Mads Holst Christensen´s profile

Reviews (2)

Obhnordica

Vil ikke tage ansvar for fejl i eget produkt.

Vi købte i december en OBH kogekedel i Punkt 1. Desværre fik den ret hurtigt buler i folien, se billeder.

Vi kunne ikke finde kvitteringen, så Punkt1 vil ikke tage kedlen retur. Der er dog ingen tvivl om at kedelen stammer fra OBH. Punkt1 var trods alt så meddelsomme at fortælle om lignende fejl på samme produkt.

Selv om alle er enige om at OBH har lavet kedlen, er man ikke interesseret i at rette op på fejlen.

Min mening: En ting er at man laver et dårligt produkt, en anden ting er at man ikke tager ansvar for det og klamrer sig til det juridiske. Det hedder dårlig stil!

Janus Bundsgaard M. Tougaard found this review useful

Ikea

Forestil dig at komme hjem med et skab der er i stykker. Efter en unødvendig tur i IKEA bliver du mistænkt for svindel: "Du har selv påført varen beskadigelse og nu vil du gerne bytte den."

Den 17/7 2010 købte jeg et skab i IKEA Gentofte. Skabet skulle samles af tre pakker. Da jeg kom hjem og åbnede var 2 ud af 3 pakker beskadiget. En pakke var beskadiget 2 forskellige steder den anden 3 forskellige steder. Alle skrammer var klart synlige, men var ikke fra store fald.

I selskab med min far ville jeg bytte varen. Vi blev betjent af X i retur – afdelingen. X spurgte som det første hvordan vi havde transporteret varen hjem. Jeg forklarede at vi transporterede pakken på tagbagagen på min fars bil. Xs reaktion var prompte at skaden måtte være sket under transporten hjem og da vi selv var skyld i beskadigelsen kunne han ikke tage varen retur. Påstanden om at vi var skyld i beskadigelsen blev på intet tidspunkt ændret. Påstanden har selvfølgelig intet på sig og vi protesterede selvfølgelig og argumenterede for at det på ingen måder kunne passe. Min far tilføjede bl.a. at de kasser der lå på lager sikkert også var beskadiget, der kunne derfor være tale om en lemfældig lagermand i IKEA. X mente ikke at det kunne have noget med sagen at gøre og afviste det blankt. X fortalte at IKEA’s politik var blevet mere skrap i sådanne situationer og stod fast på sit. Efter 10 minutters diskussion fik dog vi lov at bytte og derved finde et nyt skab på lageret, dog uden at slippe for mistanken om at vi selv var skyld i beskadigelsen. Da vi tog 3 nye kasser på lageret var 2 af dem beskadiget – ganske som forudset. Efter den behandling var jeg træt af IKEA og besluttede mig for at finde et skab et andet sted. X lod os returnere den sidste æske og vi fik pengene tilbage.

Jeg har før handlet i IKEA uden problemer og havde, før i dag aldrig forstillet mig at blive mistænkeliggjort fordi jeg var så uheldig at få en vare hjem med behæftet med fejl. Det der for alvor rystede mig, var beskyldningen om at jeg selv havde pådraget varen beskadigelsen og derefter vil returnere varen - Det svare til at beskylde mig for at svindle. Xs forklaring om returvarer kan jeg ikke genkende når jeg læser IKEAs hjemmeside under FAQ:
”Jeg har pakket en vare ud, som er beskadiget. Kan den returneres?
Hvis du har din bon, kan du returnere varen i varehuset.” (http://www.ikea.com/dk/da/customerservices/faq#faqAnswers16-11)

Jeg var selvfølgelig lidt irriteret over at komme hjem med skabet for at opdage at det er beskadiget (hvilket selvfølgelig kan ske). Men at blive mistænkeliggjort når jeg prøver at bytte en beskadiget vare finder jeg mig ikke i.

Mads Holst Christensen´s profile

profile image of Mads Holst Christensen
Mads Holst Christensen
Reviewer
Denmark

About