Købte den 9. Februar 2012 en Medion Akoya, som efterfølgende virkede dejligt, grænsende til perfekt. Havde ingen problemer med den, og til prisen var den fantastisk - Den kunne alt det som jeg som studerende skulle bruge den til, og så lidt mere. Akoyaen kan klart anbefales.
Den 26. August begyndte den at slukke den pludseligt og uden grund. Efter et par timer med forskellige forsøg på at få det stoppet - Prøve at ligge den om, genstarte, lade den stå i et par timer etc. - valgte vi at se tiden an. Næste dag var den stadig ikke bedre, så vi fandt kvitteringen frem og så var det ellers bare over til Aldi i en fart inden de lukkede.
Havde en god oplevelse med servicen der, og den blev sendt ind til reperation uden problemer. Jeg afleverede mine adresse, telefonnummer og email og regnede derfor med at høre noget om hvad der skulle ske.
2 uger gik uden et ord. Jeg tog over og rykkede for den og fik at vide at den blev sendt direkte til mig og at den blev repareret.
Tog derover et par dage efter da den ikke var ankommet, og fik så at vide at den nu blev sendt til aldi stedet. Hmm.. Okay så.
Tog derover sidste fredag, og spurgte til den. Nu gik den åbenbart ikke indunder den garanti der ellers var mere, og jeg skulle få tilsendt en pris på reparationen.
Har ringet til Medion og fik en utroligt nedladende behandling af en mand ved navn Arne, som i øvrigt henviste mig til prisoverstemmelsesteamet og gav mig et telefonnummer. Som så viste sig at være lukket og bad mig kontakte dem over email.
Ringede igen i dag og fik en pæn behandling af en ny der hed Christian, og som behandlede det hele roligt og proffesionelt, og samtidigt var behagelig at have i telefonen. Han kunne dog ikke rigtigt gøre noget og henviste mig til email igen, men sagde dog at siden jeg ikke var blevet kontaktet ville det sandsynligvist gå indunder garantien.
I aldi fik jeg modstridende oplysninger og den prisoverstemmelse er endnu ikke kommet.
Som studerende bruger jeg min computer utrolig meget i hverdagen, og derudover har jeg mange aktiviteter som kræver en fungerende computer. I øjeblikket kører jeg med en Acer Aspire (fra før år 2000) som overhovedet ikke kan gøre de ting som jeg har brug for. Derfor er det skuffende at jeg nu har ventet i en måned, og kan se frem til at vente endnu længere på at få den repareret - Nu for min egen regning, på trods af garantien - Og på trods af at jeg ikke har udsat den for slag, vandskade, eller noget som kunne påvirke garantien!
Lars Sørensen found this review useful
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook