Jeg vil gerne dele min oplevelse i forhold til mit forsøg på at blive kunde i Nordea – ikke fordi jeg tror der kommer noget ud af det, men så behøver jeg da ikke gå rundt og skumle over det mere, samt det giver andre kommende Nordea kunder en mulighed for at være mere kritiske overfor den information de får fra jeres medarbejdere.
Jeg har startet en butik sammen med et par venner og jeg ringer til Nordeas erhvervsafdeling (får fat i medarbejder nr. 1) for at høre hvad deres priser er på en driftskonto og netbank. Jeg får at vide at de tilbyder en gratis løsning ”hverdag” og vi bare skal møde op i en filial med legitimationspapirer så kan de oprette en konto etc. til os med det samme. Det synes jeg jo lyder næsten for godt til at være sandt, da de andre banker jeg har snakket med alle har en løbende omkostning på et erhvervsengagement. Så jeg spørger eksplicit: ”Er det helt gratis selv om vi tre ejere ikke alle er kunder i Nordea i forvejen og kan vi bare gå ind i enhver filial uden forgående aftale?”. Dette bekræftede medarbejder nr 1. (som også virkede lidt fortravlet og kort for hovedet).
Jeg får sat den ene af mine medejere i stævne ved afdelingen på Nørrebrogade. Her bliver vi mødt af medarbejder nr. 2, som i første omgang var ret uforstående overfor vores ærinde – men til sidst konkluderede, at de ikke kunne oprette kontoen hos dem, da de kun var en rådgivningsfilial og vi derfor skulle tage hen Falkoner Allé afdelingen. I de 5 minutter denne dialog tog var nr. 2 ret fokuseret på alle de udfordringer der var i at vi skulle få oprettet en konto hos Nordea (at vi alle tre medejere ikke var kunder i Nordea, sagsbehandlingstid etc.) og han var bestemt ikke i løsningsmode.
Hos Falkoner Allé afdelingen blev efter noget ventetid (og klokken havde passeret 16.00) betjent først af medarbejder nr. 3 i skranken, som derefter måtte tage fat i medarbejder nr. 4, da hun ikke vidste hvordan hun skulle gribe det an. Efter en længere diskussion mellem nr. 3 og nr. 4 kommer de hen til os og nr. 4 forklarer os igen alle de samme udfordringer som nr. 2 havde rejst ved vores forehavende og at det helt sikkert ikke var muligt at få oprettet konto ej heller få sat papirarbejdet i gang sammen dag. Efter lidt frem og tilbage indrømmer nr. 4 også at han har behov for at vende det med jeres back office da der er et par ting han er i tvivl om. Han vil derfor kontakte os næste dag.
Næste dag ringer nr. 4 tilbage og fortæller at der vil være en startomkostning på 3000 kr. for at lave papirarbejdet, men at kontoen derefter vil være gratis.
Bottom line er, at hvis medarbejder nr. 1 havde gjort sit arbejde og givet os den rette rådgivning up front, herunder omkostninger forbundet ved oprettelse, havde vi kunnet spare os at løbe rundt mellem Nordeas filialer og ikke mindst undre os over, at vi skulle bruge energi på at overbevise / overtale medarbejder nr. 2 + nr. 4 til at det var en god ide at få os som kunder i Nordea.
Vi har nu valgt, at gå videre med en anden bank, som har en gennemsigtig omkostningsstruktur og den første medarbejder vi snakkede med i telefonen i deres erhvervsafdeling har klaret det hele for os.
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook