Adrian Grau´s profile

Reviews (13)

Hbonordic

Dårligt udvalg

Deres udvalg af film og serier er meget lille. Det første jeg gjorde efter jeg registrerede mig til prøveperioden (slutningen af december) var at søge efter søgefunktionen, men den findes ikke. Efter et par min gik det dog op for mig hvorfor de ikke har brugt tid på at lave en søgefunktion: Deres katalog er så lille at man kan gå hele kataloget igennem i løbet af et par minutter.
Efter et par dage valgte jeg at afbestille, men det tog godt en måned (med mange mails frem og tilbage) før jeg fik en bekræftigelse. I den bekræftigelse gav de mig så en ekstra måned gratis.
I løbet af de to måneder jeg kunne bruge HBO så jeg ingenting. De få interessante ting de havde at byde på havde jeg selv derhjemme på hylden. Jeg kan derfor ikke kommentere om video kvalitet var i top og disse ting.

Viaplay

Klar mulighed til mange forbedringer

De har en god samling af film og serier, som vi gør god brug af. Der er mange danske og udenlandske film og serier, både nye og gamle.
Men selvom deres udvalg er god, så er deres side meget dårlig. Man er selv tvunget til manuelt at holde styr på hvilke afsnit man har set, hvilket kan være meget trælst når man har gang i mange serier. Her kunne de godt bruge noget i stil med hvad NetFlix gør. Kunne være fint hvis den også lige kunne fortælle hvornår der er kommet nye afsnit af ens favorit serier. Det er også alt for ofte at jeg ser den samme film i listen to gange
En af de ting der irreterer mig mest er at alle film og serier er angivet med deres danske titler og jeg har ikke fundet noget sted hvor jeg kan angive at jeg vil se original titlerne i lsten. Jeg er (som mange danskere) mere kendt med original titlerne og har altså meget svært ved at genkende film når de er på dansk

Føniks A/S

God service

Bestilte en HD ved dem, den blev hurtigt afsendt. Den virkede dog ikke fra da jeg modtog den, så sendte de en pakkelabel til mig, så jeg gratis kunne sende HD'en retur til dem
Eneste minus var at det tog lidt over en uge fra at de modtog HD'en retur før de fik sendt en ny HD

Hotmail

Could be worse... but not by much

Har haft hotmail lige siden det startede, fra før Microsoft købte det og er ikke ligefrem imponeret. Bruger kun min hotmail mail til at registrere mig hos sider jeg ikke stoler på
Det kunne være værre, men det er ikke ligefrem noget at råbe hurra for

Google

Perfekt

Har brugt Gmail siden det startede op og har ikke i sinde at smutte derfra. Helt klart det bedste mail system jeg har prøvet indtil nu. Savner dog et mail program der kan udnytte alle gmails features, da jeg ikke lige er så vildt med mails man skal have browseren åbent for at kunne bruge. Jeg ved man kan bruge det samme med f.eks. Outlook og andre, men så mister man også en stor del af det der gør Gmail specielt
Gmail har også den bedste spam filter jeg har set længe. Antallet af mails der er endt det forkerte sted (spam i inbox eller ikke-spam i spambox) tror jeg at jeg kan tælle på en hånd

Og som ekstra bonus så virker Gmail naturligt sammen med alle andre af Googles produkter

Steampowered

Fint program, men plads til manglende forbedringer

Der er helt klart mange fordele ved steam. Er dejligt nemt at håndtere ens spilsamling. Et par klik og spillet er købt og er igang med at downloade. En lille halv times tid senere er spillet klar til at blive spillet. Man skal ikke til at bøvle med DVD'er og andet
Steam har dog EN stor ulempe: Priserne. Ofte er priserne på Steam meget dyrere end andre steder. Kun ved deres special tilbud har de billigere spil end andre. Deres 1 USD = 1 Euro passer ikke lige helt i den her verden
Et andet problem er at man ikke lige kan købe spil, hvis man er i udlandet. Jeg var et par dage i Norge da jeg så at der var tilbud på et spil og tilbuddet sluttede før jeg kunne nå at være hjemme igen. Først koblede jeg på det trådløse netværk via mobilen og prøvede at bestille der, men den blev ved med at komme med en intetisigende fejl. Jeg loggede så ind via en stationær PC og prøvede der, men der kom samme fejl. Da jeg så ankom til DK lykkedes det dog mig at købe det fra min mobil lige et par timer før tilbuddet sluttede (det var slut før jeg ankom hjemme)
Steam har dog også mange andre små-problemer og kan virke meget forvirrende. Selv simple ting som selv at kunne give et nicknavn ens venner mangler. Nu har jeg et par personer på listen der skifter nick hver 3. uge, hvilket bliver svært at holde styr på. Og så er det dem der på Steam kalder sig noget helt andet end hvad jeg kender dem som. Dette gør det svært at holde styr på hvem er hvem

Men alt i alt en dejlig service. Siden jeg startede med at bruge det er antallet af købte spil øget meget da det er så nemt som det nu engang er :)

Signe Schou found this review useful

Spotify

Ok program, dog med mange mangler

Betalte en 50'er for adgang til det en måneds tid og har lidt blandede følelser. På den ene side er det dejligt at der nu er et lovligt program på markedet, hvor man kan lytte til alverdens sange og prisen er da også helt fin
Deres musik afspiller har dog rigtigt mange mangler i forhold til lignende musik tjenester rundt omkring i verden. Spotify lærer mig ikke rigtigt at kende, jeg kan ikke bare sætte den til at afspille musik der minder om det musik jeg godt kan lide, som mange andre tjenester kan
Da jeg henviste programmet til mine mp3'er gik det da for alvorligt galt, så blev Spotify lavet om til en forvokset dårlig version af Winamp, hvor jeg ikke længere fik gavn af alle de millioner af sange der ligger online
Spotify er fint nok til de personer der godt kan lide at lytte til alle sange fra en bestemt kunstner i træk, men for en person som mig der godt vil lytte til mange forskellige kunstnere der minder om den musik jeg kan lide, da er Spotify stort set ubrugelig. Jeg har været nødt til at gå til et tredjeparts produkt der genererer en musik liste ud fra min last.fm konto, for at jeg kan bruge Spotify. Havde disse tredjeparts produkter ikke eksisteret, så ville Spotify stort set være ubrugelig for mig
Og deres radio funktion er heller ikke brugelig, før der kommer en mulighed for at vælge at den udelukkende skal finde sange på engelsk og tysk. Jeg gider ikke komme i dårligt humør fordi den vælger svenske og danske sange

Der skal ske store ændringer, før jeg kommer tilbage som kunde

DR

Hvorfor betale for noget man ikke bruger?

Jeg er ikke interesseret i at se de programmer der vises på DRs tv programmer, jeg lytter aldrig frivlligt til DRs radio kanaler og jeg besøger aldrig DRs hjemmeside.
Der er jo ikke noget interessant at se eller høre der kommer fra DR anyway
DR blev lavet som en public service kanal, men der er sgu ikke meget public service over DR mere
Lad DR konkurrere på lige fod med andre kanaler og se om de så kan overleve

Olrik Larsen, J T, Benjamin Wulffand Jacob Schou found this review useful

Sydbank

Vildt dårlig bank

Jeg har været kunde i Sydbank siden jeg var barn og har gang på gang blevet trådt over tæerne, nu er jeg langt om længe skiftet væk derfra

Dengang jeg var studerende ville jeg flytte sammen med en af mine venner. Vi havde fundet en god lejlighed og tog ned i banken, så vi kunne lave en fælles budget konto. Rådgiveren sagde med det samme at det kunne vi ligeså godt glemme. Den lejlighed havde vi ikke råd til osv. Lejligheden var billigere end de fleste lejligheder (når man ser at huslejen bliver delt mellem 2), så ifølge ham må man altså ikke flytte hjemmefra, hvis man er på SU
Efter en halv times bøvl, lykkedes det os at få ham til at lave kontoen og i den tid vi boede der har vi ikke problemer med penge

---

Da jeg nogle år senere (før krisen begyndte. Har haft fast arbejde i et stykke tid) ville tage et lille lån på en bil (50.000 kr) sagde de at de ikke kendte mig nok til at kunne afgøre om jeg kunne få et lån. På det tidspunkt havde jeg lige oprettet mig som kunde i deres filial i Tyskland, men havde stadig konto hos dem i Danmark (og det var i Danmark jeg spurgte).
På det tidspunkt har jeg været kunde hos dem i 27 år og de kendte mig ikke godt nok til det? Er det kun dem der har været kunde ved dem i 50 år der kan få lån ved dem? De må da virkeligt have spist søm


Det skal så også lige siges at alle mine brødre og forældre også var kunde ved dem fra for ~25 år siden. De er alle gået væk fra Sydbank pga. dårlig service
Mine forældre gik væk fra dem da de spurgte om bankrådgiveren ikke beregne om det kunne betale sig at lægge deres lån om. Det gad de ikke bruge tid på, da der ikke var noget at spare. Så skiftede de til en anden bank, hvor de fik lagt lånet om med store besparelser

Coolshop

Perfekt...

Hurtig levering, billige spil... har intet at klage over

Martin Tästensen found this review useful

Ingenkirkeskat

Nemt og uden problemer

Har længe ønsket at blive meldt ud, men alt det besvær man skal igennem lød lidt for meget til at jeg gad bøvle med det. Så fandt jeg den her side, som gjorde det hele nemt. Indtast ens data, to uger efter modtager man et brev man lige skal underskrive og sendes tilbage i vedlagte svarkuvert. Ca. en halv måned senere modtager man et brev om at man nu officielt er meldt ud

Lineand John Bergø found this review useful

Just-Eat.dk Aps

Virker fint

Eneste problem jeg har med siden er at man ikke selv kan til/fra vælge ingredienser via siden. Der findes en funktion til at tilvælge ingredienser, men har aldrig fået den til at virke
Vil dog være nice hvis man også kunne fravælge, så man ikke skal skrive det i kommentarer, som de folk der læser det ikke forstår (dansk er et svært sprog)
Har brugt justeat mange gange og har ikke haft problemer

Martin Tästensen found this review useful

Postdanmark

Service hos post danmark er faldet meget...

Først at man skal vente til dagen efter at posten prøvede at aflereve pakken (eftersom posten kom en del timer før end hvornår post danmark selv siger de sender pakker ud), for at kunne hente pakken er meget irreterende. At man så skal stå i kø 30 min. før man kommer til kassen, når man skal hente posten er en ting, at man så oven i købet skal vente yderligere pga. ekspedienten ikke kunne finde kassen (hun kunne ikke engang læse den rigtige adresse, navn på modtager eller navn på afsender) gør det kun meget værre

Martin Tästensen found this review useful

Adrian Grau´s profile

profile image of Adrian Grau
Adrian Grau
Reviewer
Male, 1981
Gråsten, Denmark

About

Gamer, pizza-lover og softwareudvikler... det forklarer fint hvem jeg er :)