Mathilde Efternavn´s profile

Reviews (25)

Interflora

analfabet?

Jeg blev opsøgt af en mand der boede i nummer 47 om at han havde fået leveret en buket til mig som bor i 57 og han syntes det var synd den bare skulle ligge og rådne på jorden ved hans dør. Hvis det ikke var for ham ville jeg ikke ane at nogen havde sendt mig en buket. På ordren står mit navn og adresse tydeligt men leveringen var åbenbart hverken i stand til at læse tal eller bogstaver.

08 February 2014

Reply from Interflora

Hej Mathilde

Vi beklager, vi ikke har leveret korrekt og vil bede dig sende dit ordrenr. til interflora@interflora.dk, så vi har mulighed for at undersøge sagen og gerne henvise til denne anmeldelse på trustpilot.

Venlig hilsen
Interflora

Lydgaragen

ihærdig service

Jeg havde forsøgt andetsteds at fremskaffe et hvidt ophæng til mine særlige model af højtalere, men de blev ved med at påstå det kun fandtes i sort - og man bestemt ikke kunne skaffe det hjem nogen steder fra. Trods jeg så billedet af dimsen i både hvid og sort. Jeg lavede et billedsøgning i Google på andre steder der muligvis ville sælge den, og fandt lydgaragen lidt tilfældigt. Her var der lynhurtigt svar på emails om at han ville dobbelttjekke dimsen passede til højtalerne, og så var han ked af der var "lang" leveringstid fra Sverige (2 uger), og tilbød at lade mine penge gå retur og sende mail når jeg kunne (gen)købe den. Men jeg foretrak at holde fast i Jesper, hvilket jeg ikke fortrød et sekund. Han fik fremskaffet de rigtige dimser og sendt dem i en hel håndfuld skum og bobleplast :)

Av-Cables.dk

under 24 timer!

For 20 timer siden anbefalede en ven på facebook mig et link til et kabel jeg skulle bruge, og i morges nåede det min dør. Det er bare imponerende. På trods af stormen der ellers sagtens kunne have givet posten forsinkelser. Og det er perfekt og virker helt som det skal!

Maxgaver.dk

Meget indpakket

Jeg fik den bestilte vare dagen efter, i mere end forsvarligt indpakket tilstand. Mange lag plastik og pap var gået til under tape for at sikre sig intet gik i stykker. Det var enddog vedlagt en lille t-shirt som velkomstgave der også kunne fore pakken. Det generer mig dog at ordreseddel var klistret ude på pakken, således at alle inklusive postbudet og eventuelt gavemodtager kunne læse hvad der var i pakken. Hjemmesiden og kommunikationen bærer præg af lidt sproglige vanskeligheder og/eller mulig ordblindhed, og det er ikke det billigste sted at handle. men det var der de havde præcis det jeg ville have :)

Christian Tobias Ebdrup found this review useful

Venus & Mars XL

kun små skønhedsfejl

Jeg havde fumlet med indtastningen af min ordre på min ipad, så havde udeladt husnummer - med det resultat jeg fik en opringning få timer efter (på trods af helligdag) , så de kunne afsende mine varer. Ganske imponerende - men jeg havde svært ved at forstå den svenske dame, og blev forvirret fordi jeg troede siden var dansk.

Da jeg fik emails om at jeg kunne spore pakken med Post Danmark var jeg skeptisk, men den ankom perfekt i god stand og på den dag jeg var lovet. Imponerende hurtigt.

Det kommer ikke som en overraskelse at tøjdesignerne glemmer længden af ærmerne skulle vokse med størrelserne ligesom længden af bukserne, men den flotte bluse er brugbar og alle mine øvrige ting passer perfekt. Desuden er det jo ikke butikkens skyld at designerne er nogen små kortarmede stakler.

En af de ting jeg havde bestilt var beskrevet som "rosa hen i det brunlige" og er til min overraskelse beige brunlig og slet ikke rosa, og så står der på en lille notits om farvningen at "the colour may change during wash and wear", så jeg håber den blir' kønnere, men havde måske været rart nok at have den information før man købte den. Da der også er angivet "the item is cold pigment dyed, this makes each item individual and special" forklarer det måske at farvene på produktet varierer fra rosa til beige og jeg har fået den mindst rosa udgave - alternativt tror jeg de enten er farveblinde eller ser verdenen gennem rosa brilleglas ;)

Bedst af det hele er at priserne er i den lave ende. Jeg kommer gerne igen og handler mere.

Aqvia

Forkert levering

Efter fire gange at have tastet leveringsadressen ind i felterne på hjemmesiden (hvilket måske burde have givet mig et hint om amatøragtig uduelighed), blot for at se dem forsvinde i blå luft, valgte jeg at angive i kommentarfeltet at der var fejl i skidtet og angive leveringsadresse der. De kan enten ikke læse, eller er bare pisseligeglade med kunderne, for de ignorerede totalt og sendte til bestillingsadressen. Upraktisk og generende. Håber produktet indeni vil leve op til modtagerens forventninger, når engang jeg med stor forsinkelse må aflevere det irl. Sidste gang jeg handler hos dem online! På grænsen til falsk varebetegnelse at vise et intelligent dyr som en kat i reklamerne.

Granny Smith

Mere end tilfreds!

Jeg havde forelsket mig i en BookBook version 2 og overvejede om jeg skulle bestille den på en international side, da jeg skrev til Granny om de ikke havde den.

Derefter fulgte en underholdende email udveksling i ugevis, med super service (og altid fornemmelsen af et smil) om hvilken variant jeg ville have, og hvornår produktet ville være tilgængelig.

Tilfældigvis var lige min farve endnu længere tid om turen til Danmark, men endelig oprandt dagen - hvor jeg kunne bestille dimsen, og lynhutigt efter ankom den med posten!

Meget lækker indpakket, og produktet er lige som det skal være.

Jeg er mere end tilfreds, og så endda til en god pris og billig fragt. Dejligt at vide det er genbrugsemballage, for der er ikke sparet på hverken silkepapir eller luftbobler, varen har haft det som prinsessen på ærten. Jeg føler mig meget forkælet.

Pernille found this review useful

Sommerfuglen

Email koks

Jeg havde bestilt en fancy hæklenål i træ der kunne skrues fast på en wire, den ankom efter utålmodig venten (godt beskyttet mellem to stykker pap så selv mit postbud ikke kunne ødelægge den), og gik i stykker efter 2 timer! Jeg skrev en mail til dem, om det var en kendt fejl ved dimsen, eventuel en produktionsfejl og hvordan jeg skulle forholde mig for at få en ny. Der er gået 9 dage og de har ikke engang gidet at svare på min email endnu.

edit:
Efter at have brokket mig her på trustpilot, har Sommerfuglen fremsendt en email og der er dukket en ny fin hæklenål op i min postkasse! Har derfor tilføjet to stjerner mere.

OnkelCarsten.dk

Fantastisk

En bestilling sent lørdag ankom med posten mandag, og endda med en smule slik! Dejligt billigt og nemt og lynhurtigt og glæder mig til at handle der igen. Takket være ekstra stor skifttype lykkedes det endda mit ordblinde postbud at finde min postkasse istedetfor naboens!

www.3gz.dk

billigt og hurtigt

Efter jeg modtog julegaveønsker fra et barn i omgangskredsen gik jeg dels på jagt i fysiske butikker uden held, og dels på sider med sammenligning af priser. Da jeg følte mig nogenlunde sikker på hvilket spil jeg skulle købe, valgte jeg denne leverandør og de har ikke skuffet mig. Det var meget billigere end konkurrenten og varen ankom i en foret kuvert. Varen er pakket i plastic, så barnet kan bytte den, hvis jeg har valgt forkert. Nu mangler jeg kun at pakke den ind og aflevere den. Jeg kan bestemt anbefale at handle hos 3gz.

Supergrafik

fin kvalitet og service

Før køb spurgte jeg om http://supergrafik.se/ også ville lave "nummerplader" med DK (istedetfor SE) og bestilte derefter den ønskede plade. Den kom hurtigt i god metal kvalitet, men desværre med SE. Jeg skrev til dem igen og beklagede mig, og fik uden problemer tilsendt en ny vare med korrekt DK og behøvede ikke at sende den defekte vare retur!

Den lille "nummerplade" til den trehjulede cykel begejstrede min mor over al forventning, selvom det teoretisk er beregnet til barnevogne :)

zooplus.dk

bedre sent end aldrig

Mens jeg fulgte pakken via track-and-trace fulgte jeg med i hvordan den var to dage mere om at komme frem og tilbage(!) og frem igen i Danmark, efter uden besvær at være bragt lynhurtigt gennem Tyskland.

Jeg havde blandt andet bestilt noget guf til min kat, men det lå i hele kassen, fordi låget til æsken var gået istykker. Jeg skrev til dem at jeg anbefalede de fremover lige ofrede et stykke tape på den vare før afsendelse til andre kunder, men at jeg ikke gad besværet med at returnere den og ombytte (da katten ikke syntes de små overlevende rester var spiselige). Jeg fik straks svar om de ville refundere pengene for den ødelagte vare istedet (og jeg ikke behøvede at returnere den). Super service.

Sjovbog

lynhurtig

På trods af at siden umiddelbart ser kedelig og lidt uprofessionel ud (og kan være svær at finde rundt på), og med begrænset udvalg, så var den valgte vare helt perfekt. Jeg er positivt overrasket over frugtboksen er så stor (indrømmer jeg ikke havde tjekket målene før jeg bestilte), og kan levende forestille mig at den vil blive brugt til pastasalat og burgerboller også. Varerne ankom imponerende hurtigt i en solid papkasse, og nu bliver barnet (med et lidt usædvanligt navn) glad for "endelig" også at have noget med navn på, som hun har ønsket sig længe.

WilliamDam.dk

Supernemt

Jeg bestilte to bøger, den ene indpakket og de ankom hurtigt og den indpakkede er meget flot pakket ind. Den uindpakkede er i fin kvalitet og allerede læst :) Glæder mig til at bestille igen en anden gang.

Kondomaten

Fikst

Enormt billig massageolie leveret lynhurtigt uden porto, kan jo ikke være bedre.

Med24.dk

billigt

Overskuelig side, billigt og nemt.

Elgiganten.dk

for langsomt

Bestilte et computerspil på dvd, det var på lager og der stod 1-3 dages leveringstid. Det blev afsendt efter 3 dage, men modtog først mit spil efter 7 dage. Sidste gang jeg gider købe spil hos dem.

Billigcd

nemt

Ikke noget besvær med at skulle oprette sig som bruger og have password, men meget nemt at bestille. Lynhurtigt og billigt.

Garnsalg

hakkenål

Vi var en lille flok der købte hakkenåle her med stor fornøjelse.

kaffekompagniet.com

ekstra service

Jeg havde forelsket mig i en særlig Senseo model som beklageligvis var udsolgt, jeg skrev derfor som ps til min ordre om de ville sende den hvis de nu tilfældigvis fandt en alligevel. Jeg var heldig. Jeg modtog den ønskede vare og min øvrige bestilling.

Mange sjove varianter af puder til te kaffe og kakao, foruden kopper krus og diverse, gør butikken til et spændende sted at finde en værtindegave også!

Jan Møller Christensen found this review useful

Cableman

Audio Pro Addon One (hvid) trådløs

Jeg modtog min bestilling grundigt indpakket og hurtigt. Højtalerne er dog uegnede til ophæng fordi der er en masse bagpå og knapper osv. Heller ikke meget indlysende hvordan man satte højtalerne sammen med ledning.

Loppetjansen.dk Vi gør dyr billig

Katten er glad

Har blandt andet købt en butterfly til hund (til min kat) - og for billedet vandt vi så en radiatorseng til ham også! Det er en lidt uoverskuelig side med mange stavefejl men varerne er som de skal være.

Antikvariat

Samlers drøm

Her findes ofte det man lige mangler og det er nemt og hurtigt at handle, bøgerne kommer godt indpakket med posten. Dog er priserne ikke i den lave ende.

Dennis Knappe found this review useful

Merlin

lang ventetid og defekt vare

Bestilte en ventilator 9. juni som ankom hurtigt, det viste sig fjernbetjeningen var defekt, så jeg måtte skrue alt fra hinanden og sende retur - og lave en reklamation. Den modtog Merlin d. 15 ifølge dem selv.

Herefter har jeg rykket flere gange for at få leveret en vare som virker, men først 5. juli skriver de en email til mig om at varen ikke kan repareres og så anbefaler de endda jeg køber noget andet fra deres hjemmeside som skulle være et tilsvarende produkt - men som ikke var at finde på deres hjemmeside...

Og så er der kun en ting at gøre - få sine penge igen!

Lifetrack

Hurtig levering

Hurtig levering af en vare som virker - skønt! Nyder nu en dejlig brise fra mit tårn i den danske sommervarme :)

Mathilde Efternavn´s profile

profile image of Mathilde Efternavn
Mathilde Efternavn
Reviewer
Female, 1974
Denmark

About

Flittig og erfaren bruger af internet, også til handel.