Peter Jørgensen´s profile

Reviews (16)

Firebrandtraining

Gode forhold og undervisere

Deres kurser er langt hurtigere og mere koncentrerede end de typiske standard kurser, men de formår alligevel at holde alle deltagere friske igennem det hårde forløb ved hjælp af lidt adspredelse undervejs.
Stort plus at man kommer lidt væk fra kontoret i en periode, og kan fokusere 100% på kurset.

Desværre bryder Firebrand retningslinjerne for Trustpilot, da Firebrand idag har rundsendt en nyhedsmail med bl.a. følgende ordlyd: "Hvis det var en god oplevelse for dig at samarbejde med os, vil vi blive meget glade hvis du vil bruge to minutter på at skrive en kort anbefaling af os på Trust Pilot." (inkl. link til direkte anmeldelse)

Så Firebrand fortjente egentlig 5 stjerner, men denne markedsføringsbøf trækker det ned på 4 :-(

eKvittering ApS

Ideen er god, men prisen??

Prisstrukturen er dømt til fiasko. Jeg ville til fint betale 12-24 kr een gang for at få fuld funktionalitet, men at skulle betale 12 kr/mdr er grotesk og slet på niveau med de fleste brugeres forventninger til en mobil app.
At deres søgning så tilsyneladende ikke engang virker (ifølge andre anmeldelser) gør det jo ikke ligefrem bedre, og er nok årsagen til at de ikke tilbyder en gratis periode med fuld adgang.

>> Svar til Runes kommentar fra 30-05-13
Hej Rune,

Jeg kan ikke se I har ændret jeres prisstruktur, bortset fra at prisen nu er sat op til 15,75 kr/mdr.
Siden sidst kan jeg kun se, at I nu giver mulighed for at finde kvitteringer fra før man tilmelder sig. (kræver dog PLUS abb)

Derudover har jeg desværre lidt mistet tilliden til servicen, da jeg har oplevet at en kvittering ikke kunne vises, og I svarer ikke på e-mail. (hvilket vel er fair nok for en gratis service)
Jeg har også oplevet at sikre I kunne vise en kvittering inden jeg tog hjemmefra, hvorefter da jeg stod i butikken var jeres server nede og min app kunne derfor ikke længere vise kvitteringen. Heldigvis var butikken large, og lod mig returnere varen alligevel, da jeg ikke var den første i butikken med det problem... (Vil foreslå at app'en cacher de sidste fx 25 viste kvitteringer til off-line brug, eller når jeres server driller)

Alt i alt får det mig desværre ikke til at ændre antallet af stjerner...

Mvh
Peter

Mona Ibsen found this review useful

30 May 2013

Reply from Ekvittering

Kære Peter

Vi har forbedret vores service siden du skrev her på siden, håber at du synes om forbedringerne på eKvittering.dk

Du er altid velkommen til at fange os direkte på info@ekvittering.dk

Mvh.
Rune
eKvittering.dk

Stofa

Ustabil box, men når det virker er det lækkert

Kan umuligt undvære StartForfra+ igen, men desværre er deres SmartTV / Zaptor box stadig præget af ustabilitet selvom om de har knoklet med at gøre den stabil i flere år efterhånden. :-(
Har dog været heldig med deres internet. Det er klippestabilt hos os, modsat det ADSL vi også forsøgte et halvt års tid.

PS: Havde oprindelig skrevet at Stofa løj mht. 48 timer ved StartForfra+, men det er tilsyneladende rettet. I starten kunne man kun se op til 46-47 time tilbage i tiden.

02 January 2013

Reply from www.stofa.dk

Hej Peter

Det er en lidt blandet oplevelse du har med Stofa, kan jeg forstå. Det er dog dejligt at du er tilfreds med nogle af vores produkter. Har du forsøgt dig med hjælp fra vores support for til at få en stabil boks. Vedr. start forfra, så lyver vi bestemt ikke, det er op til 48 timer det kan lade sig gøre. Men det er ikke muligt at pensle mere ud om hvad der gør sig gældende for at kunne de 48 timer i et få sekunders TV spot. Derfor siger vi nemlig op til 48 timer og ikke bare 48 timer.
Mvh Anna

DinPcPartner

Ok rep. men mange tvivlsomme anmeldelser

Fik foretaget en rep. af min iPhone4, som indtil videre virker fint, men der skal lige gå noget mere tid før det kan vurderes reelt.
Dog kan jeg ikke undgå at være meget skeptisk overfor mange af anmeldelserne på Trustpilot. Butikken giver nemlig rabat hvis man har lavet en anmeldelse inden sit køb. Principielt kan man derfor af gode grunde først få rabat fra andet køb, men det lød ikke til at være tilfældet da jeg var i butikken... Tror derfor mange laver en anmeldelse inden de besøger i butikken. :-(

Skipper Jensenand Claus Degn found this review useful

15 May 2013

Reply from DinPcPartner

hej Peter

jeg er gået i gang med at finde ud af hvad vi kan gøre bedre for vores kunder
og jeg kan se at du ikke er helt tilfreds
jeg vil meget gerne høre hvad vi kunne have gjort bedre for dig så vi kunne have fået 5 stjerne

du må meget gerne kontakte mig på henvis til din bedømmelse så
kontakt@dinpcpartner.dk

Mvh DinPcPartner

Lavpriskoekken

God service før køb og god pris

Fik god hjælp via deres Live Chat inden køb.
Levering kom dog ikke dagen efter som jeg forventede efter at have bestilt en lagervare inden 12:30, men en enkelt dags forsinkelse rykker dog ikke ved helhedsintrykket.

Codan Forsikring A/S

Direkte forsøg på svindel!

Har været Codan kunde i mange år, men fik forleden et brev om at min husforsikring desværre ikke længere kunne gentegnes. Istedet foreslog de, at jeg kom over på en anden type forsikring og vedlagde forsikringsbetingelserne, og skrev ordret til mig: "Hermed listet forskellene på de 2 produkter", hvorefter de nævnte en række ting der alle var dækket på den nye forsikring, hvoraf nogle af tingene ikke var dækket på den gamle forsikring. Til sidst stod prisen, der var kun håndører dyrere end den gamle forsikring, så det kunne jo næsten ikke være bedre.
Jeg syntes dog det lød for godt til at være sandt, så jeg sendte en mail og bad dem bekræfte at jeg på ingen måde var dårligere stillet end før. Svaret kom i løbet af få minutter, hvor de nævnte at "Udvidet råd og svamp" dog ikke længere var dækket i den nye forsikring! Lige præcis "Udvidet råd og svamp" er nok en af de mest værdifulde formuleringer i en husforsikring til et ældre hus!
At Codan på den måde forsøger at skjule, at det reelt er den del de ønsker at opsige, kan jeg kun betegne som forsøg på overlagt vildledning!
PS: De "glemte" desuden at nævne, at vi nu pludselig havde en høj selvrisiko på næsten alt, hvor vi tidligere kun havde selvrisiko på Retshjælp.

29 August 2012

Reply from Codan Forsikring A/S

Hej Peter,

Tak for dine kommentarer. Jeg skal beklage, hvis du ikke føler, du er blevet orienteret ordentligt i dette forløb. Vi kender ikke til tilfælde, hvor brevet skulle mangle at oplyse om ændringerne på forsikringen. Vi modtager derfor meget gerne en mail fra dig på kvalitetssikring@codan.dk, med oplysninger om dit kundenr., så vi straks kan få rettet fejlen. Jeg beklager ulejligheden mange gange.

Bedste hilsner,
Kia

Politi

Ignorer online anmeldelser

Anmeldte et simpelt tyveri meget udførligt, med de forskellige ting der var snuppet. Efter endt anmeldelse fik jeg straks en kvittering med min anmeldelse, hvor den dog kun viste een af tingene.
Nogle dage senere fik jeg et brev med et papirskema, som jeg skulle udfylde præcist magen til det jeg allerede havde gjort online. Nu skulle jeg så bruge "blokbogstaver eller maskinskrift" - hvem fanden bruger en skrivemaskine idag??? Altså bortset fra politiet... :-(

Trek Aalborg

Ignorer web-bestilling

Bestilte en cykel online til afhentning, der stod til at være på lager. Fik lynhurtigt en automatisk ordrebekræftelse, hvor der bl.a. stod at jeg ville få en e-mail når den var klar til afhentning. Da jeg ikke hørte mere efter en uge, skrev jeg og rykkede for en status. Nu er der gået et par dage igen, og kan vist godt se jeg er endt i samme sorte hul som flere andre anmeldere... :-(

Og hvorfor har jeg så ikke kun givet dem 1 stjerne? Jo, de har da trods alt ikke hævet penge fra mit Dankort... :-)

Coveritall

Super håndtering af uheldigt produkt

Bestiltet et cover og en beskyttelsesfilm med spejl, som jeg modtog hurtigt.

Desværre viste filmen sig at meget dårlig, hvilket jeg demonstrerede med et billede i en e-mail. Da jeg samtidige gjorde opmærksom på, at coveret var sat ned til halv pris dagen efter jeg bestilte mit, endte det med at jeg fik refunderet både for filmen og prisdifferencen på coveret uden diskussion!

God service - jeg kommer igen, og det kan jeg også kun anbefale andre :-)

Bikebuster

Ingen hensyn selvom de laver fejl :(

Bestilte 2 stk cykelbukser str XL, men fik leveret 1 stk str 2XL. Fair nok, alle kan jo lave fejl - spørgsmålet er hvordan man håndterer det når man bliver gjort opmærksom på det. Fik hurtigt skrevet til dem, da de skulle bruges til en gave. Men nej, de ville ikke fremsende de 2 rigtige par før de havde modtaget det forkerte par retur. Regnede mig frem til, at selvom der skulle ventes på en fragtlabel burde det kunne lade sig gøre inden gaven skulle bruges. Desværre var BikeBusters håndtering så langsom, at deres levering endte med at blive flere dage forsinket alligevel. Og for at gnide salt i såret, har de nu leveret 2 stk str 2XL. Argh :-(

Tele-Online.dk

Hva' pokker skal man klage over?

Præcise oplysninger om varene på hjemmesiden, løbende information efter bestilling, lynhurtig levering, varene pakket forsvarligt ind og varerne fungerer fint efter hensigten.
Hverken første eller sidste gang jeg handler her...

MM-Vision A/S

Havde bestilt et plasma tv ved dem, men af forskellige årsager endte det med at jeg fortrød min bestilling mens tv'et bogstaveligt var med fragtmanden.
MM-Vision håndterede situationen meget serviceminded, så selvom det denne gang ikke endte med et reelt køb kan jeg kun anbefale dem.

Lovefilm

Har brugt opsagt dem for snart et halvt år siden, uden dog at have noget negativt at sige om dem. Jeg så bare ikke nok film til at det gav mening at fortsætte, men det skal de jo ikke have skyld for :-)

MEN !!! Idag modtag jeg et postkort (snail mail) med et tilbud om at starte igen. Fint nok, hvis altså ikke lige at de skrev på POSTKORTET hvad min E-MAIL og ADGANGSKODE var !!! For helvede en flok latterlige amatører der skulle skydes ved daggry!!! Med sådan en datadiciplin kan jeg kun på kraftigste opfordrer folk til at undgå dem, samt kræve ALLE oplysninger slettet ved opsigelse.

Martin Gertsen found this review useful

SAS

Altid smilende og god service, både ombord og ifbm. bestilling of afbestilling. Men ALT alt for dyr og de aflyser indenrigsafgang i flæng hvis bare de kan få passagerene med deres næste afgang. De sparer selvfølgelig penge ved det, men det kan være frygtelig generende som passager.

Janus found this review useful

Cimber

Bruger dem meget indenrigs, og de flyver langt mere præcist og aflyser langt færre afgange end SAS (også før SAS' Dash 8 problemer). Servicen er lidt under middel, men med deres priser er det absolut det hele værd. (Bemærk at jeg KUN har brugt dem indenrigs!!)

Trustpilot

Ideen får UG - mest værdiskabende web2 site i DK.
Sitet bliver bedre dag for dag på grund af nye bedømmelser.
God implementering, meget diskret resultat i Firefox (sikkert det samme i IE) og nemt selv at tilføje bedømmelser.
I starten er det selvfølgelig plaget af at firmaer forsøger at rose sig selv og nedgøre konkurrenter, men med tiden er jeg sikker på at Trustpilot får bedre kontrol og når mængden af bedømmelser stiger bliver det også sværere og sværere at påvirke resultatet.

Mark S. Rasmussen, peter mühlmann, peter hansenand Monica Jørgensen found this review useful

Peter Jørgensen´s profile

profile image of Peter Jørgensen
Peter Jørgensen
Reviewer
Male, 1974
Aalborg, Denmark

About