Jeppe Tolbøll´s profile

Reviews (15)

Snydepels

Købte Risk Legacy på nettet og fik det dagen efter.

Havde nogle spørgsmål, som jeg fik svar på det samme over mail, så handlen var rigtig god.

SE - Syd Energi

Nægter at tage ansvar!

I december, sidste år, fraflyttede vi vores lejlighed og rykkede i en ny. Da vi ikke havde Fibernet hvor vi boede før, ringede vi til SE.dk for at få fiber på vores nye adresse. Damen jeg snakkede med spurgte indtil hvorfor vi netop valgte SE (går ud fra det var til intern brug) og jeg sagde at det var pga. flytning, og at vi kunne få hurtigere og billigere net.

Og alt var egentlig i den skønneste ordning. Indtil vi i går så at vi var blevet trukket omkring 1200 kr i el, for den gamle lejlighed i perioden Januar til Marts!

Jeg kontaktede SE og forklarede dem at jeg altså ikke har boet der. Forklaringen fra deres side, var at vi ikke havde meldt flytning, så derfor kunne de intet gør. Jeg forklarede dem så, at jeg jo mente jeg havde meldt min flytning ved at bestille internet, hvor jeg forklarede damen det var pga. ny lejlighed.
Men det svar jeg fik var, at det i hvert fald ikke var registreret, så de kunne intet gøre. Det synes jeg simpelthen er for ringe - fordi DE ikke har registreret det, så skal jeg betale en regning.

Deres forslag var at jeg skulle gå ned på min gamle adresse, banke på, og bede den nye lejer om at betale!

Jeg føler virkelig mig skidt behandlet, og jeg overvejer meget at opsige mit net, da jeg ikke gider støtte et firma der i så stor grad ikke gider være sit ansvar voksent!

18 June 2013

Reply from SE - Syd Energi

Hej Jeppe

Vi har nu undersøgt sagen internt og er kommet frem til følgende forslag.
Som udgangspunkt kan en flytning godt håndteres mellem vores to forretninger Energi og Telecom. I dit tilfælde lyder det dog som om, at din dialog med os vedr. flytning er sket i forbindelse med en bestilling af fiberbredbånd til vores telecom-division. Desværre lyder det også som om, at begge parter har misforstået hinanden i forhold til opsigelsen af el-aftalen som er tegnet med vores energi-division. Vi er dog parate til at genoptage dialogen med dig for at finde en god løsning for begge parter. Du er velkommen til at kontakte os direkte på tomn@se.dk.

Med venlig hilsen
SE

Ribecykellager

2 gange god service.

Jeg købte sidste år en Cervelo S3 fra Ribecykellager - brugt.

Efter 3-4 uger opdager jeg at rammen har en revne og kontakter derefter Ribecykellager der hurtigt sætter sig på sagen. Da cykelløbssæsonen stod lige for døren fik jeg lov til at låne en Cervelo S5 (som er en bedre udgave) så længe, så jeg ikke stod og manglede min cykel.
3 uger efter fik jeg en helt splinter ny ramme.

Andet eksempel er i denne uge, hvor jeg afleverede mit Zipp 404-baghjul ind, da jeg havde knækket en eger.
Hjulet var ikke købt hos Ribecykellager, men de tog sig alligevel tid til at sende det over til Zipp/SRAM, for at få det lavet, og da jeg fik det tilbage var der nyt fælg på hjulet. Det kostede mig kun fragt omkostningerne, og Ribecykellager tog ikke engang penge for den ulejlighed/tid de havde brugt på mig.

AL Bank

Det gik lige så godt....

... indtil min kone blev fyret, og vi efter dårlig behandling ville skifte bank!

Det startede i august, da min kone mistede sit job og kom på dagpenge. Vores budget kunne derfor, desværre, ikke holde til at vi skulle gå længere ned i løn, og derfor gik vi banken.
Der snakkede vi med vores rådgiver om hvad vi kunne gøre. Vi blev i fællesskab enige om at opsige vores lejlighed, og finde noget andet. Hvilket tager 3 måneder, da jo havde en opsigelse på lejligheden.
Vi aftalte yderligere at banken ville hjælpe os med et indskud til ny lejlighed på ca. 15000. Vi siger derfor den gamle op, og venter ellers.

Da de 3 måneder så er gået, finder vi en lejlighed der er 2300 kr. billigere (den nye kostede 5000) og der slår vi til. Og aftaler derefter endnu et møde med banken. Men nu vil de pludselig kun låne os 10000 kr. til et depositum, hvilket må siges at være langt fra det beløb vi ca. havde aftalt.
Efter længere tids forhandling (eller vi følte kun vi havde valget om at rette ind, eller blive afvist), går vi med til at få et dyrt overtræk på vores konto på de 15000, som så skal afvikles når vi fik det gamle depositum tilbage.
Inden vi har fået opgørelsen udløber vores bevilligede overtræk, og vores konto lukkes - mens vores rådgiver er på ferie, og banken vil/kan derfor ikke åbne den igen. I en uge må vi låne penge ved min mor for at kunne få mad. Banken vil ikke hjælpe.
Ugen efter får vi så opgørelsen fra den gamle lejlighed og får intet tilbage! Vi går ned til vores rådgiver til endnu et møde, og vi får at vide, at vi kan få lagt de 15000 vi har i minus oven på vores normale lån. Hvilket vi i første omgang er glade for.

Men da vi får de nye lånepapirer ser vi, at renten pludselig er gået fra 9,5 % til 15 %. Da vi påpeger dette, får vi igen stillet et ultimatum. Vi har intet valg.
Vi skriver under, og med oprettelsesgebyr, ændring af lånedokumenter, samt prisen på det overtræk vi kørte med på lønkontoen har vi ca. betalt 2500 for, hvad jeg vil kalde, ingenting!

Vi går derefter over til Frøs Herreds Sparekasse, og de tilbyder at tage alt vores lån, for 9 % og det er nu knap 1,5 måned siden.

Men AL-bank har stadig ikke fået flyttet vores konto. Vores rådgiver vil ikke tale med os, da hun siger, at det er ude af hendes hænder (hun virker ærlig talt lidt små-fornærmet). Vi får bare et frækt svar om at det jo nok kommer lige pludseligt.

Vores nye rådgiver kalder situationen ekstrem pinligt for AL-bank, og mener at det læner sig op af chikane, da det normalt taget 2-3 uger at få flyttet.

Jeg vil derfor ALDRIG anbefalde AL-bank til nogen.

TELMORE

"Betal kun for det du bruger" eller "Kunderne først"

Dette er simpelthen den støre floskel jeg længe har hørt.
Telmore har i dag lørdag sendt en mail om at der kommer en del nye gebyrer, hvor alle næsten (i hvert fald størstedelen) hæves med 100 %.

1) Mailen bliver udsendt en lørdag, lige omkring spise tid. Et tidspunkt hvor folk ikke lige har fokus på deres mails, og derfor nok let skipper henover den. Et gammelt marketing trick, som gør at kunderne ikke ser den, og hvis de gør, kan de ikke umiddelbart brokke sig med det samme, og derved undgår man et kæmpe pres på kundeservicen.

2) Priserne bliver hævet på trods af at Telmore har vist et skidegodt regnskab (https://www.telmore.dk/1210852095661/NewsItem_C/om-telmore/NewsItem_2010-05-19), og faktisk ikke mangler penge overhovedet. Men pengene skal åbenbart ikke bruges på at holde kunderne tilfredse.

3) Før i tiden kunne man købe en telefon GENNEM Telmore, hvor man betalte af. I dag skal man oprette lån hos Ekspres Bank, hvor man betaler ret høje renter. Det er bare ikke godt nok.


Så konklussionen er klar. På grund af punkt 1 og 2, overvejer jeg kraftigt min fremtid som Telmore-kunde. De har simpelthen mistet fokus på deres kunder, og minder mest af alt om Danske Bank, der bare vil længst ned i kundernes lommer, koste hvad det vil.
NÅR jeg engang skal have ny telefon, bliver det ikke hos Telmore. Jeg har ikke +5000 kr til fx en ny iPhone, som er mit foretrukne mærke, så jeg foretrækker at betale gennem mit abonnement. Men jeg skal ikke være kunde hos Ekspres Bank oveni. Så jeg finder et andet selvskab.

Telmore - I har skudt jer selv i foden!

Jan Danum, Thomas Van Der Wehle-Jensen, Peter Juel Mosbæk, John Pedersenand Torben Jacobsen found this review useful

22 January 2013

Reply from Telmore A/S

Hej Jeppe.

Mange tak for din konstruktive anmeldelse. Jeg tillader mig, at besvare punkterne, som du stiller dem op.

1) Det var ikke tiltænkt, at mailen skulle forsvinde i aftensmad og lørdagshygge, og jeg beklager hvis du har fået det indtryk. Det er normal procedure, når vi sender mails ud til så mange kunder, at vi gør det efter kundeservice lukketid. På den måde, har vores kunder ekstra mulighed for at læse mailen en ekstra gang, inden de ringer, hvis der skulle være spørgsmål. Jeg tager med videre, at vi skal have det med i overvejelserne en anden gang, ikke at sende ud i weekenden.

2) Regnskabet du linker til, er fra 2010 og der er sket meget på mobilmarkedet siden da. Krigen om kunderne er skarp, og har været det længe. Hvis vi ønsker at bibeholde muligheden for at holde os konkurrencedygtige, er vi desværre nødt til at lave denne opdatering af vores vilkår. Det er blandt andet det der er med til at finansiere kampagner i løbet af året.

3) Grunden til, vi skiftede over til at Ekspres Bank skulle håndtere afdragsaftalerne, er med samme udgangspunkt som ovenstående. Vi ønsker at holde fokus på mobiltelefonien og holde os konkurrencedygtige. Ved at lade Ekspres Bank håndtere afdragsaftaler, har vi netop muligheden for, at holde vores fokus på det vigtige for os. Så overlader vi fokus på lån og afdragsaftaler til Ekspres Bank, og lader dem gøre hvad de er gode til.

Jeg er ked af at høre, du overvejer at skifte væk fra os på grund af ovenstående. Jeg må dog understrege, at vi ikke forsøger at komme så langt ned i vores kunders lomme som muligt. Der er forskellige måder at gøre, så de nævnte ændringer ikke nødvendigvis vil påvirke dig, eller andre kunder: Gebyr for optankning kan undgås ved at tilmelde den gratis service Automatisk Optankning, ved at benytte netbank eller eDankort, og data til 9 kr/dagen er ikke aktuel, hvis du er tilmeldt en pakke, Internet på mobilen (som kan gøres for 29 kr/mdr) eller Mobilt Bredbånd. Hvis du har en af ovenstående dataservices, vil minimumsforbruget ikke være aktuelt for dig, og hvis dit nummer ikke bliver spærret er lukningsgebyret heller ikke aktuelt, da det kun bliver opkrævet, hvis man ikke overholder vores kreditregler.

Skulle der være den mindste tvivl om noget, eller noget du ønsker uddybet, er du mere end velkommen til at sende mig en mail på trustpilot@telmore.dk

Med venlig hilsen
Trine, TELMORE

Ioffer

Bestilte et par solbriller.... /Bought a pair of sunglasses....

... og betalte via PayPal.

Nu har sælger ikke svaret mig i flere dage, og linjen er bare død.

Jeg smed 29 dollars efter dem, og jeg tror de penge er røget ud af vinduet.

IN ENGLISH:
... and paid through paypal.
Now the seller hasn't responted to my mails/questions in several days, and the communication-line is dead.

I paid 29 dollors for them, and I think that my money is lost for good.

Av-Cables.dk

Hurtig, præcis levering

Fik det kabel jeg skulle bruge hurtigt, og lagt lige ved døren. Perfekt.

Pulsure.dk

2 x bestillinger som har været perfekte.

Bestilte en Garmin Egde 500 for en uge siden, og den var allerede fremme dagen efter, og den er fantastisk.

For et år siden bestilte jeg også et Polar pulsur, som jeg har brugt som primært pulsbælte indtil nu.

Vil klart anbefale Pulsur.dk - god, hurtig service, og billigere end priserne i butikkerne. Jeg sparede 350 kr. på min Garmin.

www.computersalg.dk

Købte et par Apple Earphones with Remote and Mic, som ikke virker.

Ordren kom rigtig hurtig frem, og det skal virksomheden have stor ros for.

Desværre virkede venstre side ikke godt nok og lydniveauet var 50 % lavere end højre side.

Jeg tager til Frankrig på ferie snart, og skulle have brugt høretelefonerne der, men nu skal jeg igennem RMA hvor de skal have produkterne indsendt, vurdere om fejlen er korrekt, før de sender mig et par nye. Jeg ved godt det er normal procedure, men det er bare en mega nedtursoplevelse.

(Jeg er villig til at ændrer karakteren, når virksomheden har behandlet min ordre.)

EDIT:
Og nu er sagen, efter 1 uge, færdigbehandlet, og den falder til 1 stjerne. Et var at det tog over en uge at behandle ordren, da jeg skulle vente på at ComputerSalg skulle have deres på det rene med Apple. Det bør ikke være mit problem, at de ikke kan få dækket et par nye. Det skulle de ordne uden om mig.
Jeg får så beskeden om, at der ikke er flere på lager og min ordre er blevet annulleret. Så skuffende resultat, og det gav en meget dårlig handelsoplevelse.

EDIT igen:
Jeg bad firmaet tilbagesende min penge, som de nu hævder aldrig er blevet hævet. Jeg har nu sendt dem mine bankdokumentationer for at bevise at jeg har ret.
Jeg kunne have haft lyst til at bruge ComputerSalg igen. Det gider jeg ikke mere nu. Jeg gider ikke skulle kæmpe om at få mine egne penge tilbage.

EDIT: Sidste gang; Jeg fik min penge retur, men er stadig skuffet over hele forløbet. Jeg fik ikke varen og skulle bruge energi på at forklare, sende screen shots af at der rent faktisk var blevet trukket penge etc. Det kan kun give 2 stjerner.

Trek Aalborg

Bestilte en vare, og hørte aldrig andet.

Bestilte et hjulsæt, og valgte heldigvis bankoverførsel.

Jeg fik en bekræftigelsesmail, og her stod der bare at jeg skulle overføre de ca. 9000 kr. til kontonummeret.

Der var noget jeg ikke forstod på den bekræftigelse jeg fik (bl.a. om jeg skulle skrive et ordrernummer på overførsel eller hvad), og hvad der præcis fulgte med hjulsættet.

Jeg hørte aldrig noget fra butikken, og jeg er da glad for at jeg ikke bare overførte pengene.

På deres hjemmeside står der under "Telefon" at de vil kontaktes over mail. Og når de så ikke svarer, så stoler jeg simpelthen ikke på butikken.

Peter Jørgensenand Lars Borum found this review useful

Phonetech

Lige i skabet.

Jeg bestilte en skruetrækker, en et nyt bagside-cover til min iPhone, i mellemjulen, og fik tirsdag en lille fin pakke. Alt blev overholdt til punkt og prikke :)

UnoEuro Webhosting

Upåklageligt

Oprettede et domæne og efter lidt tid (DK Hostmaster brugte vel 1-2 dage), var siden online. Dog mangler jeg et telefonnummer at kunne ringe til, HVIS der skulle opstå problemer...

Jeg har ikke kunne finde det på deres hjemmeside. :)

17 December 2011

Reply from UnoEuro Webhosting

Hej Jeppe,

Tusind tak for din anmeldelse :)

Vi tilbyder desværre ikke telefonsupport, hvis du har brug for hjælp er du mere end velkommen til at kontakte vores support. Det kan gøres via vores hjemmeside.

Leasy

Skuffet over service!

Jeg skriver fordi jeg er meget, MEGET skuffet over den behandling jeg har fået hos Leasy!

Jeg sendte for knap en måned siden min computer ind til reparation. Den blev lavet og leveret tilbage til mig tirsdag aften (18/10 - kl. 17.30). Desværre manglede min strømforsyning, som ikke blevet leveret med tilbage.

Jeg kontaktede samme aften Leasy og gjorde opmærksom på mit problem. Jeg blev stillet om 2 gange, og fik derefter at vide at jeg ville blive ringet op. Dette skete, men kun for at få mine kontaktoplysninger, hvilket jeg i forvejen havde givet!?
Der gik så 24 timer, indtil onsdag aften, og da jeg ikke havde fået yderligere at vide ringede jeg igen til dem.
Igen måtte jeg sande, at jeg ikke blev taget seriøst, og jeg fik at vide, at de havde kontaktede jeres servicecenter, og at jeg blev nødt til vente på svar fra dem.
Nu er der så gået yderligere gået en dag uden svar. Det er sgu ikke i orden.

Der er gået knap 80 timer i skrivende stund siden tirsdag, hvor jeg gav besked. Uden at jeg har fået svar fra dem. Leasy, synes I selv det er i orden?
Hvis I eller jeres servicecenter har smidt min strømforsyning væk, så må I sgu da bare hoste op med en ny! Det kan da ikke være rigtig at jeg skal have en computer som jeg ikke kan bruge, fordi I har lavet ged i den...

Med knap så venlig hilsen

Jeppe Tolbøll

22 October 2011

Reply from L'EASY A/S

Hej Jeppe

Tak for din anmeldelse. Der er blevet sendt en oplader til dig. Vi er kede af de gener du har haft.


Mvh. Peter, support@leasy.dk


Provea

Sender regninger og pakker selvom man er meldt fra!

Jeg modtog et "godt" tilbud som efter sigende var uforpligtende, og jeg fik at vide at jeg kun skulle betale porto på første forsendelse for nogle varer.

Sidenhen har jeg så modtaget yderligere regninger og varer, og da jeg langt om længe fik fat i dem, aftalte vi, at jeg betalte for de penge jeg havde fået varer for, mod at jeg blev slettet (kvaliteten på varerne fejler som sådan ikke noget).

Derefter modtager jeg pludselig igen regninger og senest i dag, fik jeg en pakke i postkassen. Den ryger tilbage i dag med teksten "Modtagelse nægtet."

Snyd og humbug, og jeg gider ikke betale for en vare som jeg ikke har bestilt.

Filmudsalg

Stadig ikke fået vare

Efter ikke at have hørt noget i over 2 uger, rykkede jeg for varen på mail og telefon. Uden at få svar nogen steder fra. Efter at have lavet én anmeldelse herinde, mailer de til min kone, og siger at de vil undersøge sagen.
Der går igen over 21 dage siden de lovede mig at undersøge det, uden svar.
Elendig kundeservice.

Jeppe Tolbøll´s profile

profile image of Jeppe Tolbøll
Jeppe Tolbøll
Reviewer
Male, 1983
Haderslev, Denmark

About