Line´s profile

Reviews (24)

Cdon

Utroligt, at noget kan så simpelt kan være så besværligt!

De skal virkelig få fikset dankortbetalingen, det er tarveligt blot at standardbetalingsmetode til "faktura", det snyder ikke nogen til at fravælge dankort!
Og 30 minutter for at få betalingen igennem pga godkendelser og alt muligt andet er utilfredsstillende.

Derudover var 2 ud af 3 varer i restordre, men det fremgik ikke på hjemmesiden, som der stod på deres FAQ at det ville - besparelsen på at købe flere julegaver fra et sted gik altså tabt!

Derudover var det en rodet kundeservice der først flere gange bekræftede at varene var udsolgt på lager/forsinkede eller andet - og selvom jeg skrev "slet hvis ikke i kan få det hjem" skulle jeg alligevel genbekræfte. Ved sidste "JA SLET NU" så fik jeg to dage senere en mail om at varene var sendt - fair nok, men hvad nu hvis jeg havde købt varene et andet sted?

at man så ikke kan svare på ærinder over telefon er bare virkelig irriterende, når systemet ikke fortæller det! min proces via iphone:
1) skrive mailadrese
2) skrive besked + trykke send
3) logge ind
BUM så var beskeden væk - jeg prøver igen
1) logge ind
2) finde æriner
3) finde besked
4) svare på besked og trykke send
5) BUM beskeden er væk igen

alt i alt er oplevelsen hos CDON en, hvor jeg har brugt ufattelig meget tid på kundeservice og at få gennemført betalingen - noget, der for alle netbutikker burde være helt basic!

Jeg har købt samtlige julegaver på Internettet i år og det var alene hos CDON at det var besværligt - måske værd at overveje!

06 December 2013

Reply from Cdon.com

Hej Line,
Det er beklageligt at høre du synes det er så besværligt at købe varer via CDON.com
Det er korrekt vi har nogle sikkerhedsforanstaltninger, men i forhold til betalinger, så er det bankerne der kræver disse, ikke os.
Mht. varerne, så oplever vi at flere køber de samme varer på samme tid, og hvis der ikke er så mange på lager, så er det dem der kommer igennem først der får dem.
Det er selvfølgelig beklageligt det går ud over dem der forsøger at få den og så ikke når det, men det er desværre der der kan ske.
Jeg håber trods alt ikke det afskrækker dig fra at handle på internettet igen.
Mvh
Jannie
CDON.com

Tilbudibyen.dk

Afventer - håber de gør noget

Jeg starter med en middel anmeldelse
Jeg har netop købt et produkt via TilbudiByen
Da jeg modtog produktet var det så tydeligt at det var en kopi - og så virkede produktet ikke engang :(
Jeg har kontaktet dem mhp at tage aktion, da det på ingen måde kan være rimeligt at de mægler for en virksomhed, der sælger produkter der IKKE er CE godkendte og IKKE virker og IKKE er originale!

derfor starter denne på en middel - alt efter deres handlen i denne sag lader jeg anmeldelsen afspejle dette

Elsebeth found this review useful

Royalbestseller

RASENDE er ikke ordet!!!

Vi bestilte en Natlampe Skildpadde
Den skulle se således ud:
http://royalbestseller.com/royalbestseller/?p=368

Vi modtager varen og den er 100% helt tydeligvis en KOPIVARE!!!

1) stoffet er noget andet materiale og skjoldet en anden farve
2) den virker slet ikke!!! vi satte batterier i - tændte den på maven og forsøgte at sætte den igang og INGENTING skete der
3) den er IKKE CE-godkendt som den originale natlampe er

Jeg købte produktet via Tilbud I Byen og har ligeledes informeret dem om sagen og håber de tager hånd om det

Men at en virksomhed tager FULD PRIS!!! for en vare, der er en ulovlig kopi er simpelthen forrykt - og at de så ikke engang formår at lave en kopi der faktisk har sin funktionalitet i orden gør kun harmen endnu større

Er så rasende på egne og min datters vegne, der skulle have haft denne søde natlampe i julegave

Babyhome

Hurtog og nem bestilling

Jeg bestilte en puslehynde - dejligt at man inkl fragt kunne få den billigere end i butikkerne :)
Og fra bestilling til jeg stod med puden gik ikke mere end 2 dage ca så det var helt perfekt :)

Rigtig Kaffe

Nemt og hurtigt

Ingen problemer, det gik som det skulle

Babysutten.dk

En ærlig netbutik

Købte en sød bamse med navn broderet på - og så ved man jo den ikke kan byttes hvis ikke den er som man forventer
Men den var stor og blød og kvaliteten af navnebroderiet var rigtig godt, så det var rigtig dejligt at handle hos en virksomhed hvor de produkter de reklamerer med rent faktisk også er det man står med i hænderne et par dage senere :)

At bestillingsprocessen og leveringen var nemt og gnidningsfrit gør kun oplevelsen bedre

Slet ikke sidste gang jeg handler der :)

dk.bestseller.com

nemt, hurtigt og enkelt :)

Det var nemt og hurtigt. Smart trick med gratis fragt ved 600,- for så fik jeg lige købt lidt mere end beregnet, men alt kom i fin indpakning og med godt information undervejs i processen

De 4 i stedet for 5 stjerner er alene fordi det er første gang jeg har handlet der - så går det ligeså godt næste gang kommer den helt sikkert op på 5 :)

Bimbambaby

Fantastisk, koncept, ærlighed, hurtighed og service

Jeg købte en hel bunke pigetøj på Bimbambaby
Jeg bestilte søndag aften - varen afsendt mandag - forsøgt afleveret tirsdag - jeg hentede på posthuset onsdag
Og alt var lige i den stand jeg havde regnet med (hvis ikke bedre), da hjemmesiden er meget ærlig omkring standen så det er helt perfekt

helt sikkert et sted jeg vil handle igen og anbefale til andre :)

Fullrate A/S

Dårlig service og luskede metoder

Fullrate er et fint selskab når tingene virker!
Når forbindelsen halter er supporten arrogant og ubehjælpelig
Når man skal betale kan det ikke ske over pbs men man skal ind på nettet og godkende - det kunne man forstille sig giver nogle gode penge i form af rykkergebyr

Når man så skal sige op skal man RINGE???? et INTERNETselskab, der lever af at give folk muligheder for at kommunikere via NETTET modtager kun opsigelse pr telefon - det er direkte tåbeligt og alt for let at gennemskue

Izabela Magdalena found this review useful

26 July 2011

Reply from Fullrate A/S

Hej Line

Tak for din anmeldelse.

Vi beklager hvis du har oplevet vores support som arrogant og ubehjælpelig.
Det er bestemt ikke hensigten og ej heller normalt for vores kunder at opleve. Hvis du vil oplyse dit kundenummer til trustpilot (ref.nr.), så kan vi tage fat i vedkommende du har talt med og følge op på serviceniveauet.

Det er korrekt at vi ikke tilbyder betaling via betalingsservice eller girokort.
Det har vi bevidst valgt, for at kunne holde omkostningerne nede og dermed også priserne i bund. Det er dog ikke korrekt, at du hver gang skal godkende betalingerne til os via nettet. På vores selvbetjening oplyser du blot dine kortoplysninger, så sker betalingen ganske automatisk hvert måned. Vi gør det bestemt ikke for at fange folk eller forsøger at score en masse rykkergebyrer!

Det er ikke korrekt, at du kun kan opsige ved at ringe til os.
Opsigelsen af dit bredbånd hos os, kan ske enten via telefon, e-mail eller ved at sende en besked til os via selvbetjeningen, MIT FULLRATE. Det er da kommunikation via nettet. Vi har rigtig nok ikke nogen opsig-knap i vores selvbetjening. Det er helt bevidst, da vi af erfaring ved, det giver en del fejlagtige opsigelser, der medfører en masse bøvl og besvær for både kunderne og os selv. Men vi tager det op til genovervejelse, og undersøger igen mulighederne for at opsige via vores selvbetjening. Tak for input.

Vi håber du har fået lidt afklaring på, at måden vi gør tingene på hos Fullrate, ikke er for at genere kunderne (tværtimod), men for at kunne gøre tingene så enkle og gennemskuelige for kunderne og samtidig gør det muligt at tilbyde produkter blandt markedets billigste priser.

Med venlig hilsen
Fullrate

DanGuitar.dk

Fantastisk service! go levering!

Danguitar er måske nok den virksomhed, der har overrasket mig allermest positivt!

Det startede med at jeg havde en bunke dumme spørgsmål omkring tilkøb af mikrofon til et elektrisk klaver med 15 år på bagen - jeg skrev til nogle forskellige virksomheder - Danguitar var de eneste der svarede! og der var måske 5 mails frem og tilbage - ren kundeservice og ingen salg gemt under det.

Jeg endte med at købe dette produkt i en fysisk butik.

Senere købte jeg dog nogle violinstrenge hos Danguitar - får hurtig bekræftelse - kommer så i tanke om at jeg har glemt harpiks - skriver en mail, handlen er hurtig annulleret - jeg bestiller igen og varerne er der dagen efter (eller 2 dage efter, ka jeg ikke huske) - alt i alt en perfekt oplevelse med det der ekstra uventede servicekrydderi, som alt for få virksomheder dyrker i DEN grad

hvis jeg kunne havde de fået 6 stjerner herfra!

Mvh en meget glad forbruger der for fremtiden tør stille krav til netbutikker, da hun nu har oplevet hvad der kan lade sig gøre i praksis

Aarhusbolig

En rigtig ussel måde at drive forretning på!!!

UPDATE!!!
14. september 2011

Efter vi havde vundet sagen i boligklagenævnet går der nogle uger og pludselig møder en mand op foran vores hoveddør med en stævning.
Da vi juridisk åbenbart skal betale girokortet rettidigt uanset om der er 5.000 der har modtaget det eller ej og uanset at der ikke er rykker på.
Dvs at vi i retten ikke ville kunne vinde.
Men alligevel, hvis vi vælger IKKE at føre sagen videre så hænger vi på sagsomkostninger!!!

Det er noget rigtig pis, men vi fik forhandlet os ned til 500 kr der er mindsteprisen for sagsomkostninger

Men det er bare SÅ frustrerende at man føler sig tvunget til at give dem medhold i noget der er så lavmoralsk som noget kan være :-( så jeg ved ikke engang om jeg vil anbefale folk at føre sag....


UPDATE!!!
25. juli 2011

Vi har netop fået af vide fra boligklagenævnet at vi HAR VUNDET SAGEN!!! så er der retfærdighed til og hvis ikke de slæber os i retten så får vi ancienniteten tilbage

Så kan kun opfordre alle til at køre sagen helt ud!
kontakt mig evt via profilen her hvis I vil høre mere :)


________________________________________________
Min kæreste og jeg har passet og plejet hans boligbrev fra 1987. Vi har altid betalt og været inde på siden jævnligt for at besvare boligtilbud.

I starten af 2010 skulle der betales - vi fik girokort og betalte 17. februar.

Så kommer betaling 2011 - intet girokort - 4. februar henvender vi os og efterspørger girokort -> TO BAD, I sku ha betalt 31.januar - I er ude af foreningen og jeres 25 års ancinnitet er ingenting værd - start forfra

Det betyder for os boliger som vi var nr 100 til at få bliver til nr 3000.

Dette er på ingen måde almene boliger, der gives til de, der betaler og er trofaste medlemmer.

Det er dårlig forretningsmoral af værste skuffe og den klammeste sort/hvid moral jeg nogensinde har oplevet

Krydser fingre for at boligklagenævnet tager imod vores sag så vi kan få vores ancinnitet tilbage

joan, Peterand Tinke found this review useful

Stepnote

Alt for mange forhindringer for Mac-brugere

UPDATE: 4/1 2011

Tak for det rigtigt pæne og forklarende svar
Jeg må indrømme jeg var altså lidt træt af det hele der, fordi klokken var mange og jeg havde regnet med at det tog 2 sekunder. Så derfor alt vreden. I kan selvfølgelig ikke gøre ved at jeg henter det forkerte program og jeg fik den opfattelse at det ikke burde virke på Firefox, og det ku jeg ikke forstå. Så det giver god mening.
Jeg synes jeres koncept er genialt så det er helt sikkert ikke sidste gang jeg bruger det.
Og en anden gang skal jeg nok henvende mig, hvis det driller :)

________________________________________________________________
Jeg synes det er helt fair at man ikke kan lave et nodeaflæsningsprogram til alle browsere, men jeg var lidt skuffet over at det ikke var lavet til Chrome, men det blev meget værre.

Jeg ku se på listen over browsere, at de dækkede firefox, fair nok, tænker jeg og trykker hent.... så lidt senere ser jeg det er browserdownload og ikke programdownload :S
Mig tilbage igen og downloade programmet.....

Indtil den plugin så IK virker til Macs Firefox fordi programmet til Mac så kun virker i Safari. 3 browsere og mange frustrationer senere får jeg så endeligt nodeaflæsningsprogrammet til at virke, og så finder jeg ud af at man ikke kan printe til pdf, hvorfor jeg så ikke kan få det printet ud.... spild af tid og penge.

Jeg synes det er ærgerligt ellers for konceptet er rigtig godt, men deres serviceniveau i at hjælpe, særligt mac-brugere, er altså for lavt.

Betalingen gik ok, og de gør da også meget for at man ikke falder i det forkerte hul. Men det er naivt at forvente at nogen som helst vil bruge en time på at læse "husk lige det her" og "kig her hvis sådan og sådan" osv. Det må kunne gøre mere simpelt og bedre.

Kan ikke sige mig fri for at ville prøve lykken igen en anden gang. Men så bliver det nok ikke fra en Mac Computer :(

04 January 2011

Reply from Stepnote Aps

Hej igen Line

Selv tak, det manglede da bare :-)

Jeg kender godt når man sidder på de sene timer og forventer noget skal virke med det samme og så gør det bare ikke som man vil, så bliver man ikke glad.

Du er altid meget velkommen i vores butik igen.

Rigtig god dag

Bedste hilsner
Bo Lauenborg
Stepnote

_____________________________________________________________


Kære Line

Tak for din feedback, jeg er ked af den tid du måtte sidde og bokse med det før det virkede, normalt har vores Mac brugere ingen problemer med Scorch men det er klart at der kan opstå problemer når der er tale om freeware og tredjepart software.

Det program du skal installere for at benytte digitale noder hos os og de fleste andre hedder Sibelius Scorch og er et freeware program fra udgiveren Avid i USA, et af verdens førende inden for nodeprorammer og andet musik software.

Da det er et freeware program fraskriver vi os ethvert ansvar vedr. kompatibilitets problemer i vores betingelser da vi ikke har indflydelse på programmets funktioner og egenskaber samt problemer der kan opstå for brugere.
Til gengæld har brugere på vores site adgang til hjælpe sider vedr. problemer der kunne være med installationen eller brugen af programmet.

Yderligere har du mulighed for at ringe eller skrive til os for hjælp, men dette har du ikke benyttet dig af så vidt jeg kan se, det ville jeg ønske du havde, for så havde vi selvfølgelig hjulpet dig og ydet dig al den service du kunne have behov for.

Under Hjælp http://nodebutikken.stepnote.dk/hjaelp_forside.html ved punktet "installation af Scorch nodeviser" har vi et afsnit kun for Mac brugere og installation af Scorch nodeviser hvor der tydeligt står at du skal gå til producentens side for at installere programmet. Dette står også som information inde på den enkelte node.

Umiddelbart lyder det som om du har forsøgt at downloade og installere fra det afsnit der omhandler Windows og så kan jeg godt forstå det går galt.

Firefox på Mac har vi aldrig haft problemer med så det undrer mig at det ikke virker hos dig, faktisk er det Safari der nogle gange giver problemer.

Ang. printning til Pdf så er det et krav fra forlagene at der kun printes til printer da du ved printning til Pdf jo i princippet kan sprede noderne på Internettet og derved omgås Copyright således kunstnerne ikke får deres andel af salget af nodematerialet.

Da du ikke har kunnet benytte din node har jeg annulleret din ordre og krediteret dit køb.
Dette er iøvrigt standard for alle der har problemer med vores digitale noder der resulterer i at de ikke kan benytte dem - det behøver man ikke at give dårlige anmeldelser på Trustpilot for at få:-)

God dag, håber at se dig i butikken igen.

Venligst
Bo Lauenborg
Stepnote

NiceHair

Nemt, billigt og hurtigt!

Bestilte nogle hårprodukter for et par dage siden
Synes det er en fed detalje at man kan spare penge ved at vælge GLS frem for PostDK (er alligevel aldrig hjemme samtidig som postbuddetkommer ;-) )

To dage efter kom en mail med at jeg ku hente pakken og ganske rigtig

Hvis jeg skulle komme med en enkelt ting, synes jeg der var frådset rimelig godt med indpakning, det kunne ha været i en bobbelplast kuvert, men kom i en ret så stor papkasse. Det var lidt uhandig på cyklen, men det er jo på den anden side fint at de passer godt på varerne, så det er sikkert kun mig der er lidt besværlig på det punkt

Elgiganten.dk

Nemt, gode priser og fin levering

Bestilte en dvd-boks (meget billigere end andre steder), rigtig fin ordrebekræftelse både tilsendt mail og i pakken, der var pakket, så den kunne komme ind i postkassen, hvilket er et plus, når man ikke er hjemme om dagen.
Dog savnede jeg et Track&Trace nummer så jeg kunne holde øje med pakken, men det kan være jeg bare overså den

Men alt i alt en god oplevelse

Etsy

Nemt og godt koncept

Købte et iphone 4 cover, betalte over paypal og fik varen en uges tid efter.
Synes det er et fedt koncept at de samler en masse små privatpersoners produkter og sælger videre, så den enkelte også har et sikkert sted og en god hjemmeside (rent layout og funktionsmæssigt) at sælge fra

Alt i alt en smertefri oplevelse og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg handler der

Piercingpusher

Helt perfekt!

Bestilte kl 10:40 - varen afsendt kl 16, havde varen næste morgen!
Derudover fik jeg mine to næseringe i en æske, i en lille guldpose, med følgeseddel og i god størrelse bobbel-plast konvolut

Virkelig ikke sidste gang jeg bestiller derfra

New Name

Det fungerer bare!

Bestilte tirsdag, hurtigt og nemt, havde min bog allerede torsdag

Kvik

Rigtig rigtig god service

Min kæreste og jeg købte nyt køkken gennem boligforeningen, hvilket krævede at vi havde et fast tilbud vi kunne regne med. Vi tog et smut forbi Kvik Køkkener i Tilst og fik både tilbudt det ene og det andet at drikke mens vi blev vist rundt og snakkede køkkener. Jeg tror vi vimsede rundt derude en time og fik lavet 3Dmodel og en uge senere var tilbuddet på plads og kort tid efter havde vi et flot nyt køkken. Det var ekstra plus at vi igennem hele processen var tilknyttet samme medarbejder og de gjorde hele processen til en fryd. Der er selvfølgelig forskel på de forskellige butikker, men kan kun varmt anbefale folk i Århusområdet at smutte forbi Kvik i Tilst, det er besøget værd

Hair247

Nemt og hurtigt

Købte nogle hår-produkter og alt kørte bare som smurt. Fik endda gratis fragt, kan ikke huske hvorfor, men det er altid en ekstra bonus

Kop & Kande webshop

Skide smart!

Min kæreste og jeg så en reklame for en osteklokke på rigtig meget tilbud i Kop og Kande. Men de havde den kun på tilbud lørdag+søndag (vi så reklamen lørdag). Da vi på ingen måde kunne nå at køre ind til byen (eller gad) tog vi chancen og prøvede deres net-butik. Vi fik rabatten og fik den oven i købet pakket ind uden mer-betaling (er der sikkert mange der udnytter, men det var nu hyggeligt). i løbet af den næste uge kom pakken lige så fint med posten. Jeg ville ikke tøve med at hande over deres netbutik en anden gang

AV-Connection A/S

Helt perfekt

Min kæreste og jeg skulle meget hurtigt have fat på rigtig mange meter antennekabel (og af god kvalitet!)

Vi ledte i flere timer, men fandt ikke nogle der kunne hamle op med av-connections priser. Vi bestillede og få dage efter kom pakken. Ingen bøvl, det var en god oplevelse

Prispresseren

Reddet på målstregen

Bestilte en fatboy - så gode priser altså! men så fortrød jeg og ville have afbestilt ordren, men så kunne jeg slet ikke komme igennem telefonen... blev bange for at det var et fuskerfirma og gik helt i panik.. fik heller ikke svar på min mail. Kom dog pludselig igennem og blev så glad over at snakke med en flink og rar medarbejder derinde, at al min uro blev gjort til skamme og handlen blev let annuleret.

Update - tak for svar fra virksomhed, det er super god service at ens henvendelse bliver taget alvorligt - derfor en ekstra stjerne til dem (fra 3 til 4)

Update #2 - endnu et svar fra Prispresseren, med ønske om at kompensere med vin - virkelig en god oplevelse og rigtig fedt at se at de tager ens anmeldelse så seriøs - det kan kun give 5 stjerner

28 October 2010

Reply from Trade allianze ApS

Hej Line,

Tak for din anmeldelse - er dog meget uforstående, vi har ikke modtaget mail fra dig på info@prispresseren.dk, hvor har du sendt mail til ? Vi tager altid telefonen, den kan være optaget selvfølgelig. Vil meget gerne snakke med dig på tlf. 70 70 16 80. Vil rigtig gerne høre fra dig, så vi kan blive bedre, hvis vi har fejlet! God weekend

Med venlig hilsen

Hej Line, Jeg sendte to flasker vin samme dag jeg snakkede med dig ??? Skriv gerne en mail så sender vi straks to nye! Mærkeligt du ikke har skrevet til mig efter så lang tid?
Kristoffer

Kristoffer Glerup
Daglig leder

Elounge

Rigtig godt studieudbud

Fandt 80% af alle mine studiebøger på eLounge og billigere i butikker, der giver studierabat. Dog havde de et koncept med at man kunne lave pensumlister og dermed få mere rabat. Brugte to timer på at lave en og sende ind og har ikke hørt noget siden (oprettede den 1. juni 2010)... Det trækker lidt ned, men ellers intet at klage over

TELMORE

Genial Service

Telmore kan bare noget med service, som meget få tele/tv-selskaber formår. Har sjældent ventet længere end 2 minutter i telefonen og dumme spørgsmål på mail, svarer de høfligt og hurtigt på. Når de engang (krydser fingre) får iPhone, er det helt perfekt

Line´s profile

profile image of Line
Line
Reviewer
Female
Århus, Denmark

About

Nyder at handle hjemme fra sofaen og finder Trustpilot som en god navigatør i den sammenhæng