Jeg har forsøgt at handle i Biva to gange. (Søborg-afdeling).
Første gang fik sælgeren solgt mig et møbel, som jeg skulle have udleveret, og derfor stod i et kvarters tid og ventede på. Efter den lange ventetid, får jeg så besked på at de desværre ikke har det på lager alligevel.
Anden gang var jeg egentligt bare forbi, for at købe lidt tilbehør. Jeg finder så et lille "fleecetæppe" som jeg tager med op til kassen. Her bliver det slået ind til over det dobbelte af hvad det står skiltet til nede på hylden.
Jeg viser sælgeren prisskiltet, men han fortæller at det er altså forkert. Han får så en kollega til at tjekke det sammen med ham, og de finder ud af at den lille kode der står på skiltet (varekoden) skiller sig ud fra det tæppe jeg har taget.
Jeg får besked på at jeg har taget et forkert tæppe, og "at jeg da bare kunne have kigget ordentligt efter".
Teksten på prisskiltet var "Fleecetæpp", uden angivelse af str. eller varenummer. Som forbruger har man ingen jordisk chance for at holde styr på butikkens mange varenumre.
Jeg fortæller at jeg udemærket er klar over mine rettigheder som forbruger, og hvad købeloven fortæller i sådan et tilfælde, men det er de da ret så ligeglade med. "Det er jo et forkert tæppe" som der i øvrigt var fyldt med på den hylde, som jeg tog det fra.
Jeg beder om at snakke med butikschefen.. "Det er mig", siger den teenage-lignende ekspedient så til mig. Og han har bestemt ikke tænkt sig at lave om på deres regler.
Fremover handler jeg hos konkurrenterne.. Eksempelvis Daells Bolighus er både billigere og bedre, og så er deres ekspedienter i det mindste til for at hjælpe KUNDEN.
Jeg har flere gange bestilt buketter hos Euroflorist.dk
Der plejer ikke at være problemer med noget som helst, men denne gang var buketten kort sagt ikke tilfredsstillende.
Med frygt for at lyde som det helt store "brokkehoved" tog jeg kontakt til deres kundeservice, og fremlagde min sag for dem.
Her blev jeg mødt af en utroligt rar medarbejder, som uden tvivl tog min klage alvorligt, og vendte den med blomsterhandleren. Jeg fik tilmed et velbegrundet svar på hvad hele denne misforståelse skyldtes.
Som forbruger er det utroligt let, når alt går som det skal. Den store udfordring kommer først når der opstår komplikationer i forbindelse med ens køb, og det er hér man får virksomhedens sande ansigt frem.
Det er mit klare indtryk at Euroflorist har utroligt rare og yderst kompetente medarbejdere ansat, og jeg er utroligt tilfreds med løsningen vi fandt frem til, og behandlingen af mig generelt.
Årsagen til den manglende 5. stjerne er det faktum at det selvfølgelig kunne være gjort bedre, helt fra start, så denne situation aldrig var opstået. Og så mener jeg at 70,- er lige lovligt dyrt for en udbringning, men dette ser ud til at være standard - også hos konkurrenterne.
Mvh. en tilfreds kunde, der helt sikkert vender tilbage. :-)
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook