Kristian W.´s profile

Reviews (8)

wupti.com

Ringe kundeservice og falske leveringstider på hjemmeside

Bestiller nogle hvidevarer hos wupti.com gennem vores forsikring om morgenen onsdag den 17. april. På ovnen står der 2-4 dages levering. Mener der står 2 dages levering på Mikro-kombiovnen. Vi laver to forskellige ordre. Så reelt kunne vi modtage dem allerede fredag den 19.

Onsdag den 17. modtager vi en ordreopdatering på mikrokombiovnen. Den 17. få vi en opdatering om at mikro-kombiovnen er sendt til os. Samtidig den 17. modtager vi en ordreopdatering på at ovnen er sendt til os. Der står godt nok levering inden for 4 dage på begge bestillinger, men alligevel fin hurtig service. Normalt hvis noget er sendt tager det jo kun 1-2 dage inden for Danmark.

Vi fik elektriker fredag den 19. april til at afmontere det gamle komfur og gøre el-mæssigt klar til de nye ovne så de nemt kunne installeres når de blev leveret.

Fredag den 19. modtager vi først ordrebekræftelsen på ovnen, som de to dage tidligere skriver er sendt til os?! Samtidig får vi en ny ordreopdatering om at de nu har sendt mikro-kombiovnen til os med levering inden for 4 dage - hvor mange gange kan de sende dem?

Det virker som om der er godt rod i det hos dem så vi begynder at ringe til dem for at høre den reelle status på tingene. De vil undersøge tingene og vende tilbage hører vi en del gange uden der sker noget.

Tirsdag den 23. rykker vi igen og de melder at mikrokombiovnen vil være hos os onsdag den 24. inden klokken 13. Men de har ingen ny status på ovnen.

Tager fri fra arbejde onsdag den 24. for at være hjemme og tage i mod mikro-kombiovnen. Surprise - Den dukker ikke op. Ringer og rykker for hvad der sker. De lover nu mikro-kombiovnen leveret torsdag den 25. april. Samtidig fortæller de så at de ikke kan levere ovnen. Efter en uge. Hurtig service må man sige.

Jeg vidste allerede ved bestillingen, at ovn-modellen var udgående og at der var en ny model på vej. Men da der ikke så ud til at være synderlig forskel på de to og wupti.com jo reklamerede med 2-4 dages levering - kunne jeg fint leve med den udgående model.

Vi spørger så om de kan levere den nye model i stedet - men det kan de ikke "da et andet firma har eneforhandling på den". Vi skriver så tilbage til dem (onsdag den 25.)hvad vi nu skal gøre - da vi ikke er interesseret i Mikro-kombiovnen hvis ikke vi kan få ovnen (som er i samme design-serie).

Dette resulterer i at de sender os en mail med annullering af levering af kombiovnen den 25. uden yderligere dialog om hvad der kan gøres. Deres konkurrenter har ovnen på lager, så det kunne jo være vi ville holde fat i mikro-kombiovnen som skulle komme i dag og så bestille ovnen til levering mandag hos konkurrenten (Whiteaway). Men de beslutter åbenbart på vores vegne, at vi ikke vil have vores bestilte vare?

Så her den 25. står vi stadig uden ovne. "Fantastisk" kundeservice.

Anja Andersen found this review useful

25 April 2013

Reply from wupti.com

Hej Kristian

Tak for din anmeldelse.

Det lyder som en ærgerlig oplevelse. Det vil vi naturligvis gerne følge op på, og derfor kontakter vi dig direkte.

Mvh. Winnie, Support

Av-Cables.dk

Gode priser - hurtig levering

Har gennem flere år benyttet AV-Cables til køb af AV- og computerkabler både privat og erhvervsmæssigt. De har en god og overskuelig hjemmeside. Deres produkter lever fint op til forventningerne og er samtidig til rigtig konkurrencedygtige priser. Samtidig har de en hurtig levering på lagervarer.

TOYS"R"US

Super kundeservice. De bytter virkelig med et smil.

Med to drenge, på 5 og 1½ år, ender vi ofte op med flere af de samme ting, når der er jul eller fødselsdag. Vi foretrækker at købe legetøjet hos Toys'R'Us, for der ved vi af erfaring, at vi at vi kan få tingene byttet uden bøvl. Også hvis legetøjet går i stykker (når det burde kunne holde) eller ikke lever op til vores/eller vores børns forventninger, bytter de med et smil.

Bilka

Deres kundeservice er i top ...mange andre virksomheder kunne lære noget

Har i forskellige tilfælde været i kontakt med Bilkas kundeservice. De er et pragteksemplar på hvordan tingene kan gøres, så man som kunde føler sig godt behandlet.

Første eksempel. Vi havde købt vægmaling til vores hus i farven RAL9010. Vi havde ï et tidligere hus malet med Flüggers RAL9010 og tænkte vi ville give Bilkas en chance grundet deres gode tests og meget rimelige pris. Da vi havde malet en hel del af huset, løb tør for maling. Vi tog efterfølgende ud og købte mere maling. De havde i mellemtiden fået skiftet maling-blandemaskine så da vi malede videre var malingen ikke helt samme farve som første parti, på trods af det var en standard RAL9010. De tilbød at give os ny maling svarende til det vi havde brugt i første omgang uden beregning. Godt nok en del ekstra arbejde i at male det hele igen. men trods alt fin service. Desværre var farvetonen fra den nye blandemaskine forkert i forhold til vores forventning til farven RAL9010. Den var nu med et svagt rosa skær. Så vi henvendte os i Bilka igen. De kunne jo ikke rigtig gøre så meget ved at den nye maskine blandede farven en anelse anderledes. Men de kunne tilbyde os pengene tilbage for begge partier maling. En rigtig flot service når man tager i betragtning at jeg jo havde brugt det meste af malingen allerede. Det tog vi så i mod og endte med Flügger igen. Men stor ros til deres håndtering af sagen. Mange andre steder havde de ikke tilbudt pengene retur.

Andet eksempel på god kundeservice, er da vi havde købt en Mooncar efterligning i deres webshop. Da vi fik den leveret og samlede den var der noget galt med dens hjul så de ikke sad ordenligt sammen. Samtidig var i meget i tvivl om det generelle kvalitetsindtryk af bilen. Så det endte med at Bilka afhentede mooncar'en uden beregning og vi fik pengene retur. Igen eksemplarisk kundeservice.

Så kun stor ros herfra til deres kundeservice.

03 January 2013

Reply from Bilka.dk

Hej Kristian

Mange tak for dine ord.

Det er dejligt at høre, at du er tilfreds med vores service og vi ser meget frem til at handle med dig og din familie igen.

Rigtig god dag.

De bedste hilsner
Louise
Bilka.dk

TDC A/S

Deres køb og efterfølgende håndtering af Fibernet er en joke. Man burde kunne give minusstjerner.

Har haft Fibernet i mange år. Efter TDC overtog Københavnsområdet fra DONG Energy har de gjort hvad de kunne for at bremse potentialet i fiberteknologien.

1) De hævende priserne over for konkurrerende leverandører så som Waoo og Jaynet.

2) De ændre prisstruktur som favoriserer deres egen TV-distribution og gør det økonomisk umuligt for leverandører med andre teknologier at levere TV.

3) De fjerner den direkte kundeservice så alt kommer til at gå igennem underleverandørerne.

4) De tvang kunderne over til deres egen udbyder FAST.TV. Så man skulle betale for at komme tilbage til sin tidligere leverandør.

5) De påstod at deres YouSee selskab ville komme til at levere TV via Fiber som ville blive konverteret til DVB-C så man kunne se TV direkte på fjernsynet uden brug af bokse. Har forsøgt at bestille dette mange gange både i Ballerup og siden hen Nærum uden at de kunne levere. Gad vide om de overhovedet har kunne levere dette til nogen som helst, eller det blot var "salgsgas" på deres Fibernetportal.

6) Når man googler TDC Fibernet i dag, så får man kun links til deres egen HomeTrio via fiber. Det er åbenbart slut med en neutral portal hvor man kan læse om de andre udbydere.

7) Angående deres HomeDuo og HomeTrio via Fibernet. Så skal man betale ekstra hvis den er via fiber. Dette på trods af at de rent teknisk nedgraderer forbindelsen så den er 100% identisk med en gammel kobberforbindelse ude hos slutbrugeren.

8) Jeg har læst at det skulle være et krav til TDC Fibernet at man kan vælge forskellige leverandører af f.eks. Internet, Telefoni og TV samtidigt, så man ikke er låst til én udbyder. Dette er dog slet ikke teknisk muligt efter de har skiftet fiberudstyret ud som DONG Energy benyttede og sat deres eget udstyr på. Nu kan man jo så ikke engang komme i kontakt med dem om dette da de ikke har en Fibernet Kundeservice.

Tror jeg kunne blive ved med at finde eksempler på hvordan TDC har valgt at gøre Fibernet til en joke efter de opkøbte det. Men én stjerne er langt mere end de fortjener i denne forbindelse.

Mads B, Mads Andersenand Andreas Sandberg found this review useful

14 February 2013

Reply from TDC A/S


Hej Kristian,

Det er nogle rigtige gode spørgsmål, du stiller.
For at jeg kan give dig et godt svar du kan bruge til noget, er jeg nød til at skal have hjælp fra flere mennesker.

Vil du ikke sende en kopi af dette indlæg til socialemedier@tdc.dk, så vil jeg meget gerne hjælpe.


Hilsen

Betine
TDC Kundeservice

Waoo!

Waoo2 på TDC Fibernet - fungerer som det skal.

Har nu haft Waoo2 på Fibernet i mange år. Helt tilbage fra da de hed Smile Content og det var DONG der havde fibernettet. Har dem hvor jeg bor nu (Nærum) og også hvor jeg boede tidligere (Ballerup).

Kan kun sige at jeg altid har haft en god og stabil linje med meget små og få nedbrud (som sjovt nok først er begyndt at komme efter TDC kom ind i billedet).

Telefonien virker også som den skal. Har to telefonnumre tilknyttet vores forbindelse og det virker fint.

Har ind i mellem haft brug for at få kontakt med deres kundeservice og den har jeg også været yderst tilfreds med. De følger op på tingene eller får andre til det, hvis de ikke selv kan svare.

Senest havde jeg problemer med min router skulle genstartes 1-2 gange om dagen for at få forbindelse. Efter en kort snak med deres support blev vi enige om at jeg skulle have en ny router. Den kom med posten dagen efter og så virkede det hele igen. Som et ekstra plus havde den nye router væsentligt bedre trådløs dækning (N) end den forrige router (G).

Har, under hele fibernet-cirkuset her i TDC området, også kort prøvet (via tvang) FastTV som leverandør. Dem var jeg bestemt ikke tilfredse med. Hverken produktet eller deres kundeservice og skiftede derfor hurtigt tilbage til Waoo.

Det eneste minus ved Waoo er at de ikke leverer TV på TDC's fibernet. Dette pga. TDC's latterlige prisstruktur/prisforhøjelser der straffer udbydere som Waoo der sender TV via multicast streams, som man så også kunne benytte direkte i sit Media Center. Men det hører jo nok mere til en anmeldelse af TDC Fibernet end af Waoo.

PointDeal A/S

Holder bestemt ikke hvad deres side lover

Bestilte noget Playmobil til min søn i julegave den 18. december da tingene var på lager og der står de leverer lagervare inden for 24 timer. Bestilte inkl. 5 dages VIP medlemskab for 5,- for at få gratis fragt. Fik ikke nogen bekræftelsesmail. Blot en mail om at jeg nu var oprettet som bruger på deres Pointshop søsterwebsite. Pengene blev trukket den 19. december. Stadig ingen bekræftelse. Oprettet to supportsager på deres hjemmeside som jeg ikke har fået svar på. Min kæreste har talt med deres "kundeservice" flere gang for at få oplyst om varerne var sendt og om vi evt. kunne få et trackingnummer. De talte alle uden om, og gik man dem på klingen, blev de ofte ubehøvlede og til sidst smed de røret på. Jeg har nu afbestilt VIP medlemskabet inde på deres Pointshop hjemmeside inden for de 5 dage, men frygter alligevel de trækker 270,- da de jo ikke lige frem lever op til deres egne roser. Nu har vi den 27. december og varerne er stadig ikke kommet. Spændende om de overhovedet kommer eller om man skal til at anmelde dem som en fupvirksomhed til diverse instanser/medier.

Opdatering:
Den 28. december blev vi kontaktet af en Business Manager fra Pointdeal. Han beklagede forløbet og har oplyst os, at de refunderer vores penge, da de ikke kan levere det Playmobil vi har bestilt. Dog havde de den ene af de ting vi havde bestilt, som de ville sende til os uden beregning sammen med et gavekort til cafébesøg for 2 personer. Der er en fin service. Desværre opvejer det ikke helt den dårlige oplevelse af deres hjemmeside, som klart trænger til mange forbedringer før den kan betragtes som et seriøst foretagne.

Opdatering 3/1-2012:

Så har vi som lovet modtaget den lille Playmobilpakke (Brandchef med bil). Samtidig har vi også modtaget både gavekort på cafébesøg og pengene retur. Så den efterfølgendee kundeservice fra deres countrymanager har været til 5 stjerner. Desværre trækker selve hjemmesiden og kundeservicen i forbindelse med købet stadig meget ned. Så har justeret op til samlet 2 stjerner.

Linda Tostiand Lene Frøjk Rostved found this review useful

Motoduc

Super service

Bestilte nogle MC rengøringsprodukter via internettet. Senere samme dag blev jeg ringet op om ikke de skulle komme forbi med det, da de alligevel skulle en tur ud i nærheden af hvor jeg arbejdede. Det er fin service.

Hilsen
Kristian

Kristian W.´s profile

profile image of Kristian W.
Kristian W.
Reviewer
Male, 1975
Nærum, Denmark

About