Eyðun Berth Jacobsen´s profile

Reviews (1)

iBob.dk

Advarsel! Hold jer væk fra iBob

Dette er en virksomhed der ikke holder hvad de lover og trækker penge fra kontoen med det samme uden at levere varen.

Den 6. september bestilte jeg en lommeregner TI 84 plus (870 kr.). Den skulle leveres til min datter som bor på Færøerne. Forinden havde jeg ringet og spurgt om det kunne leveres til Færøerne og fik at vide at det var ikke noget problem.
Efter en uge undrede jeg mig over at lommeregneren ikke var kommet frem. Jeg ringede og fik at vide at det kunne gå op til 15 dage til den kom frem. Jeg ventede så til 15 dage var gået og stadigvæk ingen lommeregner. Men iBob havde alligevel trukket penge fra min konto.
Jeg ringede derfor og fik at vide at jeg skulle vente nogle dage for at at se om den mon ikke kom frem alligevel. Men nej, nu var forklaringen, at pakken var blevet væk hos post Danmark.
OK, sagde jeg, så vil jeg bare have pengene tilbage hvilket også blev lovet. Men der kom ingen penge. Nu var forklaringen at der skulle gå 10 dage før returnering. Men nej, stadigvæk ingen penge efter et par uger.
OK, så blev aftalen at jeg alligevel skulle have en lommeregner leveret til min adresse i Danmark. Dette blev aftalt sidste mandag, men stadigvæk ingen lommeregner nu vi skriver fredag.
Derfor råder jeg alle til at holde jer væk fra denne virksomhed.

16 October 2012

Reply from iBob

Kære Eyðun Berth Jacobsen

Tak for din anmeldelse af os på Trustpilot. Først og fremmest vil vi gerne undskylde for den dårlige oplevelse, du har haft hos iBob. Vi vil gerne give vores mange tusinde kunder Danmarks bedste service, og vi bliver desværre kun bedre, når vi modtager anmeldelser som din. Din konkrete oplevelse kan vi ikke ændre på, men vi vil prøve at råde bod på det.

Vi beklager alle de uheldige fejl, du har oplevet i forbindelse med bestillingen af lommeregneren. Vi har gennemgået din sags forløb, og vi er fuldstændigt enige med dig i, at det, du har været oplevet, ikke er godt nok. Vi har forsøgt at få kontakt til dig - men desværre uden held. Vi vil derfor opfordre dig til at kontakte på telefon 75 45 79 00 – alle hverdage mellem 9 og 21, så vi sammen kan finde frem til en løsning, du kan være tilfreds med.

For at råde bod på den dårlige oplevelse, du har haft, vil vi gerne give dig en gratis premierefilm. Hvis du ringer til os en af de nærmeste dage, så vil en af vores kundesupportere sørge for, at du på din næste bestilling får en premierefilm efter eget valg – værdien er minimum kr. 149,-. De finder dit kundekort og skriver det på kortet. Næste gang du bestiller, ringer du til os og nævner, at du har en premierefilm til gode. Så vil kundesupporteren sørge for, at filmen kommer med.

Du kan se udvalget af premierefilm her: http://www.ibob.dk/film/nyheder

Vi beklager endnu en gang din dårlige oplevelse, og håber at du vil tage kontakt til os
– og at vi kan gøre det godt igen, næste gang du handler hos iBob.


Med venlig hilsen

Tommy
Kundesupportteamet
iBob A/S

Eyðun Berth Jacobsen´s profile

profile image of Eyðun Berth Jacobsen
Eyðun Berth Jacobsen
Reviewer
1962
Hillerød, Denmark

About