Andreas Krøjtsfeldt Hestbeck´s profile

Reviews (3)

OnePlay.com

Fast and cheap all the way!!!

Bought Football manager 2014 and got the key in 5 min;) cant wait for the next time...

TELMORE

Forsøg ALDRIG at opsige dit abonnement hos Telmore(TDC)

Valgte for mange år siden telmore da jeg blot havde brug for et privat nummer i forbindelse med mit arbejde.

Jeg benytter derfor ikke nummeret særligt meget og til tider aldrig.

Efter 1,5 års fin service skifter betingelserne pludseligt så man nu bliver straffet for ikke at benytte sit nummer. Det koster altså pludselig 10 kr. om måneden hvis man ikke har brugt for mere end 50 kr. på 3 måneder. Så pludselig så kan min konto gå i overtræk selvom jeg reelt ikke har benyttet mit nummer.

Og her stopper gebyrene så ikke. Nu tager de faktisk fart.
Går man under 0 kr. på kontoen har skal der betales 50 kr. i administrationsgebyr. Så er jeg pludselig på 72,50 kr i overtræk.

Så hvis jeg rent faktisk ønskede at forsætte kunne jeg indbetale 100 kr. og være i overtræk igen efter 3 måneder og så starte forfra. Nej tænkte jeg. Nu tror jeg tiden er løbet ud for Telmore/TDC og deres gebyrer.

Derfor kontakter jeg kundeservice for at få opsagt abonnementet. Dette kan man jo selvfølgelig ikke gøre selv via ens konto? (underligt tænker jeg) Men det skal vise sig at have sin forklaring.

Jeg skrive en mail som man skal ifølge deres egne beskrivelser. Får denne besked : "I øjeblikket har vi ekstraordinært travlt, hvorfor der kan gå adskillige dage før vi kan besvare din henvendelse." FLOT måske et fuld automatiseret system ville hjælpe her. Det kan de fleste abonnementsservices på nettet finde ud af i året 2012.

Så falder det til jorden for pludselig kan der tilskrives yderligere gebyrer på min konto selvom jeg rent faktisk har bedt om en opsigelse på skrift.

Nu begynder slagsmålet så med kundeservice.
De bekræfter min opsigelse d. 13/10 2012 men vil ikke lukke min konto før jeg har betalt de tilskrevne gebyrer som jeg ikke mener er berrettiget eftersom min konto er gået i overtræk pga. af disse. Ikke fordi jeg har benyttet mit nummer.

Derfor informere jeg dem om at de kan opkræve beløbet på indbetalingskort, hvilket man blankt afviser og henviser til deres klage afdeling. Hvilket ikke giver mening for mig. Jeg ønsker blot at komme ud af klørene på det firma som har skuffet på det mest basale af alle kundeservice formålene. "DET SKAL VÆRE NEMT OG BILLIGT"

SÅ SKER der så noget mystisk : D. 20/10 tilskriver man yderligere 100 kr. i gebyrer selvom jeg har fået bekræftet min opsigelse d. 13/10. Man overholder derfor ikke engang dansk lovgivning omkring gebyr opkrævning ved inddrivelse af tilgodehavender. Jeg skal med glæde skrive det meget kort. "DER MÅ IKKE TILLÆGGES YDERLIGER OMKOSTNINGER FOR DEBITOR, HVIS DER ER LAVET INDSIGELSE MOD BELØBET"

Så ja jeg kunne selvfølgelig have betalt via deres hjemmeside men ønskede ikke at gøre tingene nemt for et firma der har profitteret på mig gennem gebyrer de seneste 12 måneder.

Så nu tager jeg den hele vejen til retten hvis det bliver nødvendigt.

Så konklusionen er vel enkel. Aldrig mere Telmore .

Her er et udtræk fra min forbrugsoversigt siden 1 januar 2012.

15 stk. Gebyr -337,50 kr.

Dato Tid Beskrivelse Varighed Pris
20.10.12 00:02:39 Rykker gebyr 00:00:00 -100,00 kr.
09.10.12 00:01:20 Rykker gebyr 00:00:00 -100,00 kr.
07.10.12 18:22:20 Administrations gebyr 00:00:00 -10,00 kr.
28.09.12 13:38:51 Tilbgf. Rykker gebyr 00:00:00 100,00 kr.
24.09.12 00:07:40 Rykker gebyr 00:00:00 -100,00 kr.
08.09.12 14:44:28 Administrations gebyr 00:00:00 -10,00 kr.
10.08.12 00:19:28 Lukning og faktureringsgebyr 00:00:00 -50,00 kr.
07.08.12 10:53:49 Administrations gebyr 00:00:00 -10,00 kr.
07.07.12 16:30:27 Administrations gebyr 00:00:00 -10,00 kr.
07.06.12 19:15:02 Administrations gebyr 00:00:00 -10,00 kr.
10.05.12 08:06:07 Administrations gebyr 00:00:00 -7,50 kr.
07.04.12 10:51:48 Administrations gebyr 00:00:00 -7,50 kr.
07.03.12 10:58:38 Administrations gebyr 00:00:00 -7,50 kr.
07.02.12 09:59:05 Administrations gebyr 00:00:00 -7,50 kr.
07.01.12 11:41:48 Administrations gebyr 00:00:00 -7,50 kr.

1 stk. Indbetaling(er) i alt 50,00 kr.
13 stk. Opkald i Danmark -14,40 kr.
18 stk. Opkaldsafgift -6,30 kr.
8 stk. Opkaldsforsøg -2,80 kr.
5 stk. Viderestillet opkald i Danmark -6,75 kr.
Se alle periodens bevægelser fra: 01.01.2012 til: 20.10.2012

Peterand Niels found this review useful

22 October 2012

Reply from Telmore A/S

Hej Andreas,

Tak for din henvendelse.
Lige til at starte med, vil jeg gerne understrege at TDC og TELMORE er to forskellige selskaber og altså ikke har andet med hinanden at gøre, end at TDC ejer TELMORE. Men begge selskaber er selvstændige selskaber.

Jeg er ked af at høre, at du har haft en dårlig oplevelse med os. Jeg vil gerne prøve at forklare hvad det administrative gebyr går ud på og hvorfor vi har det.
TELMORE har altid haft et administrationsgebyr, lige fra vi startede i år 2000, så det er ikke et gebyr vi pludseligt har indført. Vi har stående i vores vilkår, at det kræves man har et forbrug på 50 kr. over 3 mdr., ellers trækker vi et administrationsgebyr på 10 kr. fra TELMORE kontoen. Hvis man en måned, bliver trukket dette gebyr så når der er gået en måned derfra, så kigges der igen 3 mdr. tilbage for at se om det samlede forbrug overstiger 50 kr. og gør det ikke, så trækker vi et gebyr på 10 kr. igen. Derfor, hvis man har et nummer man bruger meget lidt hos TELMORE, så kan det koste 10 kr. pr. måned at have det nummer stående aktivt. Det har en omkostning for os som teleselskab, at have et nummer stående åbent som stort set ikke bruges og derfor dette gebyr.

Hvis et nummer står i minus med mere end 200 kr. eller i mere end 7 dage, så vil nummeret blive spærret for udgående trafik og der blive pålagt et lukningsgebyr på 50 kr. Man bliver informeret hver dag via mail i disse 7 dage om at kontoen er i minus, så man derved har god mulighed for at nå at indbetale penge på sit nummer før vi spærrer det og pålægger et lukningsgebyr.
Jeg kan forstå, at der har været noget uenighed vedr. hvordan dette gebyr skal betales. Så vidt jeg kan forstå, har du ikke ønsket at betale gebyret online via vores hjemmeside eller vores kundeservice og derfor har nummeret fortsat stået i minus. Vi sender desværre ikke giro-kort ud, da vi er et online baseret selskab, som vi også beskriver i vores vilkår, så derfor er den eneste måde man kan betale til sin TELMORE konto via vores kundeservice eller vores hjemmeside. Hvis et nummer får lov at stå i minus fortsat, vil der på sigt blive pålagt rykker-gebyrer og det er sket i dit tilfælde.

Når nu jeg har forklaret vores gebyr-regler, så vil jeg dog give dig ret i, at det har været et uheldigt forløb, der har været i din sag med vores kundeservice. Jeg har i skrivende stund sendt dig en mail med en løsning, som jeg håber du vil finde tilfredsstillende. Jeg kan ikke beklage vores gebyrer eller de muligheder man har for at indbetale til os, da disse står beskrevet i vores vilkår, men jeg vil gerne beklage den manglende uddybende forklaring af de gebyrer, der er pålagt dit mobilnummer.

Med venlig hilsen
Mette, TELMORE

Andreas Krøjtsfeldt Hestbeck´s profile

profile image of Andreas Krøjtsfeldt Hestbeck
Andreas Krøjtsfeldt Hestbeck
Reviewer
1984
Denmark

About