Birger´s profile

Reviews (1)

Elgiganten.dk

Inkompetent betjening og en masse spild af tid

Har netop returneret bluray hjemmebiografsystem (Samsung HT-ES8200) efter et langt og træls forløb.
Havde fundet det på Elgigantens hjemmeside og henvendte mig i Tåstrup for at få det demonstreret. Lyden var god, men sælgeren havde det ikke som et samlet system. Jeg kunne imidlertid få det som "løsdele" til samme pris. Jeg var ret sikker på, at "løsdelene" ikke var det samme, hvilket blev bekræftet efter at have checke det på nettet hjemme. Tilbage i forretningen fik jeg at vide, at systemet kun fandtes i Nykøbing Falster på Sjælland, hvorfor jeg derefter bestilte det på elgiganten.dk.
I forretningen købte jeg et trådløst Samsung tastatur til SMART TV, efter at jeg var blevet lovet, at det kunne bruges på bluray'en i hjemmebiografsystemet. Efter at have bakset med det i et par dage og til sidst kontaktet Samsung, kunne jeg konstatere, at de to ting ikke "talte" sammen, hvorfor jeg returnerede tastaturet.
I manualen til hjemmebiografsystemet kunne jeg imidlertid se, at det i princippet kunne forbindes et trådløst USB tastatur. Tilbage igen i forretningen fandt jeg et Logitech trådløst USB tastatur med touchpad, hvilket jeg synes var smart. De havde imidlertid kun demo-modellen, men kunne fortælle at der burde være et par stykker i Glostrup. Jeg sendte derefter min kone forbi, som kom hjem med demo-modellen fra Glostrup (de andre var der alligevel ikke). Sælgeren i Glostrup havde imidlertid solgt hende tastaturet uden USB-stick'en, hvorfor det reelt var ubrugelig, og som følge deraf returneret.
I mellemtiden blev jeg generet af blæserstøj fra subwooferen i hjemmebiografsystemet, og kunne konstatere at jeg skulle skrue op på mellem 20-40 % på volumestyrken for at overdøve blæserstøjen. Tilbage i forretningen kunne sælgeren fortælle, at det burde der ikke være i et hjemmebiografsystem i den prisklasse, og at jeg kunne indlevere subwooferen til reperation/bytning.
I mellemtiden kontaktede jeg også Samsung, som aldrig har svaret tilbage, hvorfor jeg gik ned i Hifi-Klubben, som kunne fortælle, at blæserstøj var et vilkår i de fleste billige hjemmebiografsystemer, hvor man bruger aktiv køling i form af blæser, i modsætning til dyrere systemer, hvor man bruger passiv køling, hvilket stort set alle Hifi-Klubbens produkter var baseret på.
Jeg kunne simpelthen ikke leve med blæserstøjen, hvorfor jeg returnerede produktet.
Men jeg kunne godt have været al den inkompetente betjening foruden, som har betydet, at jeg spildt rigtig meget tid gennem de sidste par uger. Det gør jeg ikke en anden gang!

Birger´s profile

profile image of Birger
Birger
Reviewer
Denmark

About