Maibrit Søholm Grøndal´s profile

Reviews (18)

www.laerkeoglillebror.dk

Effektivt & virkelig god pris!

Jeg har længe gået og savlet over ”Snakkes”-lampen fra Northern Lighting, men den høje pris har i den grad afholdt mig – især når man har et SU-budget. Min lykke var gjort, da jeg fandt lampen til under halv pris hos Lærke og Lillebror.

Selve bestillingen, behandlingen og levering levede fuldt op til mine forventninger. Ved modtagelsen var lampen pakket godt ind - og så er det fantastisk, at det er muligt at få leveret til den nærmeste GLS-pakkeshop, så man slipper for den lange tur ned på posthuset.

Alt i alt en super fantastisk handel, og jeg vil bestemt anbefale laerkeoglillebror.dk

PhoneWear

Helt perfekt! Super service

Jeg har en gang før handlet hos Phonewear.dk, da de forhandler Wrapsol-skærmbeskyttelse til fornuftige priser. Derfor var det naturligt, at vælge forhandleren igen. Denne gang havde jeg dog kun behov for beskyttelsesdelen til skærmen, og var indforstået med en længere leveringstid (angivet inden køb). Ikke desto mindre modtager jeg d.d. et brev fra Phonewear om, at det kommer til at tage lidt tid med levering af skærmbeskyttelsen, og derfor har man sendt den udgave, der foruden skærmbeskyttelsen også indeholder en bagbeskyttelse, uden ekstra omkostninger.

SE DET ER SERVICE! Og det bekræfter blot endnu engang hvorfor, at Phonewear.dk er min foretrukne iPhone-tilbehørspusher.

TAK for handlen
Ordrenr.: #100001730

26 September 2013

Reply from PhoneWear

Hej Maibrit,

Tusind tak for de fine ord, det betyder utroligt meget for os. Ja, desværre opstod nogle kommunikationsproblemer med en leverandør, men jeg håber, du blev glad for den alternative løsning :-)

KH.
Lars Thomsen
PhoneWear

Skiftselv

Perfekt

Jeg bestilte pr. 30 august 2013 2x Nuance NOMI-bestiksæt til langt under butikspriserne (inkl. fragt). I hele forløbet har det været nemt at følge status på ens bestilling, og leveringen skete inden for den lovede tidsperiode. Jeg er mere end tilfreds, så mine varmeste anbefalinger herfra.

Tak for handlen!
Ordrenr.: 191654

Kapselkongen.dk

Hurtigt og billigt

Jeg har erhvervet mig en fantastisk Tassimo-maskine, og jeg ville gerne have lidt ekstra tilbehør til den, og blev anbefalet Kapselkongen.dk pga. deres priser. Jeg endte med at købe en kasse Marabou-kakao, en kasse Milka-kakao samt et pakketilbud indeholdende holder, kaffekande, afkalker og hvad jeg trode var 3 kapsler med kaffe, som passer til kaffekanden. Varerne blev afleveret til tiden samt var forsvarligt pakket ind, og til min store overraskelse indeholdt pakketilbuddet ikke kun 3 kapsler kaffe, men 3 kasser kaffe. Super fantastisk!

Jeg vil helt klart vende tilbage - især pga. af prisen og gratis fragt.
TAK for handlen!

Ordrenr.: #11960

Avifauna

Inspirerende butik & super service

Jeg skrev den 15 marts en e-mail til Avifauna omkring bestemte størrelser på deres akvariesten, da jeg har et Fluval Edge, hvor der kun er adgang til akvariet gennem et 12x16 cm. hul. Dagen efter havde jeg svar fra Holger om, at det sagtens kunne lade sig gøre at få Avifauna til at udvælge sten på baggrund af bestemte mål.

Jeg fik aldrig bestilt stenene på Avifaunas hjemmeside, da jeg fik muligheden for at besøge butikken i Kollund alligevel, og sikke en oplevelse. Selve akvariedelen er i sig selv et besøg værd, og der er bestemt mulighed for at købe sig fattig i alverdens akvarieherligheder. En ting, jeg i den grad fandt super var, at der var et træknummersystem, så man faktisk er fri for at rende efter en medarbejder sammen med andre kunder, og dermed kæmpe om at komme til. Med et nummersystem er der styr på det, og ingen bliver overset.

Jeg fik købt mine sten og blev vejledt meget grundigt i mit valg af bundlag til mine CRS-rejer.


TAK for en god oplevelse.

Planteimporten

Superb service

Jeg bestilte nogle planter hos Planteimporten, men desværre havde de ikke de planter, jeg ønskede at bestille, hjemme, og bliver derfor i første omgang kontaktet pr. mail. En mail, jeg åbenbart ikke får læst, så jeg bliver samme dag telefonisk kontaktet af Planteimporten/Diana, hvor jeg får mulighed for at bestille nogle andre planter, så jeg kan få dem hurtigst muligt.

Det var bare superb, at Planteimporten/Diana valgte at kontakte mig, så jeg fik mulighed for at ændre min bestilling frem for bare at annullere den fordi, at planterne ikke kunne bestilles hjem.

Planterne var i øvrigt i pæn stand, da de ankom, og er nu at finde i mit rejeakvarium, hvor de pynter ganske glimrende. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg handler hos Planteimporten.

______________
Ordrenr.: 20133919473166

Tropeland

Meget tilfredstillende

Jeg bestilte den 18-01-2013 en dekoration til mit kommende akvarium. I dag har jeg modtaget min bestilling, som virkelig var pakket godt ind. I øvrigt er det et super, at man ikke skal betale for fragt selv om, at man bestiller mindre ting. Så alt i alt en hurtig og problemfri handel - tilmed var prisen på min dekoration væsentlig billigere end andre steder.

TAK for handlen
Odrenr.: 898

Akvariewest

God service, hurtig levering & fair priser

Jeg skrev en mail til Tonny/Akvariewest omkring et par varer til et Fluval Edge, herunder om disse var på lager og om det er muligt at få dem lagt til side, så jeg kan hente dem i butikken i Vorbasse. Samme dag får jeg svar om at varerne er lagt til side, og at jeg har mulighed for enten betale dem online eller kontant i butikken. Det er en superhurtig service!

Jeg har dags dato afhentet mine varer bestående af en LED-lampe, algemagnet, varmelegeme samt en slamhævert, og jeg er fuld ud tilfreds. Især taget i betragtning af, at jeg kunne få 4 varer hos Akvariewest for den samme pris som LED-lampen koster andre steder.

UPDATE:
Jeg bestilte den 8 april 2013 noget mere akvarieudstyr (ordrenr.: #20303). Denne gang fik jeg det tilsendt med posten, og det var helt uden problemer. Ligeledes var der en god kommunikation ift. afsendelse og track/trace af pakken.

TAK for handlen - Akvariewest kan bestemt anbefales!

Inspiration

Øv-oplevelse

I anledningen af den kommende juleaften går jeg d. 4 december i Inspirations fysiske butik i Kolding Storcenter for at købe et forsølvet Karen Blixen dobbelthjerte. Desværre har butikken ikke produktet hjemme, men tilbyder at jeg kan bestille produktet hjem inden jul. Dette tilbud tager jeg imod, og betaler samtidigt for produktet. Da jeg efter en uge ikke hører noget fra Inspiration, tager jeg ud i butikken igen for at høre om produktet er på vej, men får blot at vide, at hjertet vil komme inden jul.

Mandag d. 17-12 er min tålmodighed ved at være opbrugt, især når jeg på Inspirations hjemmeside kan læse at produktet først kommer på lager engang i januar, så jeg tager ud til butikken igen for at få en status på dobbelthjertet. Her må man beklage, at de ikke kan skaffe det hjem, og jeg får mine penge tilbage. Men hvorfor er denne information ikke blevet kommunikeret ud noget før, og hvorfor fortæller ekspedienten mig i den forgangne ude, at jeg får den inden jul. Potentielt kunne jeg have nået at købe udgaven i guld (som også er udsolgt nu) eller have fundet en anden leverandør. Pt. er der et meget begrænset udvalg af Karen Blixens julepynt, da meget af det allerede er blevet udsolgt, men jeg finder da heldigvis ”grenkuglen” i Inspirations butik i Kolding centrum, som nok skal glæde min kære mormor juleaften.

Jeg vil, på trods af oplevelsen, forsat handle i Inspiration – jeg vil dog holde mig fra at bestille noget, som ikke er på lager.

www.SmartGirl.dk

En herlig oplevelse

Jeg har før handlet på Smartsport.dk, og forventede samme serviceniveau på Smartgirl.dk. Jeg er bestemt ikke blevet skuffet. Jeg har i et stykke tid gået og ledt efter en passende kjole til juleaften, og endelig var den dér! Bestillingen var nem og der var (som altid) en rigtig god kommunikation fra virksomheden – især, at man også får en SMS-besked når varen er ankommet til den GLS-pakkeshop, man har valgt.

En anden væsentlig ting er, at kjolen/varen også lever op til det billedmateriale, Smartgirl.dk har stillet til rådighed.

TAK for handlen!
Jeg vil i hvert fald vende tilbage.

Elgiganten.dk

God oplevelse

Jeg bestilte DVDen "En kongelig affære" hos Elgiganten d. 03-12-2012 som skulle bruges som en julegave. Elgiganten blev valgt, da DVDens pris inkl. fragt var billigere end hvad jeg ellers havde set den til. Leveringen skete uden problemer, så alt i alt havde jeg en god købsoplevelse.

TAK for handlen.
Ordrenr.: 24885511

Filiokus

Fantastisk

Jeg købte pr. 2. december 2012 to Hoptimister, og jeg havde inden bestilling angivet at Hoptimisterne skulle pakkes ind – gerne hver for sig hvis muligt. I dag modtager jeg mine Hoptimister i de fineste juleindpakninger. Ligeledes medfulgte et lille kort fra Lisbeth, til/fra mærker samt en lille note om hvilken Hoptimist, der var i den enkelte pakker. Det er bare en super service!

At jeg tilmed fik Hoptimisterne til en rigtig god pris, er jo bare fantastisk.

De bedste anbefalinger herfra.
TAK for handlen.

Malene Holmann Riisberg found this review useful

Chanti

Glimrende

Jeg bestilte pr. 16-11-2012 et Hello Kitty-ur og et par dråbeørering hos Chanti.dk. Sidstnævnte skal bruges som julegave. Jeg har d.d. modtaget mine varer, og de – især øreringene, som var i en flot ”gaveæske” – lever op til mine forventninger. Dog synes jeg at Hello Kitty-uret, som er til børn, men købt til mig selv, er meget stor i størrelsen. Jeg skal i hvert fald have lavet flere huller i remmen for at få det til at passe. Dette ødelægger dog ikke min oplevelse af Chanti.dk, og jeg har fuldt ud tilfreds. Det var nemt at bestille, priserne er gode, deres online support er hurtige til at svare, leveringen var problemfrit og varerne forsvarligt pakket ind. Dog kunne man godt sende en e-mail ud når varen/varerne er sendt.

Nu glæder jeg mig til at se om øreringene falder i god jord juleaften.
TAK for handlen … jeg vil i hvert fald vende tilbage.
Ordrenr.: 1016379

Zalando

En blandet oplevelse

Jeg bestilte pr. 11.10.2012 en t-shirt af mærket Reebok i en størrelse XS, der var angivet til at være på lager. Efter 5 dage annulleres ordren, da det viser sig at Zalando åbenbart ikke har t-shirten på lager i min størrelse alligevel. Naturligvis kan varer blive udsolgte, men jeg er meget utilfreds med, at der skal gå 5 dage (3 hverdage) før, at man opdager problemet. Som et plaster på såret modtager jeg dog en 10 pct. rabatkupon, hvor den mindste bestillingsværdi er 250 kroner.

Jeg vælger at gøre brug af tilbuddet, og køber et par træningssokker og en træningsjakke pr. 19.10.2012. Mine varer bliver (heldigvis) afsendt dagen efter, og jeg har d.d. modtaget mine varer, som i den grad var forsvarligt indpakket.

Ordrenr.: 11301000066288 & 11301000055332

Sanne found this review useful

12 December 2012

Reply from zalando.dk

Hej Maibrit

Tak for din anmeldelse.

Det glæder os at høre, at din pakke med Reebok træningsjakken samt sokkerne kom frem til dig i rette tid.

Vi beklager, at ordren på Reebok t-shirten er blevet annulleret. Man kan desværre være uheldig og opleve, at andre er interesseret i samme produkter og laver bestillingen på samme tid, eller få minutter før. Når en ordre bliver annulleret, vil vi give besked med det samme. Det er selvfølgelig beklageligt, at du i dette tilfælde ikke har fået tilsendt en e-mail.

Mvh.

Team Zalando.dk

SmartGuy.dk

Smart, hurtigt & fornuftige priser!

Jeg bestilte pr. 10. oktober 2012 et par NIKE-træningsbukser og en Reebok T-shirt. Efter bestillingen fandt jeg dog ud af, at T-shirten ikke var den rigtige model, og kontaktede kundesupport dagen efter, hvor der absolut ikke var noget problem i, at fjerne T-shirten fra ordren. Jeg blev sågar tilbudt, at de gerne ville tilføje den nye model til min ordre, hvis de havde modellen. Det havde de desværre ikke, men jeg synes, at det var en dejlig service.

Jeg modtog fredag d. 12. oktober 2012 mine NIKE-træningsbukser uden problemer, og kan nu glæde mig over at jeg har sparet en del penge ved at handle bukserne på smartsport.dk frem for i en fysisk butik.

TAK for handlen.

XN netdyrlge-m3a

Gode priser

Jeg bestilte hhv. en tandbørste og noget Aptus Bucacat pasta til min Sphynx, der ikke har de bedste tænder. Leveringen tog ingen tid og priserne var fornuftige. Både tandbørste og pasta fungerer rigtig godt herhjemme.

TAK for handlen
Ordrenr.: 3167

EL Forretningen

God pris!

Jeg var lidt betænkelig ved at handle hos El-forretningen pga. de mindre gode anmeldelser her på Trustpilot. MEN jeg blev positivt overrasket. Jeg bestilte d. 25 september 2012 en el-fod til min OBH e-kedel, da min ene kat desværre har bidt meget i ledningen. Jeg var dog også ude i butikken, hvor el-kedlen oprindeligt var købt, men der kostede el-foden en hel anden pris end de 208,95 kroner inkl. fragt, El-forretningen annoncerede med.

Jeg har d.d. modtaget el-foden og der har ikke været nogle problemer i mit købsforløb. Ligeledes var varen var pakket forsvarligt ind.

TAK for handlen.
Ordrenr.: 24772

Roboteksperten

Superb kundeservice og levering!

Jeg bestilte pr. 30 august en robotstøvsuger hos Roboteksperten dels efter gode anmeldelser hos venner og dels, at jeg kunne få en forsikring på støvsugeren. Inden da havde jeg dog en e-mail korrespondance med Jesper, da jeg var lidt i tvivl om jeg skulle vælge en iRobot Roomba 555 PET eller iRobot Roomba 581 + Aerovac. Jeg bukker og takker for den rigtig gode vejledning og ikke mindst forklaringen på ”virtual wall” og ”lighthouse”-funktionerne.
Jeg endte med at vælge en iRobot Roomba 581 + Aerovac, og den kører på daglig basis herhjemme uden de helt store problemer, og den støvsuger meget bedre end hvad jeg forventede. Ligeledes er mine 3 katte ikke bange for den, som de er med den almindelige støvsuger.

Leveringsmæssigt tog det ingen tid, da jeg havde den dagen efter. Alt i alt vil jeg anbefale Roboteksperten pga. deres serviceniveau og ikke mindst korte leveringstid. I dag vil jeg i hvert fald ikke kunne undvære min Roomberta/Karsten, som ”vidunderet” bliver kaldt.

TAK for en god handel!
Ordrenr.: #20151

Maibrit Søholm Grøndal´s profile

profile image of Maibrit Søholm Grøndal
Maibrit Søholm Grøndal
Reviewer
Female, 1989
Kolding, Denmark

About