Frank Nasser´s profile

Reviews (14)

Cdon

Øhm... Har jeg overset noget?

Jeg har netop købt en telefon hos CDON, og jeg er ovenud tilfreds!

Jeg var vildt skeptisk efter at have læst alle de dårlige anmeldelser herinde, og derfor bestilte jeg også fakturabetaling frem for at betale med kreditkort.

Men alle mine bekymringer er gjort fuldkommen til skamme.

CDON anførte at telefonen var en lagervare og garanterede afsendelse inden for 3 dage. De sendte den efter 2 dage, og gav mig et track-and-trace nummer, så jeg kan planlægge at være hjemme til at modtage den.

Prisen var 10% billigere end den næstbilligste pris. Og forsendelse var gratis.

Jeg handler også hos CDON næste gang.

19 December 2013

Reply from Cdon.com

Hej Frank,
Mange tak for din positive indstilling til at handle hos os igen, og tak fordi du vælger at tage dig tid til at skrive om det.
Vi tager selvfølgelig al ris og ros til os, men mange vælger ikke altid at skrive når alt er gået som det skal. Så tak for det.
Det er godt at høre du har haft en nem og problemfri oplevelse, hvor tingene har passet sammen.
Vi håber du også er glad for købet af din nye telefon.
Mvh
Jannie
CDON.com

HD Ejendomme A/S

Samme historie som alle andre...

Jeg har som rigtigt mange andre været udsat for HD's udflytningsprocedyre. 20.000 kr for at male en lejlighed på 80 kvadratmeter, og vi så ikke skyggen af dokumentation for disse udgifter. Desuden fik vi en kæmperegning fra elselskabet, fordi HD havde lavet noget reparation på bygningen og taget strøm fra lejligheden til det.

anthons.dk

Bedste købeoplevelse i lang tid.

Anthons får lige en sjette stjerne herfra til at starte med: ★

Jeg havde akut og panisk brug for et hønsehus, fordi jeg pludselig havde fået et par høns forærende.

Jeg fik fat på ejeren over telefonen som først rådgav mig yderst kvalificeret. Derefter måtte han meddele at det foder som jeg ville købe desværre var i restordre. Men eftersom han kunne høre at jeg havde travlt tilbød han straks at sende hønsehuset med det samme og resten af varerne når de var klar. Og den gratis forsendelse dækkede naturligvis begge dele!

I dag (præcis 19 timer efter telefonsamtalen!) stod hønsehuset foran min hoveddør.

Samlesættet var så nemt at samle at en akademiker med 20 tommelfingre kunne gøre det alene i kun 2 forsøg. :)

TAK til anthons.dk. Jeg vender helt sikkert tilbage når hønsene har spist op. :)

FotoSjov.dk ©

Frustrerende web-app, men tilfredsstillende resultat. (Opdateret)

Jeg købte en "fotobog" med 100 sider hos fotosjov.dk via et tilbud på Downtown.dk. Nu sidder jeg og er ved at lave fotobogen ved hjælp af det som i annoncen blev beskrevet som "et onlineprogram, som er brugervenligt og kan bruges af alle".

Aaaaaaaaaargh! Den Flash-applikation som de bruger til at lave fotobogen er ALT ANDET end brugervenlig. Det kører rædselsfuldt dårligt. Jeg hader, hader, hader den!

Min computer (som ikke er verdens nyeste, men bestemt heller ikke en antikvitet!) skumsveder (blæseren kører på 100%), og man skal vente ca. 1 sekund hver eneste gang man har foretaget sig noget. Og jeg oplever konstant at ville sætte et billede ind på en bestemt plads, og så havner det på en helt anden plads (oven på et andet billede). At ændre størrelsen og positionen af et billede er et mareridt, og det føles fuldkommen tilfældigt når det endelig ser ud til at passe.

Og det som fik mig herind for at råbe mit raseri ud var følgende: Efter ca. 1 times arbejde (og rykken-hår-ud-af-hovedet) crasher min browser! Og applikationen har ikke auto-savet mit arbejde. Så da jeg genåbner browseren og logger ind igen, konstaterer jeg at det er forfra igen... Jeg er ufatteligt tæt på bare at give op!

--Opdatering 6. august

Jeg blev kontaktet af Fotosjov.dk meget hurtigt efter anmeldelsen og skrev emails med både direktøren og en teknisk medarbejder.

De var heldigvis forstående over for problemerne og anerkendte at den nuværende applikation ikke fungerer optimalt på de punkter jeg oplevede problemer med. De gav mig et klart indtryk af at have forstand på hvad de lavede og kunne berolige mig med at der arbejdes på en HTML5-baseret løsning (det eneste rigtige valg!) som vist er lige på trapperne.

Jeg har nu modtaget det færdige resultat, og det er præcis så pænt og nydeligt som jeg havde håbet på. Printet af billeder er ikke den ALLERbedste kvalitet (de lyseste og mørkeste farver flyder en smule sammen), men det er fint til formålet, og man kan bestemt ikke kræve mere til den pris.

Jeg vil helt sikkert vende tilbage som kunde hos fotosjov.dk når deres webapplikation bliver mere brugervenlig. :)

23 July 2013

Reply from FotoSjov.dk

Hej Frank,
Tak for anmeldelsen. Der må være noget helt galt, for alene I dag, har vi modtaget over 100 fotobøger...så systemet skulle virke.
Kan du måske give os et kald på 87 303 303, så forsøger vi gerne at hjælpe. Og gemmer du dit arbejde, burde det ikke være nødvendigt at starte forfra.
Kan jeg hjælpe med noget, må du endelig sige til. Jeg sidder på anders@fotosjov.dk.
Med venlig hilsen Anders Grønborg, direktør, FotoSjov.dk.

Proshop

Fremragende!

Jeg mistede min telefon og havde akut brug for en ny. Jeg fandt en passende billig telefon hos Proshop (den trediebilligste pris på mobilpriser.dk) og bestilte den klokken 7 onsdag morgen. Klokken 8.30 kunne jeg se på deres webside at det oplyste antal "på lager" var blevet 1 mindre, hvilket var betryggende. Men eftersom jeg pinedød havde brug for telefonen senest lørdag ringede jeg for en sikkerheds skyld til dem klokken 9.20. Her fik jeg en yderst kompetent og imødekommende medarbejder i røret som på 2 minutter kunne forsikre mig at min bestilling var taget fra på lageret og klargjort til forsendelse, og den ville helt sikkert blive sendt samme dag. 2 timer senere lå der en mail i min indbakke om at den var afsendt. LÆKKER OPLEVELSE! TAK!

Cykel Optimisten

En fornøjelse...

Man lærer ikke så meget om en virksomhed hvis alting går efter planen. Det er først når noget går galt at man kender forskellen på virksomheder der gerne vil gøre det godt og rene pengemaskiner som skider på kunderne.

Cykeloptimisten er (tilsyneladende) en enkeltmandsvirksomhed der stadig er i opstartsfasen, så webshoppen virker ikke helt endnu, og der mangler nogle priser hist og her, men bortset fra det er det et flot, overskueligt website og nogle meget rimelige priser på nogle produkter som er svære at finde her i Danmark. (Forstået sådan at han sagtens kunne sætte priserne højere uden frygt for konkurrence!)

Jeg bestilte en cykeltaske hos virksomheden, og eftersom webshoppen endnu ikke har en betalingsfunktion modtog jeg efterfølgende en venlig email med spørgsmålet om jeg ville fastholde min bestilling og et yderst rimeligt forslag om at varerne i så fald kunne afsendes næste morgen, og at jeg ville modtage en faktura over email når varen var kommet frem.

Varen kom frem i god stand, men der manglede et lille stykke velcro som skulle bruges til at fastgøre tasken. Jeg skrev en mail og fik svar inden for 2 timer (fredag eftermiddag!): "Et stykke med velcro er på vej i din retning :-) " - ikke noget med at mistænke mig for at lyve eller bede om at betale ekstra porto. Sådan skal det gøres! :)

Jeg glæder mig til at se hvordan denne spændende virksomhed udvikler sig i fremtiden!

Discountprint

Total begejstring herfra!

At et firma kan levere tilfredsstillende produkter er selvfølgelig en kvalitet. Men det er først når de laver fejl at man virkelig opdager forskellen på skidt og kanel.

Jeg bestilte en bunke visitkort hos discountprint og fik i første omgang rigtig god, og lynhurtig hjælp af Dennis til at få filerne sendt afsted i det rigtige format. Jeg følte mig i trygge og professionelle hænder gennem hele bestillingsprocessen.

Kortene ankom præcis til det lovede tidspunkt, men der var åbenbart gået noget galt med beskæringen, så to af kanterne var blevet en smule ujævne/flossede på alle kortene.

Jeg skrev en mail til discountprint om problemet og fik svar inden for 10 minutter(!) I første omgang blev jeg bedt om at sende et foto af kortene (ret rimeligt krav, synes jeg), hvilket jeg så gjorde. Inden for yderligere 10 minutter fik jeg så svar at disse kort ikke var som de burde være, og at jeg ville få en ny bunke uden beregning.

Denne bunke er nu ankommet 2 dage senere, og den lever 100% op til samtlige forventninger!

Super service! Alle kan lave fejl, men det er dæseme sjældent at et firma håndterer det så pænt som det her!

Blanye

Effektiv, intelligent og venlig

Blanye er bundhamrende professionelle, og leverer et produkt af høj kvalitet til en pris der burde få alle konkurrenter til at skamme sig.
Men udover det leverer de en vare som man finder yderst sjældent andre steder: SERVICE.
De er forrygende hurtige til at svare på henvendelser (nogle gange så hurtige at man får dårlig samvittighed), og det er altid i en høflig, venlig og imødekommende tone.

www.inkpro.dk

Lige som det skulle være...

Titlen siger det hele. Jeg bestilte og betalte. De sendte varen, den ankom. Og den var som den skulle være.

Flashbay

Tip Top produkt, perfekt kundekontakt, lynhurtig service

Jeg har fået lavet 250 reklame-flashdrev med logotryk hos Flashbay.

Jeg har fået saglig, venlig, præcis og lynhurtig respons på alle mine spørgsmål hele vejen igennem processen (og jeg havde MANGE dumme spørgsmål undervejs).

Selve produktet ankom hurtigere end de havde lovet, og det lever 100% op til mine forventninger.

Fem stjerne og begge tommelfingre opad.

Telia

Ikke-eksisterende support.

Jeg har et problem med mit mobilabonnement hos Telia. Jeg går mandag morgen ned i Teliabutikken i Odense og venter i kø i en halv time. Da jeg kommer i kontakt med en medarbejder, præsenterer jeg mit problem for hende. Så skal hun lige genstarte sin computer (det tager 10 minutter, men det kan vel ske for de fleste) og da den kommer til live siger hun at hun godt kan se at der er et problem, men at jeg skal ringe til kundeservice på 80404040 for at få hjælp. Jeg udtrykker stor frustration over dette, da jeg har erfaringer med at skulle vente meget længe i kø på det telefonnumer, men hun beklager og siger at hun intet kan gøre for at hjælpe mig.

Allerede her er jeg lidt forbløffet, for i de firmaer jeg har arbejdet for, har der været en rigtig god tradition for at hvis en kunde påviser et problem som tydeligvis er firmaets ansvar at få rettet, så tager en hvilken som helst medarbejder ansvaret for at få problemet løst med så lidt besvær for kunden som overhovedet muligt. Jeg mener faktisk ikke det ville være for meget at bede om at denne medarbejder brugte sin timeløn fra Telia på SELV at ringe 80404040 og få det problem løst for mig.

Nå, jeg går hjem og ringer 80404040. Det tager præcis 23 minutter i kø. Faktisk så længe at den tålmodige ventestemme løber tør for nye ting at sige, og blot gentager den samme ulidelige besked om at Telia har travlt og at jeg vil blive stillet om til den første ledige medarbejder.

Så får jeg en ledig medarbejder i telefonen. Han har enten et problem med sin stemme eller med sin telefon, for der er så meget støj på linjen at jeg får hovedpine af at tale med ham. Af fortælletekniske årsager indskyder jeg at klokken nu er lidt over 13. Han fifler med sit tastatur og siger at han har løst problemet. Desværre skal jeg bruge telefonen for at se om problemet er løst, så det kan jeg ikke tjekke mens jeg har ham i røret. Så jeg spørger om han kan GARANTERE at det virker, og dertil er han alligevel forsigtig nok til ikke at sige ja. I stedet lover han at ringe tilbage og spørge om det er i orden. Han skal dog lige til frokost (medgivet: mennesker skal spise for at overleve), men han lover at han vil ringe SÅ SNART HAN KOMMER TILBAGE KLOKKEN 14.

Ok, jeg lægger på og gør som han har bedt mig om... Det virker IKKE!

Så ringer Telias automatiske tilfreshedsundersøgelse fanneme og vil vide hvor tilfreds jeg er med service. Der indrømmer jeg at temperamentet løb af med mig, og jeg lagde på uden at tale med hende "tast 4 hvis du er vred"-damen.

Nå, jeg venter tålmodigt til klokken 14. Og så bliver klokken 14.30. Intet opkald.

Så skal jeg i svømmehallen med min familie (hvilket nok var meget godt for mit blodtryk), og der kan jeg naturligvis ikke medbringe min telefon. Da jeg er færdig i svømmehallen kan jeg se at et hemmeligt nummer (smart, for så kan folk ikke ringe tilbage og brokke sig) har forsøgt at ringe til mig KLOKKEN 15.54. -Det var GODT nok en lang frokost!

Tirsdag er jeg efter en god nats søvn så heldig at blive ringet op af en sød pige, Stine, fra bredbånds-salgsafdelingen (jeg er nemlig sådan en god kunde som er i gang med at samle en hel masse abonnementer hos Telia). Her er jeg så fræk nok til at bede HENDE om at kontakte mobilprivat og bede dem om at ringe til mig præcis klokken 16 (der kunne jeg nemlig godt sidde klar ved telefonen.) Jeg tilføjer at hun gerne må sige at de skylder mig en hel del tjenester. Hun sender lidt senere en mail hvor der står (citerer) :

"Jeg tog kontakt til vores mobil privat kundeservice, men de har desværre ikke muligheden for at ringe ud til dig."

HVORDAN F***** I H****** KAN ET TELESELSKAB IKKE HAVE "MULIGHED" FOR AT RINGE TIL MIG????? HAR DE INGEN TELEFONER ELLER HVAD???

Hun tilføjer i mailen at jeg i stedet bør prøve at skrive en mail til en support-emailadresse.

Da jeg skriver den denne adresse får jeg intet andet svar end en autogenereret mail som siger at hvis jeg vil have svar på mit spørgsmål her og nu, så er jeg velkommen til at ringe på 80404040.

Den eneste positive ved Telias kundeservice er at hende den forpulede robot, "Eva", som er på deres webside besvarer spørgsmålet "Må jeg kneppe dig i r*****?" med: "Jeg er her kun for at hjælpe dig med Telias produkter og services."

Billedbutikken

Kvalitet som man kan stole på.

Jeg har mange gange fået fremkaldt billeder hos Billedbutikken. Deres webside kan måske være lidt forvirrende p.g.a. de mange muligheder, men omvendt, så er har jeg aldrig savnet nogen muligheder.

Deret ekspeditionstid er vildt imponerende, og deres fremkaldelser er i supergod kvalitet til en aldeles rimelig pris.

Den ene gang hvor jeg har oplevet problemer (90% min egen skyld og 10% deres) var de mere end imødekommende og tilbød øjeblikkeligt at lave en ny fremkaldelse GRATIS.

5 stjerner og en klar anbefaling herfra.

Mobiludsalg

Holder ikke hvad de lover, og svarer ikke på henvendelser.

Jeg bestilte et kamera som var listet på hjemmesiden som "på lager" og med "1-3 dages leveringstid".

Efter 4 hverdage havde firmaet endnu ikke afsendt varen, og
kameraet stod stadig med "1-3 dages levering" på hjemmesiden.

Først forsøgte jeg at ringe til dem (klokken 11.30 på en hverdag), men kun for at få fat på en telefonsvarer, der kunne meddele at telefonerne er åbne mellem 10 og 16 på hverdage. :(

Da jeg derefter skrev en email til dem, svarede de efter over 24 timer at de kunne have varen fremme hos mig efter i alt 8 dage (heraf 6 hverdage).

Eneste positive oplevelse var at de annulerede ordren da jeg bad om det. :)

Servage

Meget utilfreds

Jeg kom egentlig herind i den tro at Servage levede nogenlunde op til det de lover, og at min nuværende nedetid var en undtagelse. --Kun for at finde disse anmeldelser som jeg desværre kan genkende alt for tydeligt. -Jeg var bare blevet forblændet af deres positive selvomtale, så jeg hoppede på deres "support"-autosvar om at flytte server for at øge hastigheden og undgå nedetid på sql-serveren.

Karsten Neve Petersenand thomas found this review useful

Frank Nasser´s profile

profile image of Frank Nasser
Frank Nasser
Reviewer
Male, 1976
Odense, Denmark

About