Skye Løfvander´s profile

Reviews (1)

Norton

Trusler og en uhellig alliance. Højst betænkelig markedsføring

Der findes et væld af muligheder for at sikre sin computer mod virus mv. Norton - som bestemt ikke er en af de billige løsninger på det marked - har indgået en alliance med Windows/ Microsoft, så en 60 dages prøvepakke ofte vil være præinstalleret, når man køber ny computer.
Ved start af maskinen vil man kunne få en besked i retning af 'når du anvender din computer på internet, har du brug for Norton' (hvis der ikke ligefrem står 'behøver'. Dette sker under det indledende installationsforløb, så man tror, det er uomgængeligt, hvad det selvfølgelig ikke er, men det er eksempelvis endnu ikke muligt at tage et screenshot for dokumentation, da maskinen endnu ikke er klar til brug.
Man kan klare sig uden Norton ved at afinstallere og finde alternativer, hvad jeg har gjort.
Siden kommer en strøm af meddelelser pr. mail, når prøvepakken er ved at udløbe - til sidst antager det karakter af trusler, når overskriften efter 60 dage lyder: "Din computer er i fare".
Jeg er glad for, at jeg efter nogen erfaring med it kan gennemskue dette, men hvor mange af Microsofts utallige kunder kan det? Hvor mange ofrer blindt deres penge på disse afpressere?

Skye Løfvander´s profile

profile image of Skye Løfvander
Skye Løfvander
Reviewer
Denmark

About

Musiker, underviser, skribent, koncertarrangør, udstillingsarrangør, projektmager.
Da jeg ikke er den store forbruger, er det relativt begrænset, hvor ofte jeg nethandler, men er dog temmelig fortrolig med det, både inden for landets grænser og internationalt. Erfaringer er overvejende positive.
Opvokset i hjem med forbrugerbladet 'Tænk' og finder det interessant, at forbrugere på denne vis kan holde et vågent øje med krumspring og markedsgøgl - og aktører med rent mel i posen bliver krediteret for det.