Stina Hald´s profile

Reviews (2)

Brandos.dk

Fejl under bestilling og service helt i bund

På en søndag går jeg på Brandos.dk for at bestille et par støvler til en gave. Jeg får kort efter en ordrebeskæftelse, men godt halvanden time senere lander der en mail i min inbox, som siger, at betalingen ikke gik igennem, og at jeg meget gerne må prøve igen. Det gør jeg ca. 20 minutter efter jeg fik emailen, og jeg får straks en ny ordrebeskæftelse.
Der er nu reserveret to gange 1279 kroner på min konto, hvilket der ikke er noget mærkeligt i. Det mærkelige sker, da begge beløb bliver trukket to dage senere, og jeg logger ind på min konto på Brandos og kan se, at der nu er tre ordrer på min konto, hvoraf den ene er annulleret. Jeg har selv gennemført ordren to gange, og har kun modtaget to ordrebekræftelser - den ene blev fulgt op med mailen om, at betalingen ikke gik igennem.
Værre endnu, så ringer jeg naturligvis til kundeservice. Selvom fejlen er sket, og varen måske allerede er på vej (den var pakket, men ikke sendt), så ville jeg forvente at blive mødt med et venligt: "det beklager jeg virkelig, der er sket en eller anden fejl, her er hvad du gør herfra." I stedet bliver jeg mødt med en forklaring om, at jeg i hvert fald må have lavet bestillingen tre gange. Han fortæller ligeledes, at han ikke kan stoppe varen nu, men jeg kunne jo bare have ringet i går, så kunne de have løst det. I øvrigt ville han gerne forklare, hvordan jeg kunne trykke en ekstra gang uden at opdage det - "det var nok fordi at jeg brugte en bærbar (for du bruger jo en bærbar, ikke?), så er det nok den der mousepad - det ser vi sommetider, at det sker så". Og her sidder jeg undrende med min usb-mus.
Jeg bliver sur, men må stadig selv spørge ind til, hvad løsningen er - jeg har jo ikke brug for to par støvler, der ikke engang er i min størrelse. Løsningen er, at jeg skal modtage begge par støvler, returnere det ene par, og først da få pengene igen. 16 dage efter jeg har returneret dem, må jeg igen ringe for at høre, hvad der er blevet af pakken. Her taler jeg heldigvis med en, der løser problemer med det samme uden at blive defensiv. De har modtaget den, bare ikke registreret den endnu.

Så alt i alt er jeg rigtig ærgerlig over hele købet. Jeg har gennem godt fire uger manglet 1279 kroner fra mit studiebudget, på grund af en fejl, som jeg ikke mener er min egen. Jeg blev mødt af defensive medarbejdere på telefonen, som i stedet for at rette fokus fremad mod en løsning, gerne vil forklare mig, hvordan det er min egen skyld. Så er det klart, at samtalen ikke går godt.
Jeg er også ærgret, fordi jeg var faktisk imponeret over udvalget og priserne på Brandos.dk.

Elgiganten.dk

Super med gratis fragt

Det var lidt svært at gennemskue fragtmulighederne under købet, men det lykkedes mig at finde frem til den gratis fragt :) Pakken ankom hurtigt og varen er præcis som den skal være.
Mit eneste minus er, at min vare cirka fylder 20x20x35 cm i æsken, men ankom i verdens største papkasse på ca 25x40x60. Det gjorde det lidt svært at få den hjem fra posthuset på cykel og virker en smule som unødvendigt miljøsvineri.

Stina Hald´s profile

profile image of Stina Hald
Stina Hald
Reviewer
Female, 1983
København, Denmark

About