofte enormt relevante. Derudover er google docs og google calender nogle dejligt handy værktøjer.

Librivox

Spændende udvalg...

Og lydbøger af fin kvalitet. Hvis man lige står og mangler en lydbog til telefonen, bilcd'en eller lignende, er der her en masse anderledes litteratur at vælge imellem. Og så er det gratis!

Billetten

Fin bestillingsproces

Nemt at finde den rette billet og betale. Dejligt at man kan printe billetten ud, og ikke skal have den tilsendt. Synes dog det er lidt ringe, at der kræves gebyr for kortbetaling - hvordan skulle man ellers betale? Der er desuden en del netbutikker, som ikke opkræver dette gebyr, så kan billetten vel også sluge det selv.

SPOTdeal

Gode deals, gode priser.

Jeg købte to paraplyer, som jeg gav i gave til jul. Jeg ønskede specialfarver, og mit ønske blev opfyldt uden problemer. De kom ret hurtigt, og det var en rigtig fin oplevelse.

Earplugstore

Gode ørepropper, gode priser.

Jeg handler jævnligt ørepropper hos Earplugstore, og kvalitet samt pris er i orden. Jeg kan især anbefale: Howard Leight MaxLite UF Foam Ear Plugs (NRR 30). De er super bløde, lette at sætte i ørerne, og så mærker man slet ikke man har dem i. Når de begynder at blive lidt kedelige, kan man bare smøre dem med lidt fugtighedscreme. Evt. kan de vaskes inden. Køb endelig dem, frem for de gule fra Matas, der får ens ører til at hæve.
Jeg har også bestilt et par SilentEar, som er lavet, til at kunne holde i flere år. Men det var en skuffelse, de kunne overhovedet ikke sidde i øret, faldt ud med det samme - og havde endda bestilt en medium, på trods af jeg skal bruge large. Men hvis man holder sig til MaxLite, er der ingen problemer.

Danskemeninger

Ufatteligt ringe "virksomhed"

Sammenlignet med andre spørgeskemaudbydere, er premierne forsvindende små. Det tager alt for lang tid og tjene point op, og de har reklameret med, at man kan få op til 50 kr per spørgeskema - har jeg aldrig oplevet i mine år som medlem. Jeg synes tit der er fejl i spørgeskemaerne, hvor man ikke passer i målgruppen, eller ikke bliver belønnet - det er for ringe, og man burde kunne sortere respondenter fra, på baggrund af de oplysninger de har vist på deres profil.
Jeg har taget konsekvensen og meldt mig ud, det er spild af tid, og hjemmesider som survee, 24timer panelet, gratis ting panelet o.l. belønner ens tid meget bedre.

Hanne Frederiksmose, Mette, Heidieand Arne Hansen found this review useful

Just-Eat.dk Aps

Godt koncept!

Jeg bestiller altid mad udefra via just-eat, det er nemmere end at ringe. Og ofte styres restauranterne af folk der ikke har så gode sprogkundskaber, hvilket kan lave kludder i ordrerne (erfaring), derfor er det hele mere sikkert på nettet - så forstår alle parter hvem der skal have hvad og hvornår. Priserne er fair og just-eat laver tit kampagner for man sparer penge på typer af madvarer i nærområdet. For nylig kunne man udfylde en lille spørgeskemaundersøgelse, og derved optjene retten til 15 % af prisen på næste ordre. Lækkert.

Gratissiden

Gode elementer...men...

Siden har en god vision, om at sprede gratis ting/fornøjelser mm. Og de er også mange gode aktuelle arrangementer på siden. Men, den er alt for rodet opbygget og søgefunktionen er ikke god. Men siden har potentiale.

SO

God jobsøgningsfunktion

So.dk har mange funktioner, bl.a. artikler målrettet mod studerende eller råd til jobsøgningen. Via deres nyhedsbrev modtager jeg de mange fine opdateringer, og jeg læser ofte deres artikler, som jeg dog finder lidt for korte. Men deres jobsøgningsfunktion til studerende er rigtig godt lavet. Det er nemt at sortere områder fra, som ikke har interesse, og jobbene der popper op, er altid spændende. Jeg er tit inde og kigge, på trods af jeg ikke er aktiv jobsøgende.

Føtex

Altid spændende at gå i Føtex

Jeg er glad for min lokale Føtex i Viby J. De er gode til at omorganisere varerne, så butikken ofte er ny og spændende at komme i. Produkterne er dyrere end fx Fakta lige overfor, men kvaliteten er tit bedre, og der er mange flere forskellige typer af varer. Der er også mange økologiske produkter, hvilket er vigtigt for mig. Og så er de gode til altid at have en smagsprøve på dagens vin stående fremme, til glæde for min kæreste :)
Tilbudspriserne er ofte gode; i søndags fik vi 150 g bacon for 5 dkk!!

Kvickly

Kvickly gør det godt

Jeg synes altid, at jeg møder gode tilbud, når jeg træder ind i en Kvickly. Der er rent og pænt i butikken, og den er altid godt indrettet. Produktudvalget passer til en som mig, der gerne vil købe økologiske og bæredygtige produkter og som er prisbevidst. Jeg vil helt sikkert anbefale et besøg i denne butik.

CA a-kasse

Godt studiefokus

CA tilbyder gratis medlemskab for studerende, med mulighed for dagpenge, hvis man ikke kan finde arbejde efter sin studietid. Samtidig har de kurser målrettet studerende fx med fokus på jobsøgning eller styring af den tid man har til rådighed - helt gratis! Det er stærkt! :)

Anna found this review useful

www.ordbogen.com

Høj kvalitet

Via min uddannelse har jeg fri adgang til ordbogen.com, og det bliver udnyttet i aller højeste grad, da stort set alle mine bøger er på engelsk.

Jeg synes kvaliteten af oversættelserne og forklaringerne er rigtig høje - man kan endda slå visse idiomer op. Layoutet er flot og nemt at benytte, og ordbogen gætter altid selv at de danske ord jeg skriver, skal oversættes til engelsk. God service!

Ryanair

En anmeldelse lige midt imellem.

Nu har jeg fløjet med Ryanair et par gange, og det er sådan set udemærket. Billeterne er så billige, at konkurrenterne har svært ved at være med. Nogle gange er prisen for en billet så lav som en krone - men desværre er der tit uforudsete skatter og et enormt gebyr for at betale med kort (hvordan skulle man ellers gøre det? En brevdue med en seddel?). Bestillingssystemt på hjemmesiden er næsten så udspekuleret, at det tenderer til bondefangeri. Samtidig skal man klikke en hel række tilvalgsmuligheder fra, inden man kan købe sin billet, og det er ret så irriterende. Og servicen er også skrabet; kuffert koster ekstra, man skal selv foretage indcheckning og printe boardingkort (ellers vanker der et fuldstændigt overdrevet gebyr), og man skal slås om pladserne i flyet med de andre gæster. Og den der irriterende sikkerhedskode man skal skrive ind for blot at søge billetter, det er latterligt.
Men billeterne er så marginalt billigere end hos andre flyselskaber, at jeg bliver nødt til alligevel at give 3 stjerner. Har netop fået billetter fra Aarhus til London inkl. kuffert tur/retur, for 344 kr.

Alexanderband

God og gratis underholdning!

På deres hjemmeside leverer Alexanderband samfundskritisk og vanvittig underholdning til enhver - uden at forlange en krone for det. Hjemmesiden er overskuelig, og de forskellige indslag og elementer har veldesignede og varierende layouts. Både lyd, billede og video er i top, og det er nemt at hente media ned til sin egen pc. Eneste minus er, at forumet kræver lidt tid at finde.

Just-Eat.dk Aps

Altid let!

Super nemt at finde hurtig og lækker mad i sit nærområde - og ikke kun pizza. Og det ekstra plus: ingen telefonkontakt!

Coolshop

Helt perfekt!

Jeg er rigtig glad for sidens layout - det er tillokkende, overskueligt og så er der en fantastisk gavesøgefunktion, som er utrolig inspirerende. Det var via den, at jeg i december fandt gaver til både lillebror og kæreste. Et sæt mobil touch-screen handsker til lillebror, og ventilator samt oplukker kamufleret som nøgle til kæresten - og det blev en succes. Jeg vil købe hos coolshop igen =)

Apollorejser

Vi fik vores rejsebegær opfyldt!

I sommer var kæresten og jeg på en lækker tur på Rhodos. Billetbestillingen var en god oplevelse, det var super nemt og dejlig billigt - vi kunne ordne det hele over nettet, og slap for evt. telefonkontakt.
Turen derned var med SAS, vi havde en rar flyvetur - absolut ingen problemer i lufthavnen. I principielt var det en charterrejse med Apollo, og havde muligheder for udflugter med selvsamme, hvis vi havde lyst (vi valgte dog ikke at benyttes os af muligheden, men dejligt at have den). Da vi landede fik vi også en sms hvor der stod, at hvis vi behøvede info om noget, kunne vi skrive eller ringe til nummeret. Vi skrev til det, men fik aldrig svar - det er dog en lille ting, og havde det været virkelig vigtigt, kunne vi bare have ringet. Så top karakterer herfra, vi vil gerne flyve med Apollo igen.

Bookboon

God hjælp til eksamenslæsningen

Jeg har i forbindelse med eksamenslæsning på både 1., 2. og 3. semester på Erhvervsøkonomi, benyttet mig af bøger fra Bookboon. Min konklusion er, at bøgerne er af rigtig høj kvalitet. Jeg er næsten færdig med Management Accounting, og den opsummerer det fag jeg netop har haft helt optimalt. Det er en god måde at få læst den vigtigste teori hurtigt. Reklamerne på siderne generer mig ikke, især fordi de er meget relevante for bøgernes målgrupper. Jeg anbefaler Bookboon. Og jeg kunne godt tænke mig bøger, der dækker flere af mine (nu tidl.) fag - fx Videnskabsteori og metode II..

Thomas Buus Madsenand Casper found this review useful

thansen.dk

Gennemført oplevelse

Jeg bestilte to produkter via T-hansens hjemmeside, og kunne allerede hente dem dagen efter i nærmeste fysiske butik. Mødte sød og professionel betjening. Dejligt at handle der!

Canadagoosejakketilbud

Lad være med at købe noget fra denne "virksomhed"

Mine forældre bestilte i oktober en Canada Goose jakke herfra, og de har endnu ikke fået et produkt, kun en email om at de skal betale mere. Hvis man undersøger hjemmesiden, er der ingen kontaktoplysninger og den er skrevet i et underligt engelsk-dansk sprog. Jeg har gravet endnu dybere, og fundet ud af at hjemmesiden er oprettet i september 2011 med et års levetid, af en Han Dong Liu, ti yu chang lu 525 hao, hang zhou, zhe jiang 310007, China. Der er oplyst følgende domain-kontaktoplysninger: lhdwm@hotmail.com og +86.057156365185, hvis nogen vil forsøge alternativ kontakt. Nu ærgrer jeg mig blot over, at jeg ikke kan give minus-stjerner.
----------------------------------------------------------------------------------
Min mor valgte at betale de 200 kr ekstra, som de opkrævede for et eller andet told noget, og efter 3 måneder kom jakken endelig. Den er for lille, og pelskraven fælder.

MM-Vision A/S

Hurtigt og billigt

Jeg bestilte et Windows 7 Home Premium, og den kom få dage efter ordreindgivelse. Desuden har jeg ikke fundet produktet billigere andre steder, så thumbs up :)

www.computersalg.dk

Super god handelsoplevelse

Jeg bestilte min computer en søndag, og allerede tirsdag kunne jeg hente den i en GLS pakkeshop. Det kalder jeg hurtig levering. Hele handelsforløbet gik som smurt, og informationerne om produktet på Computersalgs hjemmeside er tilstrækkelige.

Ellos

Middelmådigt

Virksomheden har inspirerende og indbydende varer, og funktionen der gør det muligt, at se tøjet i 360 grader, eller på en lille film, er ret god og forbedrer kundeoplevelsen.
Jeg valgt at købe en læderjakke og to kjoler, og som ny kunde benyttede jeg et tilbud, som gav mig 40 % rabat på den dyreste vare, og 25% rabat på resten af ordren. Jeg fik dog kun 25 % på den ene af varerne, og det synes jeg er noget lusk, når der står, at det er på hele ordren. Jeg valgte dog at bestille alligevel, og da tøjet dukkede op, var den ene kjole ikke med. Den var udsolgt. Der kunne jeg godt have ønsket mig en automatisk genereret mail, som informerede mig om, at det tøj jeg havde bestilt alligevel ikke kom. Kan kun forventes af et så stort firma.
Men tøjet jeg fik var lækkert og sad godt, hvorfor jeg giver tre stjerner og ikke to.

Amanda Nilsson´s profile

profile image of Amanda Nilsson
Amanda Nilsson
Reviewer
Female, 1990
København NV, Denmark

About

Jeg studerer en master i strategy, organization and leadership (SOL) på CBS og har studiejob samme sted.
Jeg handler hyppigt på internettet, og holder mig ikke kun til de samme e-shops.
Hvis jeg skal give en webshop en god anmeldelse, skal den have konkurrencedygtige priser, og oplyse forsendelsespriserme tidligt i handelsforløbet.

På www.bricksite.com/studenterliv anmelder jeg forskellige spørgeskemahjemmesider.