Casper Munk Jacobsen´s profile

Reviews (1)

Telenor

Kan absolut IKKE anbefales

Jeg har været Telenor kunde siden marts 2012, og har kun haft problemer lige siden. Det startede med, at jeg havde problemer med at tilmelde min betaling til PBS. Som følge heraf missede jeg at betale nogle regninger, hvilket jeg selvfølgelig selv skulle have holdt øje med. Da jeg ikke var tilmeldt PBS, kostede det , udover en masse rykkergebyrer, 49 kr. om måneden for at få tilsendt en regning pr. brev. Det blev en meget dyr fornøjelse, hvilket resulterede i, at vi satte os ned og så mit abonnement efter i sømmene. Det viste sig, udover alle de mange gebyrer, som Telenor opkrævede, at den sælger, der solgte mig abonnementet, havde lagt ekstra ”services” oven i, nemlig mobil tv og musik, til den nette sum af 198 kr. om måneden. Jeg ringede til Telenors kundeservice, for at få tilmeldt mig PBS endnu en gang, afmeldt mig de ekstra ”services” og i det hele taget få en forklaring på alle de penge, jeg efterhånden har betalt. Medarbejderen jeg talte med lovede mig, at hun ville tilmelde mig PBS. Dette skete ikke, hvorfor jeg blev pålagt flere gebyrer for afsendelse af regninger. Desuden lovede hun at kreditere mig to måneders mobil tv og musik, hvilket jeg ikke kan se er sket. Derfor ringede jeg igen til kundeservice, som sagde, at der var krediteret to måneder. Jeg ville gerne se dokumentation, hvilket kundeservice for et gebyr på 49 kr. ville tilsende mig. Jeg fik forhandlet gebyret væk, og har nu åbnet det brev jeg har modtaget, som ikke var hverken kontoudtog eller fakturaer, men kun en lang forbrugsspecifikation på alle opkald, sms og mms jeg har foretaget i en periode. Alt i alt har min oplevelse med Telenor været meget skuffende og uoverskuelig, hvorfor jeg nu har opsagt mit abonnement. Jeg vil på baggrund af min oplevelse ikke anbefale Telenor.

20 November 2012

Reply from Telenor

Hej Casper,

Tak for din henvendelse.

Vi har forsøgt at ringe til dig, desværre uden held. Jeg har derfor sendt dig en e-mail med et løsningsforslag, som jeg håber, kan bruges.

- Danni, Telenor

Casper Munk Jacobsen´s profile

profile image of Casper Munk Jacobsen
Casper Munk Jacobsen
Reviewer
1991
Denmark

About