Peter Henrichsen´s profile

Reviews (11)

Interflora

Fødselsbuket ikke afleveret i tide og først genafleveret 52 timer senere

Jeg skulle sende en buket hurtigt til et nybagt forældrepar på Rigshospitalet og valgte derfor at bruge Interflora, da jeg troede, det var en slags ekspress-udbringning af blomster.

Jeg bestilte kl. 10 om morgenen via nettet og skrev i kommentaren, at blomsterne skulle ud hurtigst muligt til fødeafdelingen!

Forældrene forlod så hospitalet 6 timer senere kl. 16, og der var ikke udbragt blomster endnu, selvom butikken Blomsteratelieret Aps ligger kun 400 meter fra Rigets hovedindgang.

Først kl. 11.41 næste dag, får jeg at vide over telefonen, at Interflora nu har forsøgt at aflevere blomsterne, men at modtageren nu var udskrevet. Surprise! De vil så tilbyde at aflevere blomsterne på privatadressen, og som nødløsning accepterer jeg.

Så troede jeg naivt nok, at de ville køre ud med buketten med det samme, men der gik yderligere 27 timer inden bukket blev afleveret til min veninde. Alt i alt gik der altså 52 timer fra jeg lavede min hastebestilling til blomsterne kom frem.

Havde jeg vidst at Interflora/Blomsteralerlieret ikke engang kunne levere en buket blomster i løbet af 6 timer, havde jeg helt klart selv købt en buket og sendt den med en taxa eller et cykelbud! Netop i det her tilfælde var det nemlig utrolig vigtigt for mig, at forældreparret fik blomsterne hurtigt på hospitalet, og det var den service, jeg netop troede, man fik hos Interflora.

Det var pinligt som giver at gå og tro, man havde givet blomster og så havde forældrene ikke fået en pind.

Jeg vil sende denne klage til Interflora, for i bestillingskvitteringen foreslår de selv med et link, at man anmelder dem her på Trustpilot.

Jeg har også læst Interfloras regler for levering (det der står med småt), for at se om de allerede har sikret sig, at man ikke kan klage over denne episode. Og sørme om de ikke har det:

Citat fra http://www.interflora.dk/leveringsbetingelser.php

"Levering af ordrer til hospitaler, hoteller, firmaadresser, ankommende eller afsejlende skibe kan ikke garanteres, da det ikke altid er muligt at levere til modtageren personligt. Vi gør opmærksom på, at kunden i forvejen må acceptere at betale for en ordre, der måske ikke når frem til modtageren."

Med de forbehold har man jo aldrig ret til at klage, når Interflora som her blot er utrolige sløve til at bringe blomster ud på et hospital. Så jeg kan bestemt ikke anbefale, at man bruger dem til mor-barn-bukket på fødeafdelinger, for så har man ingen rettigheder og må, som de skriver, acceptere at betale for en ordre, der ikke når frem.

Hvad kan man bruge det til?

--------

Til Interfloras svar:

Man kan bestille og få udbragt en pizza i København indenfor 30-40 minutter for under 100 kr., I kan ikke engang levere en haste-blomsterbuket i landets største by, til landets største hospital inden for 6 timer, selv om butikken ligger kun 400 meter væk fra hospitalet og I tager 6 gange så meget for udbringningen. Jeg tror nok de fleste kan høre jeres "Vi vil gøre alt for kunderne" klinger meget hult.

I stedet for at indrømme en fejl, roser I jer selv, fordi I ikke efterlod blomsterne på hospitalet, fordi I gik forgæves fordi I ikke leverede en hastebuket inden for 6 timer! Det er jo direkte arrogant holdning.

I leverede først blomsterne 2 dage efter bestillingen. Pinligt - tak for at I ødelagde noget, der skulle have været smukt på hospitalet.
En opmærksomhed handler jo om, HVORNÅR buketten bliver afleveret, da ikke at I trods alt afleverede 2 dage forsinket fordi I selv nedprioriterede en hasteordre.

Hvor mange nybagte forældrepar, brudepar, fødselarer og pårørende til begravelser sætter pris på at få blomsterbuketten 2 dage efter? Suk.

05 November 2012

Reply from Interflora

Kære Peter,
Tak for din anmeldelse. Vi sætter pris på, at du har brugt tid på at anmelde Interflora og beklager, at forløbet ikke har levet op til dine forventninger. Vi kan dog desværre ikke love levering på bestemte tidspunkter af dagen, fordi vores butikker, i det omfang det er muligt, har flere bestillinger med når de leverer. Men vi gør selvfølgelig alt, hvad vi kan for at opfylde dine ønsker. Din bestilling bliver naturligvis altid leveret på den ønskede dag, inden for almindelig butiks- åbningstid.
Blomsterbutikken vender tilbage til os (hovedkontoret) dagen efter d. 2/11 med information om at modtager er udskrevet og vi giver derefter dig besked om dette og beder om en privat adresse, hvortil vi gerne vil levere uden extra omkostninger. Da denne adresse er på Frederiksberg og ikke Østerbro, kunne leveringen ikke desværre ikke nås d. 2/11, men ville blive leveret d. 3/11.
Dette er forklaringen på den lange levering og da du henviser til vores leveringsbetingelser omkring hospitaler, er det helt korrekt at vi tager forholdsregler, men vi syntes at vi har ydet dig en extra service, ved at levere til modtagers privat adresse og ikke bare efterladt buketten på hospitalet uden at modtager fik den. Derfor er vi noget uforstående overfor din utilfredshed.
Med venlig hilsen
Interflora Danmark A/S

Brinck

Nørdet, men du får, hvad du skal bruge.

Jeg har handlet de sidste 20 år inde hos Brinck-gutterne i butikken på Frederiksborggade i Kbh.

Jeg får næsten altid hvad jeg skal have og til en rimelig penge. De er ret nørdede derinde, men det betyder også, at de er friske på at være kreative sammen med dig, hvis der er nogle stumper du ikke lige kan få fat i, så der findes alternative løsninger.

Jeg tror aldrig de har været på sådan et kundeservice-kursus ;-) Men kommer man derinde, er det lidt fordi man også selv nørder med et eller andet elektronik, og så er det helt fint, at det ikke rigtig virker som en butik med stor kundeservice.

Flemming Westphal found this review useful

TP Music

Altid frisk og hurtig betjening

Når jeg køber cd'er og dvd'er foregår det praktisk taget altid i TP's butikker i Kbh.

Personalet er altid ungt og frisk, og de virker reelt som om de virkelig selv elsker musik, og ikke bare står der for at tjene penge eller for at blive lært op, som jeg har indtrykket af i FONA.

Jeg får næsten altid de titler, jeg kommer efter, for på deres website kan man nemlig se deres lagerstatus for de forskellige butikker, så man ved hvilken butik man skal gå i, eller ikke gå i for den sags skyld, hvis man leder efter noget bestemt.

Priserne synes jeg er lave og yderst rimelig og de kan sagtens konkurrere med internetbutikker som Gucca. Jeg køber altid noget ekstra med, når jeg er i TP. En fed tv-serie på dvd på tilbud eller noget, for det er ofte så billigt, at jeg bare tænker 'Ej, det må jeg bare ha' til den pris'

Det bedste er næsten, at betjeningen altid er så hurtig og frisk. Ja, der kan da godt være en kø på 4-5 personer i myldretiden, men medarbejderne får altid knaldet den af på 2 minutter, hvor det mindst ville tage 10 min i FONA.

Jeg er rigtig glad TP-kunde og har været det de sidste 30 år. For i 80'erne var TP nemlig også det eneste sted i DK man lige kunne få datidens vinyl-LP'er til vildt billige priser og i spændende importerede særudgaver.

Det er også rart med en butik med internet-lave priser, hvor man bare kan hente tingene selv og glemme alt om porto og om Postdanmark nu ikke får leveret pakken, så man skal bruge 20 minutter på posthuset.

Trustpilot

Undrer mig over gennemsnitsberegning

Jeg sidder og kigger på Trustpilot og lurer på hvor troværdig sitet egentlig er.

Jeg havnede på Telenor: http://www.trustpilot.dk/review/telenorservice.dk

Der ligger 2 anmeldelser, hvor brugerne hver har givet 1 stjerne.

Alligevel ligger virksomheden med "Middel 5,4 af 10" og 3 stjerner totalt. Jeg troede den samlede karakter var et gennemsnit, men det kan det jo ikke være? Lidt spooky at to kunder kan give bundanmeldelser og så ligger virksomheden alligevel som middel?

Kan I ikke forklare beregningen af virksomhedens totalkarakter? Både mht. stjerner og decimaltallet set i forhold til 10?

mvh Peter

28 February 2012

Reply from trustpilot.dk

Hej Peter

Tak for din anmeldelse


Trustscoren beregnes på flere ting, herunder:
- kvalitative data
- kvantitative data

Dvs at jo færre anmeldelser en virksomhed har jo mere middel er karakteren
Derfor skal en virksomhed for at have enten 0 eller 10 i score havde mere end 25 positive/negative anmeldelser


Mvh Line

Trustpilot

--- Opdateret 28/2 2012 ---

Hej Peter,

Du er ikke den eneste der har opfattet TrustScoren som mystisk. Derfor har vi lavet en beskrivelse af hvordan vi scoringsystemet virker på vores blog, som jeg håber du kan finde tid til at læse.
http://blog.trustpilot.com/review-ranking-system/

Mvh
Joakim Ditlev
Trustpilot

Elgiganten.dk

Måtte have hjælp fra forbrugerrådet

En ny harddisk-recorder kunne konsekvent ikke afspille dvd'er. Igennem et år insisterede Elgiganten på at reparere maskinen, selvom den var ny.

De nåede op på 5 reparationer uden at løse problemet, inden jeg kontaktede Forbrugerrådet, der sagde, at jeg forlængst havde givet Elgiganten en chance for at udrede problemet og at jeg skulle have alle pengene retur eller en maskine af et andet fabrikat, der kunne afspille dvd'er.

Elgiganten nægtede pure igennem dialoger i en måned. Jeg kunne få en 6. reparation, ikke andet.

Så gik Forbrugerrådet ind i sagen, og næste dag ringede Varehuschefen meget ydmygt og forklarede hvor ærgerlig en misforståelse det hele var. Han ville sende en check med det samme.

Men nu var maskinen faldet 1500 kr. og derfor ville jeg kun få det beløb som maskinen kostede nu. Som Elgiganten sagde "Ellers har du jo tjent på det!". Jeg forklarede igen og igen, at jeg aldrig kunne tjene på at lægge 5000 kr. for en maskine, der aldrig havde virket og et år efter kunne få 3500 kr. tilbage.

Det havde netop været et års mareridt hvor vi ikke kunne se dvd'er eller bruge harddisk-recorderen, fordi maskinen hele tiden havde været til reparation. Og det havde været 10 sure lørdag formiddage i Elgiganten, brugt på at levere og afhente maskinen til reparation. Men svaret var "Bare ærgerligt!". Elgiganten ville stadig kun give de 3500 kr. tilbage.

Så blev Forbrugerrådet vrede og sagde: "Vi laver en artikel om det i vores blad 'Tænk' - fortæl Elgiganten det!".

Det gjorde jeg, og næste dag fik jeg alle 5000 kr. tilbage for maskinen, som jeg havde givet.

Hver gang jeg ser Elgigantens logo, tænker jeg på det år, jeg brugte på sure diskussioner i Elgiganten i Herlev. Jeg handler aldrig i Elgiganten igen, og i dag giver jeg med stor glæde et par hundrede kroner mere for vores elektronik i en butik, der behandler os efter købeloven.

Bryggeriskovlyst

Virkelig dårlig mad og arrogant behandling

Vi skulle fejre en fødselsdag på Skovlyst i sommer, og nøj hvor var det en dårlig oplevelse.

Altså skoven tæt på er jo hyggelig, og selve restauranten, der jo er et bryggeri, var jo også enormt hyggelig som en slags museum.

Men maden og betjeningen var helt i bund.

Da der var næsten fuldt hus på terrassen, ville vi gerne sidde ved de borde, der var på plænen. Også fordi vi godt kan lide, ikke at sidde fuldstændig pakket. Det måtte vi ikke. Tjeneren syntes det blæste for meget, så de ville ikke servere os der. Så måtte vi op på terrassen. Der var 2 borde tilbage og vi gik hen til det ene, da tjeneren (en kvinde) var gået igen. Så dukkede hun op og sendte os tilbage til indgangen. HUN skulle nok bestemme hvor og hvornår vi måtte sætte os!

Så fik vi anvist det bord, som vi først havde sat os ved. Det vil sige, at hun bare skulle smide os tilbage, for at viste hun bestemte der. Tsk.

Vi bestilte smørrebrød og det var bestemt ikke lækkert. Fiskefillet'en smagte vildt underligt, som om den var dårlig og den blev serveret med de der falske sort "kaviar", der var så salt at min mor ikke kunne smage fisken fordi hun kom til at spise kaviaren. Frikadellerne var fuldstændig smagsløse, næsten som melboller. Vi sad bare og kiggede på hinanden, og ærgrede os over at stedet lå så langt ude i naturen, for ellers var vi gået over på en anden restaurant. Fødselaren bød også på kaffe og kage. Kaffen var bare almindelig. Kagen vi valgte var små hjemmelavede petit four-kager. De var simpelthen så ulækre, at jeg ikke kunne få dem ned. De var nærmest som engelsk jelly med lidt frugtfarve i, og en anden var rullet i kakao. Smagsløse og med fedt og stivelse. Det var så ulækkert.

Da vi ikke ville ødelægge fødselsdagen for hende, der havde inviteret os, ville vi ikke sidde og klage over det hele, men der er ingen af os der nogensinde vil lægge flere penge på Bryggeri Skovlyst eller for den sags skyld besøge dem igen, for 3 personer der spiste smørrebrød til frokost plus kaffe/kage kostede altså næsten 800 kr.

For den pris kunne vi også have spist smørrebrød/frokost hos Ida Davidsen i St. Kongensgade og der er alting altså til 5 stjerner og i topklasse med den sødeste betjening.

Eventyrteatret

Barndomsoplevelser, der huskes hele livet

Jeg har oplevet Eventyrteatret igennem fire år både som teatergæst og som fotograf - helt uafhængig af og uden tilknytning til Eventyrteatret.

Teenagere fra Kultur For Unge's ungdomsredaktion (som jeg er leder af) er samtidig blevet inviteret ind for at anmelde forestillingerne. Og de har altid kunnet skrive præcis hvad de mente i anmeldelserne, positivt som negativt, der har bare aldrig været noget negativt.

Forestillingerne har for vores vedkommende altid foregået i TIVOLI's Glassal, og uanset om vi har været til den store efterårsferie-forstilling eller den mindre juleforestilling, er vi bogstavelig talt gået hjem med julelys i øjnene.

Det har været så varmt, så hyggeligt, så behageligt, så morsomt, at det næsten føles som om man har været midt i én af Disneys bedste tegnefilm, blot tryllet om til virkelighed.

De unge mennesker i hovedrollerne synger fuldstændig klokkeklart og rent, de er 100% engagerede og de brænder så meget for livet på de skrå brædder, at det lyser ud af dem.

Det smitter af lige med det samme, og på mindre end 5 minutter kan sådan en besætning på et teaterstykke gribe alt og alle i Glassalen. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og jeg møder kun andre voksne i pauserne, der står med det samme saglige udtryk i ansigtet og helt mangler ord for hvor godt og hvor hyggeligt det har været.

Jeg har aldrig blevet taget så godt imod i et teater, og jeg bliver så ovenud lykkelig over at se, at Eventyrteatret fx inviterer foreningen for kræftramte børn ind til gratis særforestillinger, for også at tænde lys i deres svære liv. Det kan man kunne have så stor respekt for i disse 'krisetider', hvor alle andre ellers mest tænker på at redde sig selv.

Jeg kender mange unge, næsten voksne, som så Eventyrteatrets forestillinger som små, og jeg kan høre, at de aldrig glemmer dem. De har forestillingerne gemt på VHS-bånd, og aner ikke deres levende råd for hvad de skal gøre, når deres videoafspiller går i stykker og de ikke kan se deres barndoms teaterstykker længere.

Eventyrteatret er helt klart barndomsoplevelser, der fryser sig fast i de unges sind og huskes hele livet. Lige som de bedste juleaftner eller de sjoveste og mest spændende snestorme man oplevede som barn.

Jeg kan kun give mine bedste anbefalinger til Eventyrteatret og alle de unge skuespillere. Rigtig flotte opsætninger med de smukkeste kostumer, special effects og blændede scenelys koster selvfølgelig rigtig meget at sætte op, og det kan også være dyrt at invitere hele familien i Glassalen, men kniber det med økonomien, synes jeg alligevel man skulle prøve at springe to biografture over og spare op til en tur i Eventyrteatret. Biografen er glemt efter et par måneder, Eventyrteatret glemmer man aldrig!

Kærlig hilsen Peter Henrichsen

Fotos fra forestillingen 'Herkules', efteråret 2011. Foto: Peter Henrichsen, uafhængig anmelder fra 'Kultur For Unge'

Viaplay

Evig og altid 'Buffering'

Jeg har glædet mig så meget til tv-on-demand, og jeg synes både Viaplays udbud og pris er nogenlunde.

Jeg har ingen streamingproblemer på andre medier. Fx Dr.dk/nu eller på TV2 Sputnik, når man lejer film via YouSee, jeg har en hurtig forbindelse op og ned, der klart overgår Viaplays minimumskrav.

Men på Viaplay.dk er man næsten altid sikret, at filmen enten giver fejl ved opstart eller laver 'Buffering' 7-8-10 gange på 5 minutter. En 'buffering' kan sagtens tage 30-40 sekunder, og til du til sidst bliver så træt af det at du sætter en blu-ray-film på i stedet for. Og det er uanset hvilken browser jeg bruger.

Jeg har givet Viaplay 3 måneder nu i håb om at de fik fikset fejlen, men det bliver værre og værre. Det er som om det er ekstra slemt i primetime, når man ved at alle andre også vil se film eller sport. En gang i mellem, hvis man fx er syg, kan man mandag formiddag se en film helt uden problemer, men det hører jo til sjældenhederne at man ser film uden for prime time.

Jeg så alle disse 'buffering'-klager herinde på Trustpilot, inden jeg bestemte mig for selv at teste om det virkelige var så slemt, så det undrer mig meget, at Viaplay ikke har taget klagerne seriøst. Nu skriver jeg så også én, for at give dem et vink med en vognstang.

Som det er nu er 99 kr. for dyrt for at man kan være heldig et par enkelte gange, at se en hel film. Det vil aldrig være noget man kan satse at holde filmaften med for venner, og slet ikke for børn, der jo vil blive enormt skuffet over at filmen hele tiden afbrydes.

Camilla Neander Dørig, Tina Nellemann Thraneand max p. found this review useful

16 February 2012

Reply from Viaplay

Hej Peter,

Vi er glade for din store interesse i streaming løsninger, og vi er kede af du har haft en dårlig oplevelse med vores produkt.

Vi er opmærksomme på at en mindre del af vores kunder den seneste tid har kæmpet med lidt for meget buffering. Vi overvåger døgnet rundt vores streaming performance og derfor kan vi se i hvilke netværk problemerne forekommer. Vi har ikke for 2-3 måneder siden haft dette problem, så her skal vi lede efter en anden løsning hos dig.

Vi er i øjeblikket ved at teste forskellige løsninger på buffering med en række kunder for at finde ud af om det skyldes et teknisk problem på viaplay.dk, problemer ved enkelte internet-udbydere, lokalt installeret software eller noget helt andet.

Hvis du skriver til support@viaplay.dk og skriver ”Trustpilot” i emnefeltet på din mail vil vi gerne have en nærmere beskrivelse af problemet du oplever, og gerne have din hjælp til at teste et nyt streaming setup. Vi sørger samtidig for at du selvfølgelig ikke betaler for Viaplay i perioden du hjælper os med at teste.

Med venlig hilsen
Bo
Viaplay

Av-Cables.dk

Billigt og hurtigt leveret

Billige kabler, virkelig hurtigt leveret. Dejligt nemt, specielt når man tænker på at kabler af og til koster det 10-dobbelt i Fona.

Cykler

Hurtig levering - skønt produkt

Jeg bestilte en af Politiken.dk testvinder cykelpumper hos Cykler. dk, fik hurtig bekræftelse på e-mail samme formiddag og havde cykelpumpen med Postdanmark næste formiddag. Fin, sikker, tryg levering. Lidt dyrere med Postdanmark men dejligt at få leveret til døren, og pumpen var alligevel billig på Cykler.dk, så det betød ingenting.

Multimediaworld

Nem forretningsgang når man kender den

Multimediaworld har måske ikke så pokkers meget på lager, men ofte er der nu nogle alternativer man kan bruge. Når først man har lært deres bureaukratiske system at kende mht. forskellige indgangsdører til hhv. butik, service, afhentning af udstyr, er det egentlig ganske effektivt og ligetil.

Kenneth Østrup found this review useful

Peter Henrichsen´s profile

profile image of Peter Henrichsen
Peter Henrichsen
Reviewer
Male, 1970
København, Denmark

About

IT- og elektronik-uddannet.