Allan Holck Andersen´s profile

Reviews (11)

Pintxos

En rigtig god oplevelse

Vi var inde og spise på Pintxos i lørdags, og de fleste af os bestilte deres tapas menu til 345. Vi var lidt skeptiske, flere af os spiser ret meget og havde endnu ikke prøvet at blive mætte af en tapas menu, så vi spurgte tjeneren, om der mon var mad nok. Han sagde, at hvis ikke der var mad nok, ville han komme med retter indtil vi var mætte. Og han holdt sit løfte, da vi var på ret 10 ud af de 14 retter, fik vi nogle ekstra serveringer, og alle blev mætte. Det skal nævnes, at for de "normaltspisende" var der mad nok i de normale portioner, og til de lidt ældre var der for meget:)

Udover maden var det rigtigt hyggeligt i deres gårdhave, og betjeningen var perfek. Bestemt et sted vi skal spise igen.

Dykkeroplevelser

Rigtig god oplevelse

Vi brugte dykkeroplevelser.dk til at give min kæreste en introduktion til dykning, og vi var meget imponerede. Alt var 100% i orden, og hun fik en fantastisk oplevelse. Vi forsøgte derefter at booke prøvedyk til hendes familie, men vi fik aldrig svar - lidt ærgerligt, for vi endte med et andet dykkerfirma, der langt fra kunne leve op til dykkeroplevelser.dk's standard. Derfor 4 ud af 5 stjerner.

Nordnet

Klart de bedste og billigste til handel med danske aktier

Jeg har nu handlet danske aktier på Nordnet i 14 måneder, og det er nemt & billigt. Jeg brugte tidligere Saxo Trader, hvor det også var billigt, men bestemt ikke nemt. Jeg har anbefalet flere af mine bekendte at gå på Nordnet, hvis ikke for at handle aktier, så for deres 0,75% rente på kontanter, uden binding, det er ikke alle steder man kan finde det for tiden

TinaLerche found this review useful

Mybanker.dk

Fremragende

Jeg har brugt det flere gange til at sætte et indskud på auktion, og hver gang har jeg fået hurtigt svar og en god rente, og ingen af gangene har det kostet mig en krone

Mensbasic

God hjemmeside, lave priser og fremragende kundeservice

Jeg bestilte en julegave her, da de klart havde det største udvalg af de rette skjorter. Prisen var oven i købet 20% under vejl. pris, og det var også værd at tage med.
Ordrebekræftelse kom med det samme, og lidt senere trackingnummeret til forsendelsen.
2 dage efter var skjorterne fremme, men desværre var den ene den forkerte farve, og jeg kontakte derfor straks deres kundeservice.
Her fik jeg selvfølgelig en undskyldning, en ganske god forklaring på "fejlen" og lovning på at rette skjorte ville nå frem hurtigst muligt. Da det var lige før jul, blev skjorten sendt første hverdag efter og nåede frem 2 dage senere. I pakken var der desuden 3 par lækre sokker, samt en returpose med portoen betalt til den "ekstra" skjorte.
Da jeg talte med kundeservice fik jeg tilbud om at beholde den ekstra skjorte, til en meget rimelig pris, model og str. var nemlig korrekt, det var kun farven der ikke var som ønsket. Dette tilbud tog modtageren imod, og igen var det meget nemt at komme i kontakt med kundeservice og få arrangeret betalingen af den sidste skjorte.
Alt i alt en fremragende kundeservice, og derfor får butikken 5 stjerner af mig, da jeg uden forbehold vil anbefale alle at handle der. Alle kan lave fejl, men måden de håndterede den på, gjorde det til en rigtig god kundeoplevelse.

Coolshop

Alt var som det skulle være

De lovede levering før jul, og det fik vi. Prisen var den bedste vi kunne finde på nettet

Libom

Virkeligt elendigt

Jeg bestilte mobilt internet gennem en bruttolønsordning og kunne hurtigt konstatere, at dækningen var elendig. Jeg pendlede mellem Østerport og Ringsted, og jeg havde 1 måned tilbage af mit Oister abonnemnent, så det var meget nemt at sammenligne dækningen med deres konkurrent. Jeg henvendte mig til Liboms kundeservice og de undersøgte min forbindelse uden at kunne finde noget, der var galt. Jeg insisterede på, at der måtte være noget galt - selv på Københavns hovedbanegård røg jeg ofte af 3G netværket, men de afviste og sagde, at de jo ikke garanterede dækning overalt. Jeg prøvede at overbevise dem om, at det at give op på pendlerstrækningen Østerport-Ringsted var at sætte ambitionerne lige lovligt lavt, og jeg forsøgte at blive løst fra min aftale, men det kunne ikke lade sig gøre

Så jeg måtte købe et Oister-abonnement igen og mit Libom-abonnement fik lov at ligge ubrugt i skuffen de sidste 10 måneder af min bindingsperiode. Da bindingsperioden var overstået spurgte mit firma, om jeg ville forlænge, og det sagde jeg straks nej til, og troede, at jeg endelig var fri for Libom. Men næ nej, da bruttolønsabonnementet blev opsagt oprettede de bare abonnementet som et privat abonnement og forsøgte at opkræve mig 150 kroner om måneden. Jeg så rødt og skrev til Libom og min HR afdeling, at nu havde jeg fået nok og ville ikke finde mig i mere, og heldigvis blev jeg allerede dagen efter løst af det og skal aldrig have mere med dem at gøre igen

Downtown DK ApS

Bedre end de andre deal-udbydere

Jeg købte 2 værdibeviser hos Lumber i sommer, og da jeg skrev, at min oplevelse med værdibevis 1 ikke havde været i orden, så refunderede de straks hele beløbet for værdibevis 2. Ikke til min Downtown konto (andre dealudbydere sætter kun penge ind på kontoen hos dem), men til min bank konto - så god service havde jeg ikke forventet

28 November 2012

Reply from Downtown DK ApS

Hej Allan,

Mange tak for din henvendelse.

Vi sætter hos Downtown meget stor pris på, at du er glad for den service du har fået i forbindelse med din uheldige oplevelse med Lumber ApS. Vi er selvfølgelig kun interesserede i at vores brugere er glade og tilfredse, og hvis en forhandler viser sig ikke at kunne imødekomme hvad der står i artiklen, sidder de altid klar i Downtowns kundeservice til at hjælpe.

Du må have en rigtig god onsdag.

Dealhunter

Blev nødt til at kontakte Forbrugerombudsmanden

Jeg købte en deal på massage hos noget der hed Tipsy Comfort, men ret kort tid efter mit køb langtidssygemelder massøren sig, og efter et halvt års tid går hun konkurs. Jeg henvender mig til Dealhunter for at få mine penge tilbage, og de påstår, at de ikke er forpligtet til at give mig pengene tilbage. Efter at have undersøgt det hos Forbrugerombudsmanden og en advokat, som begge mener vi har retten på vores side, skriver vi dette til Dealhunter, og først da vi skriver dette til Dealhunter tilbyder de os pengene tilbage (eller d.v.s. indsat på min Dealhunter konto).

De får 3 stjerner, fordi de rent faktisk gav mig pengene tilbage, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, om dem der ikke undersøgte sagen hos advokat/Forbrugerombudsmanden fik deres penge tilbage...

Lumber

Ok, men ikke helt i orden

Jeg købte, som flere andre herinde, 2 Downtown værdibeviser og fik besked på at maile til Lumber. Dette var jeg dog ikke imponeret af - det tog flere uger at få svar på en mail, men endelig fik jeg lavet en aftale til brug af det ene værdibevis. Vi havde aftalt klokken 8.00, og da han stadig ikke er kommet 8.45 ringer jeg til dem. Jeg får at vide, at min håndværker er blevet kaldt ud til en hasteopgave, så de bliver nødt til at sende en anden. Ok, det kan sikkert ske, at der kommer hasteopgaver, men man kan da ikke bare blive væk uden at give kunden besked? Jeg havde taget formiddagen fri fra arbejde for at kunne være hjemme.... Den "nye" håndværker dukker så op 1t15 efter det tidspunkt, der oprindeligt var blevet aftalt, og han gør faktisk et godt stykke arbejde. Dog er han under tidspres, idet han skal være et andet sted omkring middag, så jeg får kun 2t45 af de 4 timer jeg havde købt.

Jeg skriver senere for at få en faktura på arbejdet, og det tager også ret lang tid før de svarer på den. Der var nogle ekstraomkostninger, tror det var ca 175 kroner, som jeg beklager mig over, specielt på grund af, at jeg ikke fik mine 4 timer, og det ender med, at vi aftaler de 175 kroner går lige op med den manglende tid

Da de så endelig svarer på min mail angående værdibevis 2 - der er gået over en måned, så får jeg at vide, at de bekræfter aftalen om at møde op på min adresse på 2 dage i juli. Jeg siger, at det umuligt kan være min aftale, idet jeg ikke er blevet kontaktet. Håndværkeren insisterer dog, på trods af, at jeg som sagt kun havde bestilt tid til 1 værdibevis = 4 timer, at det var min aftale, og jeg må sige flere gange, at jeg slet ikke kan på den dato, de havde "tildelt" mig. Så vi aftaler en ny dato, men da jeg senere skriver om min oplevelse til Downtown, tilbyder de mig at få alle mine penge tilbage, og det accepterer jeg omgående. Følte ikke helt jeg kunne stole på dem

Jeg var lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skulle give 2 eller 3 stjerner, men idet den VVS mand der kom "på et afbud" var rigtig dygtig og virkelig kæmpede for at redde min oplevelse, så ender det på 3

batteribyen.dk

Alt var som det skulle være

Bestilte lørdag og modtog tirsdag - perfekt

Allan Holck Andersen´s profile

profile image of Allan Holck Andersen
Allan Holck Andersen
Reviewer
Male, 1974
Ringsted, Denmark

About