Jeg havde d. 2 december bestilt en pakke fra Zalando, men de havde overset min ordre og opdagede den først, da jeg skriver en mail til dem 5 dage efter bestillinge, hvor jeg spørger hvorfor min ordre endnu ikke er afsendt. 5 dage efter min mail bliver pakken endelig afsendt. (Så vidt jeg kan se på deres hjemmeside) dog modtager jeg først min pakke d. 21 december!
Da jeg langt om længe har modtaget min pakke, er der en fejl på min vare, det er tydeligt at den er ødelagt fordi en tidligere køber har prøvet den. Jeg er derfor utrolig overrasket over at de ikke har tjekket varen, hverken da de fik den retur, eller inden de sender den afsted på ny..
Da jeg udover den dårlige levering var tilfreds med de to varer i min pakke, set bort fra fejlen på skoene, følger jeg zalandos ønske om at man skal lave en ny bestilling hvis man fx skal ændre en strørrelse eller skal have en ny vare. Dog havde jeg brugt en rabatkode da jeg bestilte mine sko første gang. Men da det kun er skoene i min bestilling jeg ønsker at sende retur, bliver beløbet ikke højt nok, til at jeg kan benytte en rabatkode på denne bestilling. Jeg skriver derfor en mail, om de på nogen måde kan give mig en rabat kode, så jeg kan bestille skoene på ny til den samme pris, som jeg bestilte dem til tidligere. Jeg får meget hurtigt (utrolig nok) en mail tilbage hvor svaret er, at det ikke kan lade sig gøre, og at jeg derfor skal betale den fulde pris på den nye vare! Det er bestemt ikke hvad jeg havde forventet, når nu der var deres fejl, at de sendte mig en defekt vare!
Pga. julen sender jeg først min pakke retur d. 28 december. Jeg modtager en mail d. 4. januar. hvori de skriver, at jeg vil få pengene retur inden 2-5 dage. Da jeg stadig ikke har fået min penge efter 7 dage, skriver jeg en mail, som de vil besvare indenfor 2 dage. Da jeg intet svar får på min mail, ringer jeg ind til dem. Personen jeg får i røret i kundeservice kan ikke hjælpe mig med noget som helst, hun siger at opgaven ligger i en anden afdeling, og at jeg ikke kan snakke med dem. Hun noterer dog, at jeg har ringet og rykket for mine penge. I dag d. 15 januar modtager jeg en mail, om at de vil returnere beløbet, og at jeg vil modtage beløbet indenfor 2-5 hverdage! dvs at jeg stadig ikke har fået mine penge retur!
Det er dælme dårlig service hele vejen igennem! Jeg bestiller ikke derfra igen, med mindre jeg er 100% sikker på varen! Det er jo det rene helvede at sende en vare retur..
Jeg har aldrig haft problemer med magasins online shop. Hverken med at bestille eller retournere varer.
Jeg bestilte sent torsdag aften, og modtog allerede pakken lørdag. Det er da jeg kalder hurtig levering!. Jeg er utrolig tilfreds med mit køb, både priser og leveringen. Da jeg åbnede kassen, lå der endda en slikkepind i kassen. Det er da hvad jeg kalder overskud og god service.
Jeg vil klart bestille fra siden igen!
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Vi er kede af at høre, du har fået et dårligt indtryk af Zalando.
Vi har undersøgt sagen nærmere og kan se, at din pakke var forsøgt leveret efter 7 hverdage. Dette er naturligvis en dag for meget i forhold til den anslåede leveringstid på 2-6 hverdage. Det beklager vi meget.
Hvis du er så uheldig at modtage en defekt vare, må du meget gerne oprette en reklamationssag. Vi vil i den forbindelse bede dig om at sende et par billeder af varen samt lave en beskrivelse af fejlen. Vi vil derefter behandle reklamationssagen. Vi kan se, at du er blevet tilbudt en rabatkode på 10- eller 20 % (afhængigt af købets værdi) i forbindelse med en ny bestilling. Vi har dog desværre ikke modtaget en tilbagemelding vedrørende rabatkoden. Hvis du stadig ønsker rabatten, må du meget gerne kontakte os pr. e-mail på service@zalando.dk eller telefon 80 88 30 80, så vil vi sende koden med det samme.
I forbindelse med din returnering, beklager vi meget, at refunderingen har været forsinket. Normalt foregår refunderingen automatisk i vores system. Hvis du har betalt med betalingskort, tager det 2-5 hverdage fra vi har modtaget din ordre til beløbet fremgår af din konto. I enkelte tilfælde kan det desværre forekomme, at pengene skal tilbageføres manuelt til din konto, hvis lageret modtager en defekt vare eller har svært ved at scanne returforsendelsen. Vores regnskabsafdeling sidder med disse sager, men da vi har haft meget travlt i forbindelse med jul og nytår, har denne proces desværre været forsinket et par dage. Dette vil vi naturligvis arbejde hårdt på at undgå til næste år. Overførslen af dine penge er sat i gang og beløbet vil blive registreret på din konto en af de kommende dage.
Mvh.
Team Zalando.dk