Jonas May´s profile

Reviews (2)

Eldanmark

Vi vil ikke anbefale dette firma til nogen.

Vi bestilte en DVB-T boks af mærket "Strong SRT" hos eldanmark.dk. Efter noget bøvl med overførsel af penge og et ordrenummer der aldrig blev fremsendt, modtog vi boksen 2½ uge senere.

Da vi pakkede den ud, blev vi godt nok noget overraskede. Svøbt i sort plastik, lå boksen løst i pakken, fjernbetjeningen lige så. Med alle de ridser der var at se på boksen og fjernbetjeningen, var der ingen tvivl om, at det var brugtvare, der var blevet fremsendt. Udover det, var boksen også i stykker og virkede slet ikke.

Der var hurtig og god mail-korrespondance med firmaet og på vores reaktion fik vi følgende svar tilbage: "Det er korrekt at vi ved fejl har sendt en Demo - det er klart vores fejl."

Vi sendte den retur og da vi ikke modtog nogle penge tilbage, måtte vi ringe til firmaet mange gange. Nummeret der var anført på fakturaen, blev aldrig besvaret. Vi fandt et underfirma, der handler med antenner og går under samme CVR Nr., hvor der var gevinst og vi kom igennem til en venlig betjening. Nogle dage senere, var pengene overført tilbage.

Greenline A/S

Overordnet ekstrem god service, dog små mangler ift. artikelbeskrivelse

Det var en fantastisk service, med både fragtfri og meget hurtig levering. Hvis der på hjemmesiden blev oplyst, hvor mange timer dekorations-pærernes brændetid er (fantastiske 3.000 timer ved dem jeg bestilte), ville jeg blive endnu mere glad en anden gang. Så var det nemlig nemmere at sammenligne. Lidt skuffende var billedet af Dekopære 60 W E27, som ligner en Danlamp deko-pære med gylden fatning, men i min bestilling viste sig at være svensk producerede "Lyktlampa", som virker noget billigere i udførelsen, hvilket især bemærkedes i overgangen fra glas til alu-fatning, som ikke slutter helt tæt. På de fleste andre deko-pærer, der er til salg hos Greenline, er der dog autentiske og tydelige billeder af den faktiske pære samt æsken, hvor man godt kan skimte, hvilket mærke det drejer sig om. En af de bestilte pærer gik i stykker under transporten, men det må Post Danmark stilles til regnskab for. Jeg er fuld tilfreds med den fremragende service og håber mine råd om forbedring af beskrivelserne på hjemmesiden, bliver taget til efterretning. Med mange hilsner fra Jonas

Frederikke found this review useful

01 November 2012

Reply from Greenline A/S

Hej Jonas
Tak for din fine anmeldelse af os :)
Samtidig er de ting du nævner særdeles nyttig viden for os
og vores webafdeling vil være opmærksom på at vise de korrekte
produkter fremover.

Ha en god dag.

Med venlig hilsen
Niels Behrsin Hansen
Greenline A/S

Jonas May´s profile

profile image of Jonas May
Jonas May
Reviewer
1906
Denmark

About