Daniel Nygård´s profile

Reviews (15)

NemPrint.dk

Simpel service og fine produkter

Nemprint.dk er relativ billig og leverer en service der er til at forstå. Og så har de et rigtig fint udvalg af produkter. Handler her gerne igen!

18 January 2014

Reply from Nemprint A/S

Hej Daniel

Mange tak for stjernerne.. Vi glæder os til at vi kan trykke din næste opgave hos os..

God Weekend. :)

Med venlig hilsen
John Brixen

Spotify

Bedste streamingtjeneste

Efter at have smidt flere tusinde kroner i Apples iTunes-butik har jeg benyttet Spotify som et alternativ og en faktisk erstatning i cirka et år nu.

Der har aldrig været problemer med betalingerne. Kun min egen uopmærksomhed. Og udvalgtet af musik er yderst tilfredsstillende.

Spotify er den bedste streamingtjeneste. Men der er nu aldrig noget som at købe et nummer på iTunes.

Daniel Lomholt found this review useful

Elgiganten.dk

Tro ikke på alt hvad du får fortalt

Jeg har handlet i Elgiganten op til flere gange. Og hver gang har været tilfredsstillende. Desværre har jeg også flere gange oplevet at medarbejdere i Elgiganten-butikkerne har utrolig få faglige kompetencer. De ved sjælendt hvad det er, de selv står og snakker om. Så når man køber ind hos Elgiganten, skal du ikke tro på alt hvad du får fortalt.

Når dét så er sagt, har jeg ellers været yderst tilfreds med Elgiganten. De gange jeg har haft brug for at benytte fortrydelsesretten har det været uden problemer, og de produkter der har haft fabriksfejl, har jeg fået lavet uden problemer og uden alt for lang ventetid. Og rigtig gode tilbud kan man også som regel finde i butikkerne.

Komplett.dk - Trusted by geeks since 1996

Super fed webshop

Jeg bestilte et Samsung 840 Series SSD til min laptop. Varen blev sendt dagen efter, at min ordre blev placeret. Og jeg havde således min ordre 2 dage efter købet. Produktet levede helt op til mine forventninger, og generelt var fornøjelsen af at handle hos Komplett god.

Komplett kan anbefales! :-)

4Sound

Fede butikker - men så heller ikke mere

4sound har utrolig flinke medarbejder i Aarhus Vest-butikken. Men når det kommer til webshoppen og den fulde kundeoplevelse, vil jeg sige at 4sound halter lidt.

Jeg har brugt mere eller mindre 5.000 kr. hos 4sound. Hovedsageligt fordi de har haft nogle attraktive priser, men også fordi at jeg har fået anbefalet 4sound af flere. Desværre har det vist sig, at webshoppen er langt fra den oplevelse man kan forvente af en kæde som 4sound. Hos 4sound har de én medarbejder til at behandle online ordrer, hvilket gør at man i nogle tilfælde kan kontakte kundeservice forgæves.

Men i butikkerne er servicen fin, og man bliver fint guidet igennem sit køb. Men desværre halter webshoppen, hvor man altså oftest kan købe varer hjem, som er udsolgt i butikkerne. Derfor trækker det ned på min karakter.

Daniel Lomholt found this review useful

Callme

Bedste kundeservice

Call me har uden tvivl den bedste kundeservice af alle teleselskaber. Man får fyldestgørende hjælp til de spørgsmål man end måtte have og man oplever sjælendt problemer med kommunikationen eller regningerne.

Desværre er dækningen ikke helt så god som med fx. 3 og Telenor/Telia. Til gengæld er prisen også sat derefter og er klart det bedste lavprisselskab i Danmark (og desuden det eneste med 4G).

Jeg kan anbefale Call me til den mindre mobilafhængige forbruger - som vil have mest for sine penge.

3 (HI3G Danmark ApS)

Alt hvad man bør forvente af et teleselskab

3 lever op til det der står på hjemmesiden. De leverer en tilfredsstillende dækning, faktisk den bedste dækning i de områder jeg befinder mig mest i. Kundeservicen er tilfredsstillende. Og priserne er yderst konkurrencedygtige med Telenor og Telia.

Men 3 får kun 4 ud af 5 stjerner fordi jeg måtte undvære min mobil i over et døgn. Jeg valgte at flytte mit nummer fra Telenor "hurtigst muligt" hvilket desværre betød 2 dage efter købet. Og da leveringstiden på SIM-kortet var 3 dage, kunne jeg ikke benytte min mobil i over et døgn. Men det er også det absolut eneste der trækker 3 ned på 4 ud af 5 stjerner.

Jeg kan varmt anbefale 3.

10 October 2013

Reply from HI3G Danmark ApS

Hej Daniel

Du skal have tusind tak for din fine ros, og din anbefaling af os til andre. Det sætter vi virkelig stor pris på!


De bedste hilsner
Sophie

Telenor

Super netværk, fin kunderservice, elendigt betalingsrod

Overordnet set er Telenor et af de bedste teleselskaber i Danmark. Det er der ingen tvivl om. Men kundeservicen er som regel ikke hvad man burde forvente som kunde, især taget priserne i betragtning. De har et perfekt netværk, som efter lanceringen af 'Nu' uden tvivl er Danmarks bedste netværk. Men roden til alt godt, er sjælendt god. Og det er bestemt tilfældet her. At betale regninger, få et overskueligt overblik og i det hele taget få øjnene op for hvad det helt basalt set er, man betaler og får for pengene er et mareridt på Telenors hjemmeside. Betalingssystemerne svigter jævnligt, og det at lade betalinger gå i gennem systemet automatisk, uden manuel kontrol, kan være yderst kritisk, da man aldrig rigtig ved om ens regninger er betalte eller ej, på trods af, at de er tilmeldt automatisk betaling. Derfor får Telenor kun 3 stjerner. Et perfekt netværk er ikke det eneste, der tæller ved et rigtig godt teleselskab.

Daniel Lomholtand Anne found this review useful

14 October 2013

Reply from Telenor

Hej Daniel.
Mange tak for din mening - vi er rigtig glade for at høre at du mener vi er et af de bedste teleselskaber i Danmark.

Derimod er er det dybt beklageligt, at du har oplevet udfordringer mht. betalinger mv. Vi forsøger hele tiden at lave forbedringer på "Mit Telenor", for at gøre det nemmere for Jer at betale, holde overblik, ændre osv, og vi vil helt sikkert kigge på, om der kan laves yderligere forbedringer.

Tak fordi du havde lyst til at give din mening til kende.

/Natasja, Telenor

Stofa

Internet og TV i perioder

Som Stofa-kunde i godt og vel 10 år må jeg indrømme at der ikke har været andet end problemer, bortset fra perioden 2010-1012. I de to år gik det hele rigtig godt med Stofa. Fobindelserne var stabile og altid forholdsvis hurtige. Men igen efter årsskiftet er tingene begyndt at gå galt igen. Især inden for den seneste uges tid. Jeg oplever en generel dalende hastighed - en hastighed så lav at den praktisk talt er ubrugelig. Med det mener jeg omkring 200-1800 Kbit download og cirka 2000 Kbit upload. Det er omkring 38.000 Kbit mindre end hvad jeg betaler for. Jeg forstår udemærket at der går datatab i forbindelsen af rent fysiske årsager, men en forbindelse der er SÅ langt under hvad den burde være, synes jeg slet ikke det er acceptabelt. I perioder oplever jeg også udfald af både TV-signal og bredbånd i op til flere timer og (dog sjælendt) flere gange i døgnet.

Det fungerer kort sagt slet ikke. Den ene stjerne af de to jeg giver er for en nogenlunde tilfredsstillende kundeservice. Men produktet er alt andet end tilfredsstillende!

Eda Sarikaya found this review useful

25 February 2013

Reply from www.stofa.dk

Hej Daniel.
Tak for din besked.
Kan desværre ikke hjælpe dig herinde på Trustpilot uden et kundenummer. Jeg vil anbefale dig at ringe til vores support.
Du kan også se på denne side hvor vi har samlet lidt fif vedr. signalet på bredbånd.
http://stofa.dk/wifi
Husk at teste din hastighed med kabel fra modem til din PC og ikke wireless.
Venlig hilsen Mads

GearNYT.dk

Awesome site!

Super fedt site. Velskrevne nyheder til tiden og på alle enheder. Kan kun anbefales!

Daniel Lomholt found this review useful

CBB Mobil

Intet mindre end perfekt

Jeg har været CBB-kunde i cirka 5 år nu og har på intet tidspunkt fortrudt mit valg. CBB Mobil har en professionel og "offentlig" kundeservice, som både via Facebook, telefon og e-mail hjælper sine kunder på bedste vis. Og så er priserne og produktet jo også bare helt i top.

Den varmeste anbefaling herfra! :-)

Opdatering 08/10-13:
Efter lanceringen af CBB's nye hjemmeside, er der forekommet rigtig mange fejl og problemer med både betalinger og overskueligheden i deres produkter. Derfor falder min vurdering af CBB fra 5 stjerner til 4 stjerner.

Just-Eat.dk Aps

Nemt, billigt og bekvemt

Jeg bruger Just-eat.dk lejlighedsvis og har kun været tilfreds med både support og det generelle take-away-made-easy-koncept.

Coolshop

Bedste spilbutik i Danmark.

Jeg købte Battlefield: Bad Company 2 (TWO) (Nordic) /PS3 til kun 149,- inkl. fragt. For det første er det en pris du aldrig nogensinde vil se i en anden spilbutik, både fysiske og netbutikker. Derudover lever leveringen op til hvad de lover. Altså at du har din(e) vare(r), 1-2 hverdage, hvis det naturligvis er på lager. Der er ikke så meget andet at sige. Jeg har været så tilfreds at jeg ikke har haft brug for at stille spørgsmål. Al information har været til at finde under ordren eller i kundeservice centret. 5/5 med pil opad!

Jacob Risgaard found this review useful

NicoServer.dk

Super produkt - super support

Jeg købte en 10 slot spilserver hos NicoServer for kun 50,- hvilket er en utrolig lille pris, sammenlignet med andre spilserver udbydere. Efter 6-7 dage efter jeg købte serveren besluttede jeg mig for at opgradere min server fra 10 slot til 26 slot og indgik så en aftale med NicoServer om opgraderingen, betaling osv. som jeg kun kan sige har været en god oplevelse. Jeg har, på snart en måned ikke oplevet nogen form for lag spikes, nedetider eller tekniske fejl. Altså er selve produktet helt iorden. Men NicoServer får så kun 4 ud af 5 stjerner, grundet mangel på funktioner som 1-click install af mods og maps, som efter hånden er standard funktioner hos andre udbydere. Men supporten hos NicoServer er velformuleret og effektiv, altså er det lige så nemt at kontakte deres support om hjælp til installation af mods og maps næsten lige så godt som at have en 1-click install funktion i kontrolpanelet. Kan varmt anbefales :-).

UnoEuro Webhosting

Markedets bedste webhotel, til markedets bedste pris.

Markedets bedste webhotel, til markedets bedste pris. Dét er et motto UnoEuro lever op til. Først og fremmest er produktet du betaler for, yderst funktionsrigt, og stortset alt er til alt konfigurere fra det meget veludseende og forståelige kontrolpanel. Derudover har jeg de sidste 8 måneder kun oplevet nedetid på ca. 45 min. hvilket er meget godt i forhold til andre hosts. Men udover at UnoEuro er nemt og forståeligt er supporten også hel unik, med hurtige, detaljerede og veltænkte svar, med en svartid på helt ned til 13 min! Det er helt ekstremt, og noget som du sikkert ikke finder andre steder i Danmark. Alt virker og det virker perfekt.

Daniel Nygård´s profile

profile image of Daniel Nygård
Daniel Nygård
Reviewer
Male, 1995
Aarhus, Denmark

About