Stine Gregersen Søndergaard´s profile

Reviews (1)

Tryg

ADVARSEL!!! Køb ikke deres ejerskifteforsikringer

Da vi købte hus for 3 1/2 år siden købte vi en ejerskifteforsikring gennem Tryg. I den forbindelse skulle Tryg selvfølgelig se vores tilstandsrapport og ville gerne tegne vores forsikring og tog gladeligt mod de ca. 10.000 kr. sådan en koster (med en selvrisiko på 30.000 kr.)

Vores hus havde en K2'er omkring pga. revner i en hvid pynteramme. Da vi vidste, at vi ville skifte vinduer og i den forbindelse pudse rammerne op på ny, gjorde vi først noget ved revnerne, da vi skiftede vinduer ca. 3 år efter, vi flyttede ind.

Da vi ragede de hvide kanter ned, opdagede vi, at jerndragerne og jernestolpen var helt rustne - det samme var de på 1. sal (hvor der ingen anmærkninger er i tilstandsrapporten). Det skal siges, at jernet ligger helt inde og flugter med vinduet, hvor de hvide rammer går ca. en halv mursten ud fra væggen. De skal naturligvis skiftes - da det er en svækkelse af huset, og vi tager fat i Tryg, da det er en usynlig skade og noget vi umuligt kunne have vidst før vi købte huset.. Og havde vi vidst det, havde vi jo bedt om at få det udbedret eller penge til det - MEN hverken os eller sælger kan se igennem mursten - og derfor køber man jo en forsikring, så man har ro i sindet.

Da vi anmelder skaden oplever vi en meget utroværdig taksator, der tydeligvis gør ALT for at undgå at betale og kommer med forkerte henvisninger i tilstandsrapporten - dybt uprofessionelt - og kommer først med en forklaring om, at rustet er kommet pga. den revne i den hvide ramme (og alle med lidt kompetencer kan se, at det rust ikke er opstået på 3 år) Da vi så siger ok - du siger, at hernede er det pga. revner, hvad så på 1. sal? Der får vi så en melding om, at det må vi forvente med et hus på 75 år!!!!! Undskyld mig - men så kan man jo sige det om alt - og hvorfor skulle vi så købe en forsikring?!

Dybt uprofessionelt - og man føler lidt, at man er den lille mod den store!

Vi har nu måtte alliere os med en advokat og er gået videre til ankeklagenævnet, men hvor er det surt, at man som førstegangskøber ikke kan føle sig sikker med en tilstandsrapport og ejerskifteforsikring!

David M. Westh, Katrine Estrupand Rune Jessen Wiuff found this review useful

Stine Gregersen Søndergaard´s profile

profile image of Stine Gregersen Søndergaard
Stine Gregersen Søndergaard
Reviewer
1979
Denmark

About