Margit´s profile

Reviews (2)

Telia

Telia tørrede op, hvor Telenor tissede (på sin nye kunde)

Efter over 10 år som tilfreds kunde hos Telia, havde jeg besluttet at skifte selskab, fordi Telia endnu ikke kunne tilbyde dobbelt SIM-kort. Jeg havde i forvejen et fastnetnummer på mobilen, så mine valgmuligheder var begrænsede, hvis jeg fortsat ville beholde dette.
På datoen for overgang til mit nye selskab, fungerede alt tilsyneladende som lovet, men - hvad jeg ikke kunne vide - var, at mit fastnetnummer stadig ikke var flyttet med, så alle opkald via dette nummer fortsat gik over Telia. Først efter næsten en måned fik jeg pludselig et brev fra mit nye selskab med oplysning om, at mit fastnetnummer desværre ikke umiddelbart kunne flyttes, hvorefter jeg skulle udfylde og returnere en formular.
Jeg blev straks klar over, at dette kunne betyde væsentlige ekstraudgifter, som jeg overhovedet ikke var advaret om eller indstillet på, så jeg tog kontakt til selskabet og bad om en forklaring.
Det fik jeg dog ikke meget ud af. De havde tilsyneladende god tid og var ret kolde over for mine indvendinger over, at jeg ikke på forhånd var advaret om, at begge numre ikke ville fungere samtidigt, og jeg kunne jo ikke se på mine opkald, om de var til mit mobil- eller fastnetnummer. Jeg kunne heller ikke få besked på, hvornår jeg kunne regne med at få løst mit problem eller, hvad dette problem kunne indebære af ekstra udgifter, ligesom de på forhånd afskrev ethvert ansvar for sådanne.
Som frygtet kom problemet til at betyde en ekstra regning på godt 1400 kr for de to en halv måned, det tog at overflytte nummeret. Da det nye selskab allerede havde fraskrevet sig ansvaret, henvendte jeg mig til Telia med en udredning af hele sagsforløbet, som omgående resulterede i, at Telia tilbød at kreditere alle mine ekstraudgifter, hvilket jeg fandt vældig flot i betragtning af, at jeg jo ikke længere var kunde hos dem. Desuden blev pengene overført til mig præcis som aftalt.
En stor tak til Philip Sinding, der tog sig af sagen og må siges at være Telias problemknuser og bedste repræsentant for god stil og ansvarlighed.

19 August 2013

Reply from Telia

Hej Margit,
Tak for din bedømmelse af Telia her på TrustPilot.

Jeg er rigtig glad for, at du er tilfreds med min behandling af sagen.
Jeg håber at jeg i fremtiden, kan velkomme dig tilbage til Telia, så
vi kan forsætte det gode samarbejde.

Du ønskes en rigtig god dag.

Med venlig hilsen

Philip Sinding
Telia Kundeservice

Tele-Online.dk

Altid top service!

De gange, jeg har benyttet Tele-Online.dk, har jeg fået en enestående god service. Endvidere har jeg modtaget mine bestillinger med posten dagen efter, jeg har bestilt. Jeg kan derfor varmt anbefale dette site!

Margit´s profile

profile image of Margit
Margit
Reviewer
Denmark

About