Bilibala´s profile

Reviews (1)

Easyjet

Aflysning med erstatning.

Det er første gang mig og min kæreste rejser med easyjet, og det bliver formodentligt sidste gang også. Vi skulle med fly den 13 juli 2010 fra København til Milan og på selveste samme morgen modtog vi sms og en email at flyafgangen var aflyst uden der blev oplyst grunden herfor. Man kunne enten få refunderet billetten eller få en såkaldt 'free transfer' med et andet fly. Man kunne hverken finde et telefonnummer eller email på emailen eller på deres hjemmeside, hvor man kunne stille spørgsmål i forhold til den situation, vi pludseligt var havnet i. Vi undersøgte på easyjets hjemmeside, om der var flere ledige pladser på afgangen til Milan dagen efter, men det var der desværre ikke (vi hørte fra nogle danskere i samme situation i Italien, at der var først ledige flypladser den 17 juli fra København til Milan). Vi valgte derfor at handle hurtigt og bookede flybilletter i et andet flyselskab Cimber til Firenze i stedet (det var meningen at vi ville rejse til Milan for så at tage toget til Firenze dagen efter). Ude i lufthavnen ville vi prøve at komme i kontakt med easyjet, men de havde ikke nogen personale overhovedet. Det var novia der stod for indcheckning af easyjets kunder. De udleverede to stykker papirer med et telefonnummer til Storbritannien og vores rettigheder. Inden vi tog hjemmefra til Firenze havde vi surfet rundt på nettet og fundet ud af, at mange har haft dårlige erfaringer med easyjet, forsinkede flyafgange, ubegrundede aflysinger og manglende erstatning. Vi var derfor ret pessimistiske mht. at få vores penge tilbage fra flybilletterne samt erstatning på aflysning. Vi svarede på den email vi fik fra den morgen, flyet var aflyst, at vi ville gerne have flybilletterne refunderet. Herudover sendte vi en email til dem, at vi havde krav på at få EUR 250 i erstatning per person hvis ikke de var i stand til at bevise, at aflysningen skyldes ekstraordinære omstændigheder. Det endte med at vi fik vores penge tilbage fra flybilletterne samt erstatning oveni efter ca. to ugers tid, hvilket var meget overraskende. Dog dækkede det ikke helt alle de omkostninger vi havde i forbindelse med aflysningen. Tabet var reduceret til en mistede hotelovernatning i Milan og transport fra Milan til Firenze, ca. 1200-1300 kr.

Bilibala´s profile

profile image of Bilibala
Bilibala
Reviewer
Denmark

About