We are hiring!

Julie Rosa Winther Eilertsen´s profile

Send private message to Julie Rosa Winther Eilertsen
Private messages cannot be used for advertising, spam or anything similar. Violations of this can lead to removal of the user responsible for the message. If you experience unsolicited promotion in a private message, please let us know and we will look into matter.

Reviews (9)

Twiga.dk

God kvalitet, lækkert stort udvalg og rimelige priser.

Twiga er nok den webshop med flest varer på lager, jeg endnu er stødt på. Det er skønt at have meget at vælge i mellem og der kommer hele tiden nyt til. På min søsters vegne kan jeg dog ønske at der kommer lidt mere til børn helt op til ca. 13 år da hun har tre drenge i hastig vækst.
En enkelt gang har jeg købt en kjole der skulle være størrelse 74, men da jeg fik den hjem så den mere ud som om den havde passet min pige da hun var str. 62. Men sådan er det, ting kryber i vask og ved tørretumbling. Jeg gemmer til den næste og husker at bestille tøj der er lidt for stort, for en sikkerhedsskyld, næste gang.

Det er et dejligt koncept og man sparer rigtig mange penge ved at købe brugt, specielt når børnene er helt små og vokser ud af deres tøj på en måned eller to.

Priserne er rimelige, og det er rart med en fast porto, selvom jeg savner at kunne købe fragtfrit når jeg rigtig skejer ud og køber for en 7-800 kr. Det er sikkert bare fordi Twiga nu også sælger nyt børnetøj.

ATM Engros

Stort udvalg, billige priser

Jeg fandt hvad jeg skulle bruge. Bestilling, betaling og levering foregik smertefrit.

Bibob

Generelt god

Gode priser på taletidspakker, rimelig dækning på netværket.

DanHanger.dk

Hurtigt, nemt og fleksibelt.

Jeg ville gerne bestille en lofthængt bøjlestang, men da ingen af modellerne sådan helt passede til mig spurgte jeg om det var muligt at bestille deres Kee model med en stang på 180cm og en kortere wire end standart. Dette var slet ikke noget problem og indenfor få dage kom den med posten i det rigtige mål og i god og solid kvalitet. Jeg kan anbefale Danhanger.dk til alle.

Ko og Ko - økologi til børn

Jeg har sjældent oplevet bedre service :)

Dejlig webshop, gode priser og ofte tilbud. Det er en af de eneste, hvis ikke den eneste webshop i Danmark der er specialist i moderne stofbleer.Andre webshops har måske kun et eller to mærker. Hos Ko og Ko finder man mange forskellige mærker og typer og er man i tvivl kan man få vejledning, eller se små videoer om de enkelte bletyper.
Jeg er også vild med de miljøvenlige vaskemidler, der er som skabt til at vaske stofbleer.
Jeg kan anbefale Ko og Ko til alle, også de der endnu ikke har sneget sig ud i stofble verdenen.

08 April 2013

Reply from Ko og Ko - økologi til børn

Nøj - jeg kommer næsten helt til at rødme ;) Tak for den fine anmeldelse!
KH Mette, Ko og Ko

Tropeland

Gode priser, problemer med leveringen.

Det er super at de sender fragtfrit, og deres priser er ovenud rimelige. Men leveringen er altså ikke i orden. På hjemmesiden stod der at min vare var på lager, jeg bestilte 4 stk. Jeg får mail om at varerne er afsendt og jeg går og glæder mig til at få lys i slangernes terrarier. Pengene bliver trukket og kort derefter modtager jeg min pakke, med kun 1 lampe. Min mand er absolut ikke glad for situationen og ringer til Tropeland der lover at se på sagen. Dagen efter har vi ikke hørt noget fra dem og ringer igen, hvor vi får at vide at de vil sende de resterende lamper, 1 pakke som vi forventes at få inden påske, og 1 pakke der forventes ankommet lige efter påske.

Vi modtager intet inden påske men slår det lidt hen. Efter påske modtager vi så 2 pakker, med 1 lampe i hver. Dvs. vi mangler stadig 1 lampe og pengene blev altså trukket for længe siden. Vi ringer og rykker igen hvorefter de fortæller at de kan levere den sidste et par dage senere. Det lykkedes da også så på den måde er det en god service. Men altså! 4 varer i 4 pakker, som jeg heldigvis er hjemme til at modtage fordi jeg er på barsel.

Kære Tropeland jeg har et meget stort ønske til jer: Sørg for en eller anden form for lagerstyring på hjemmesiden, så man ikke kan købe flere end i har på lager. Det ville spare mig for frustrationer, og jer for ekstra porto og sure mennesker i telefonen.

Naturebaby

Perfekt

Alt gik som det skulle, lige fra bestilling til levering.

zooplus.dk

Zooplus har lidt af det hele!

Jeg køber mest på Zooplus.de, men også på flere af deres andre undersider, da der ofte er andre tilbud og sommetider andre varer.

Varerne kommer som regel i løbet af en uge, hvilket på en måde er imponerende da de skal helt fra München med lastvogn. Kvaliteten er fin og prisen er ofte meget bedre end man kan få det til i Danmark, selv når der er betalt for fragt oveni. Dog er pakningen af varerne ikke altid så god, så de kan ikke tåle transporten med GLS.
Især ville jeg ønske at kattegrus ikke blev pakket som 2x15 kg's poser i een tynd papkasse. Papkassen er næsten aldrig intakt, og den er modbydelig tung at løfte. (Af samme grund nægter GLS at bære den op til mig på 2 sal.) For et års tid siden synes jeg at papkasserne var tykkere, og holdt bedre - hvorfor er der sparet på det?

nemlig.com

God til frost, tørvarer og konserves

Jeg har nu købt varer via. Nemlig.com to gange og begge gange har det været en rimelig oplevelse.
Leveringen er sket indenfor det lovede tidsrum, og helt op på 2. sal uden brok, dejligt.
Dog er der nogen ting jeg en anden gang ikke vælger at købe hos nemlig.
1) Frugt og grønt - jeg modtog nogle rigtig fine friske figner, desværre lå de under posen med kartofler, så jeg måtte spise dem alle sammen samme dag, og det var jo ikke lige meningen.

Jeg modtog også en pose med 2 kg. løg der viste sig at være rådne hver og eet. Dette fik jeg dog refunderet - Selvom jeg nu hellere havde haft dem til at lave aftensmad af.

2) Fersk kød - Jeg modtog en pakke hakket kylling klokken 9 om morgenen, den kunne holde sig resten af dagen og dagen efter. Da jeg spurgte blev jeg bekræftet i at dette opfyldte deres to dages minimums holdbarhed. Jeg tænker lidt, om de havde ment det samme hvis jeg havde fået varen klokken 20, og derfor var tvunget til at bruge det til aftensmad dagen efter.
Det skal så siges at resten af det kød jeg modtog, havde mere end 3 dages holdbarhed, så måske der bare ikke er så meget salg i deres kyllingekød?
Jeg blev ved henvendelsen tilbuds pengene retur, men svarede at hvis de mente deres procedure blev overholdt, var alt jo i orden. Så er jeg bare lidt tilbageholdende med at købe varen en anden gang.

3) Rengøringsmidler på sprayflaske - I min allerførste ordre havde jeg købt en vinduesspray, den var gået læk og var pakket sammen med blandt andet konserves, der derfor var helt smurt ind i vinduesrens. Dette valgte jeg at betragte som et hændeligt uheld da der kun var løbet lidt ud, og over fødevarer der kunne tørres/vaskes af. Men jeg vil nok ikke købe rengøringsmidler på spray igen.

På baggrund af andre anmeldelser er der andre ting jeg ikke har turde købe, f.eks. æg.

Dog vil jeg fortsat bruge Nemlig.com til at købe konserves, tørvarer og frost da der ingen problemer har været her. Det er stadig en dejlig service, og er der problemer svarer de lynhurtigt på mailen.

11 October 2012

Reply from nemlig.com A/S

Kære Julie.

Mange tak for din anmeldelse, den sætter vi stor pris på. Vi er rigtig kede af at høre om din oplevelse med kartofler der lå oven på friske figner. Når vi pakker varerne bestræber vi os på at pakke helt som når vi selv køber ind. Og din oplevelse vil jeg give videre til vores pakkechef, så vi kan få rettet op på det. Det samme er gældende for rengøringsmiddel på sprayflaske. Vi har en procedure, der skal sikre at skrøbelige sprayflasker kommer i poser, netop for at undgå andre varer bliver ødelagte. Jeg vil undersøge hvorfor dette ikke er sket i dit tilfælde.

Oplevelsen med løg er vi meget kede af at høre om. Vores grøntfolk gennemgår alle varer meget grundigt og det er ikke vores standard. Vi kan kun give dig helt ret i, at det er sjovere at få løg i aftensmaden end pengene retur. Denne oplevelse beklager vi meget.

Med hensyn til kød har vi minimum 2 dages holdbarhed på alle produkter, men du vil ofte opleve at holdbarheden er meget længere, som med de andre kødvarer du modtog. Vores hakkede kylling sælger normalt godt.

Endnu engang mange tak for din konstruktive anmeldelse.

Mange hilsner Rikke

Julie Rosa Winther Eilertsen´s profile

profile image of Julie Rosa Winther Eilertsen
Julie Rosa Winther Eilertsen
Reviewer
1985
Ishøj, Denmark

About