Klaus R.´s profile

Reviews (7)

Surftown.dk

Glem alt om VIP-support for erhvervsløsninger - det er slet ikke det værd!

Generelt virker Surftowns support-team uoplagte og sløsede, samt virker det ikke som om at de besidder en analytisk sans for problemstillinger, og følger sjældent supportspørgsmål til døren. Ja, det virker faktisk som om, at Surftown-support er fuldstændig ligeglade med de kunder de supporterer. Erhvervssupporten kan ikke betegnes som VIP-support, for når man ringer med simple spørgsmål, bliver man bedt om at oprette supporttickets, der først besvares efter ca. 20 timer. Det er ikke VIP-support!

Vores organisation skiftede til Surftown med det håb om, at der var en god service og en større datasikkerhed. Det var der ikke! Tværtimod betød fejlinformation fra support på serveropgraderingen og redelegeringen, at vi har mistet data og mange 100 timers mistet arbejde for flere medarbejdere.

Kan bestemt ikke anbefale Surftown hvis du ønsker en gnidningsfri redelegering uden nedetid og data- og SEO-tab.

Find et andet webhotel som du har tillid til! Min tillid ligger ikke hos Surftown.



Her kommer en beskrivelse af vores møde med Surftown til de interesserede:

A)Vi beder om en opgradering til en erhvervsløsning:
1) De fakturer dobbelt pris – vi gør dem straks opmærksom på problemet – Status pt. her 9 dage efter: vi stadig ikke fået pengene retur.
2) Gentagene gange får vi at vide både pr. telefon og mail-support at serveropgraderingen af gennemført. Det var den ikke og da vi opdaterer vores hjemme side i god tro, mister vi to dages arbejde for 5 medarbejdere.

B) Vi beder om en redelegering af vores .com-domæne
1) Vi får at vide flere gange, at redelegering er gennemført og at der er kontakt til filer og database. Vi køber eksperthjælp ude i byen og de diagnosticerer sig frem til, at domænet er flyttet, men database og filer kører videre hos vores gamle udbyder. Efter 5-6 telefonsupportsamtaler samt flere supportickets med svartider mellem 18-24 timer, får Surftown styr delegeringen og kontakt til deres server.
C) Jeg beder om et simple standard-forward på vores subdomæne. Jeg får at vide hver gang jeg har kontakt med supporten, at det fungerer og det er først når jeg ringer ind for 3. gang er en supportmedarbejder faktisk får det sat rigtigt op. Det gør, at vores vigtige forskningsportaler ikke kan tilgås mange flere timer og dage end nødvendigt.

Pt. har jeg mest lyst til at flytte væk fra Surftown til en ny udbyder, men håber på, at vi kan se fremad mod et godt fremtidigt samarbejde. Jeg tvivler nu….

30 June 2013

Reply from Surftown

Hej Klaus

Tak for din anmeldelse af Surftown. :-)

Først og fremmest, så skal jeg beklage hvis du finder vores kundeservice sløset. Vi ønsker at være Danmarks bedste webhotel, og med det skal vi selvfølgelig også levere Danmarks bedste service. Jeg vil derfor videregive din kritik til supportteamet, således at vi kan få rettet op på det.

Dog skal det siges, at der kan forekomme situationer, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at håndtere sagen over telefonen. Dette er ofte sager som tager lang tid at løse grundet høj kompleksitet. Et eksempel kunne være en sag, som kræver vores driftsafdelings involvering.

Omkring den dobbelte betaling, så kan jeg godt se at I er blevet faktureret fuld pris for et Light-webhotel, selvom vi i øjeblikket kører et tilbud på vores hjemmeside. At I er blevet faktureret forkert er en klar fejl fra vores side, som jeg selvfølgelig undskylder. Dog kan jeg se, at I har fået indsat den overskydende betaling som kredit på Jeres Surftown-konto, i overensstemmelse med den accept I gav på dette, jævnført den oprettede sag.

Hvis I ønsker pengene tilbageført, så kan dette godt lade sig gøre, naturligvis. Jeg sørger for at skrive en separat mail til Jer omkring tilbagebetaling, som jeg vil bede Jer om at svare tilbage på. Mailen bliver sendt i dag. :-)

Omkring serverflytningen, så kan jeg naturligvis kun beklage, at der skete en fejl under den første flytning.

Både omkring Punkt B og Punkt C, så kan jeg se at vores service ikke har været optimal. Vi skal have rettet op på den service, som du har oplevet fra vores side. Jeg vil sørge for, at din kritik bliver videregivet til supporteamet, så vi kan forbedre os.

Jeg håber, at vi over tid kan vende din tvivl til tro, og dermed leve op til vores mål om at være Danmarks bedste webhotel. :-)

De bedste hilsner:
Nicolas Nezzo
Customer Service Coordinator

Purecleanse Dk

Fup og bedrag

Pas på denne virksomhed!!!

Min mor købe slankepiller hos dem i starten af April 2013, da hun kom til at trykke på en google-reklame. De trækker pengene og du ser aldrig dine varer. Du er blot 1100 kr. fattigere. Virksomheden er meldt til forbrugerombudsmanden i DK!!!

"Virksomheden" ligger dog i USA så det bliver nok svært at få pengene tilbage! Hun skyndte sig blot at lukke sit Mastercard så de ikke kunne trække flere penge

Frisør Goldlock Aps.

Professionelle og fleksibel tidsbestilling

Jeg er kommet hos Goldlock de sidste 9 år og har været rigtig glad for at blive klippet hos dem. Selvom jeg nu bor i den anden ende af byen, tager jeg gerne turen for at være sikker på at få en hurtig betjening og det samme flotte resultat hver gang. Super søde frisører uden noget pis - ingen kunstig overvenlig service - bare gode mennesker, der kan deres kram. En herreklip med vask og voks får du til den nette sum af 180 kr.

wupti.com

Gode priser med ekspreslevering

Bestilte en mikroovn fra deres outlettilbud til en super god pris og dagen efter blev den leveret med PostDanmark. Fantastisk oplevelse:-) Kunne dog godt tænke mig at de leverede en mere formel faktura - fx på PDF - således at det ikke er mailen man skal printe ud som kvittering og garantibevis. Ellers kan jeg varmt anbefale at handle med Wupti.

Køkken24.dk

God kundeservice og fleksible betalingsmuligheder

Jeg bestilte en håndvask og fik brug for at tale med kundeservice efter købet, da jeg var usikker på hvad pakken indeholdte. Jeg fik et hurtigt og fyldestgørende svar hos kundeservice og fik tilmed mulighed for at betale via faktura. Jeg er rigtig tilfreds med købet. Det eneste de kunne forbedre var leveringstiden på 6 dage, men ellers kan Køkken24.dk varmt anbefales.

momondo

Brugervenlig og hurtig

Momondo er altid den første søgemaskine jeg bruger når jeg skal finde flybilletter. Både web- og App-versionen er brugervenlige og hurtige søgemaskiner. Husk dog altid at klikke HELT ind på rejseagenten eller flyselskabets webside når du leder efter den billigste pris, for Momondos priser er ofte for een passager (som ofte er billigere end prisen pr. pers. når man søger på to passagerer?!?)

Safeshoppen

Sikker levering

Sikkerhedskabel til Monitor. Varen kom efter 3-4 dage. Alt fint.

Klaus R.´s profile

profile image of Klaus R.
Klaus R.
Reviewer
Male, 1977
Copenhagen, Denmark

About