Astrid Bolette Daugård´s profile

Reviews (2)

Oister

Uprofessionel og ligeglad service

Jeg købte et mobil bredbånd hos Oister. Da jeg modtog det, installerede jeg det, men det virkede ikke. Jeg ringede til kundeservice og de spurgte hvilken computer jeg havde. Jeg har en Macbook Pro med OSX Lion styresystem og de kunne så informere mig om, at deres mobile bredbånd slet og ret ikke fungerede til min computer. Jeg undrede mig meget over dette. Specielt fordi jeg ikke kunne se det stå synderlig tydeligt på deres hjemmeside. Og jeg må lige understrege her, at ved sådanne køb læser jeg meget grundigt alt igennem inden jeg vælger at købe. Det sagde jeg til dem under denne telefonsamtale og de sagde så at det altså stod på hjemmesiden og på pakken som jeg havde modtaget. At det står på pakken kan man ikke bruge til så meget siden man allerede har købt, betalt og modtaget pakken. At det så eftersigende står tydeligt på hjemmesiden må jeg protestere imod og bare sige: Det skal stå tydeligere!
Jeg sendte pakken retur efter kundeservice og hjemmesidens anvisninger, men de har åbenbart ikke modtaget pakken endnu - de siger det måske er fordi de har skiftet lager. I mellemtiden har de trukket et abonnement fra min konto. Et abonnement jeg jo ikke nyder noget af. Jeg har sådan ca. 300 kr. flyvende hos Oister. 300 kr som er mine. Og de penge vil de ikke kreditere for før de har modtaget pakken og hvis de ikke modtager den, vil de ikke kreditere.
Nu har jeg ikke noget internet derhjemme og har betalt 300 kr for ingenting plus porto på 67 kr for at sende den retur.
Det er dybt frustrerende og jeg er er meget ked af at jeg valgte denne løsning i første omgang.

Polyteknisk Boghandel

Skuffet

Da jeg ville købe en bogpakke så (og vidste) jeg at pakken var portofri, men da jeg ville betale, bemærker jeg at der står, at der er lagt 49 kr. oveni prisen. Derfor sender jeg en mail og gør jer opmærksom på dette.
Jeg får en god tilbagemelding, hvor der står at det er en fejl og ved mit køb vil han fjerne portoen manuelt. Jeg takker og tænker at det er en god kundesupport I har.
Men da jeg tjekker min netbank kan jeg se, at der alligevel er blevet trukket 49 kr. i porto og jeg må igen skrive og klage, og pænt bede om at få mine 49 kr. igen. Jeg får en undskyldning, men fejlen er meget uprofessionel. Jeg føler ærlig talt ikke at jeg kan stole på jeres organisation når der bliver taget ekstra penge fra min konto. Det er lusket og skaber mistillid hos mig som kunde.

Derudover så ser jeres automatiske mails helt forkerte ud på en mobil.

Til gengæld var der en god og hurtig levering.

Håber I kan bruge min kritik til noget konstruktivt.

09 October 2012

Reply from Polyteknisk Boghandel

Hej Astrid,

jeg kan godt forstå, at du ikke synes, det er i orden, og jeg kan kun beklage. Vi plejer at være rigtig gode med vores kundeservice, dels at svare hurtigt og dels at kunne rette fejl manuelt, da vi er dygtige boghandlere siddende i vores ekspedition.
Jeg kan kun beklage at du oplever at vi ikke får rettet fejlen som vi lovede!

Omkring voers mail på mobil - det får vi vores it-afdeling til at se på, så tak for oplysningen.

Med venlig hilsen
Lise
Direktør
Polyteknisk Boghandel & Forlag

Astrid Bolette Daugård´s profile

profile image of Astrid Bolette Daugård
Astrid Bolette Daugård
Reviewer
Denmark

About