Caroline Sode Thyssen´s profile

Reviews (7)

LuxStyle

Tjaaaa

Bestilte i sidste uge en pakke ansigtsmasker. Det var lidt et impulskøb og jeg så først anmeldelserne på Trustpilot bagefter. Jeg har stadig ikke modtaget dem, men igår modtog jeg endelig en mail om at de var på vej. Nu må vi så se hvor lang tid der går. Jeg er egentlig lidt ligeglad med dem, håber da de virker men nu må vi se. Skal nok opdatere når pakken engang dukker op og bliver afprøvet..

Peterbeierchokolade

Det bedste i hele verden!

Jeg synes ikke prisen er så høj som andre brokker sig over, ikke når man ser på at det man har købt er sådan cirka universets bedste chokolade. Ok, det er da dyrere end Frellsen ell. lign. men kvaliteten er jo også uhyggeligt meget højere. Derudover giver de sig altid tid til deres kunder, er i godt humør, giver en høflig betjening og ved virkelig hvad de snakker om når man spørger ind til deres produkter. Selv dengang min lillebror for et par år siden var så uhøflig at stikke fingrene i chokoladefontænen i butikken på Strøget, (han var kun 7 år, og kunne simpelthen ikke nære sig), var der bare smil og grin til overs fra personalets side. Det eneste negative jeg kunne have at sige er at deres chokolade bliver spist alt for hurtigt ;)

Seifert

So simple, yet so good

Hueudvalget på mit gymnasium kontaktede sidste år Seifert, da vi skulle bestille huer. Seifert sendte to rigtig flinke og imødekommende sælgere ud, Fetije og Nishvar, og vi havde en virkelig positiv oplevelse. De gav sig god tid til at svare på vores spørgsmål og se prøverne efter i sømmene. På grund af div. hændelser stod vi pludselig et halvt år senere og havde ikke fået bestilt huer til skolen, eller fortsat kontakten til Seifert, og vi følte os faktisk lidt ude hvor vi ikke kunne bunde. Til sidst valgte jeg at stå for hele kontakten med Seifert, og det var ærlig talt en nemmere opgave end forventet. De var søde og forstående, de svarede rigtig hurtigt når der var noget jeg ville vide, og de fandt sig i at jeg ringede i tide og utide for at tjekke op på tingene. De ringede endda tilbage hvis der var noget de lige skulle tjekke op på før de kunne give et svar. Der var en del rod med blå bog, men det fiksede deres medarbejder Erik da bare lige superfint over en hurtig mailkorrespondence. To hyggelige unge fyre (har glemt deres navne, jo vent, den ene hed Alexander) kom ud og klarede opmålingen og forklarede folk hvordan og hvorledes med blå bog, og jeg oplevede faktisk ingen problemer overhovedet. Huerne kom lige sent nok, folk var faktisk begyndt at blive lidt nervøse, men vi havde jo trods alt også bestilt sent, og Erik forsøgte rent faktisk at undersøge om der var noget nyt om leveringstid når jeg ringede for at høre dem ad. Da huerne kom var der faktisk kun fire-fem huer der ikke helt var som de skulle være, en med forkert farve skrift, en med forkert logo trykt indeni, en enkelt og hele huen manglede, hvori der kun var lagt champagneglas, silkebånd, kokarde osv, og en hvor der slet ikke var kommet en hue, men efter at have fået inddrevet deres ordrebekræftelse var Seifert imponerende hurtige til at få lavet nye huer til dem, jeg talte personligt med dem der skulle have en ny hue, og alle endte med at være glade og have en fin hue til den store dag. Så alt i alt var vi altså 400 meget tilfredse kunder af Seifert sidste år.

Nelly

Næsten kun positiv oplevelse.

Dejlig overskuelig side, stort udvalg og gode søgefunktioner. Når jeg har bestilt noget er det også kommet hurtigt, så der skal ikke være nogen klager der. Der er også hurtig respons når man vil returnere noget, har spørgsmål osv. Det eneste men jeg har er at jeg desværre ret ofte synes kvaliteten er for dårlig, og det er ærgerligt, for det er ikke så fedt at bestille en masse sko og så være nødt til at sende halvdelen retur fordi de simpelthen er for øv til at man vil gå med dem

Newlook

Super!

Lækker stil, ofte nye varer, mange gode tilbud og virkelig lave priser! Jeg købte et par jeans der for to år siden, og de er først lige gået i stykker i en syning, selvom de er blevet brugt virkelig virkelig meget i de to år jeg nu har haft dem. Overraskende hurtig levering selvom det kommer helt fra England.

Asos

Fed side

Har handlet der flere gange, er altid blevet overrasket over kvaliteten på tøjet, priserne taget i betragtning. Når det ikke bliver til fem stjerner er det kun fordi leveringstid var virkelig langsom sidst, 12,5 dage gik der, og det er bare ikke godt nok. De andre gange har leveringstid dog været problemfri, så jeg skal ikke brokke mig

Ticket.dk

Forsøgte at beholde mine penge

Bestilte to flybilletter til hvad jeg troede skulle være en skøn kæresteferie, en uge i Budapest. Selve bestillingen, betalinger osv har jeg ikke ét ondt ord om, MEN. Kort tid efter skete der det uheldige at flyselskabet Malev gik konkurs, og i det samme skrev Ticket.dk til os om denne hændelse, det skal de have stor ros for. I selvsamme mail skrev Ticket.dk dog pludselig at man kun kunne få sine penge tilbage hvis man havde bestilt deres specielle afbestillingsforsikring, noget vi IKKE var blevet gjort opmærksomme på på forhånd. Vi vidste godt at den dækkede hvis vi blev syge inden afrejse eller lign. men havde ikke på nogen måde drømt om at man ikke kunne få sine penge retur, det fik man nemlig først at vide hvis man læste det med småt (dette er så blevet ændret siden da, så man nu kan få dette at vide ved bestilling, ros for det.). Jeg skrev naturligvis tilbage og bad om en forklaring, og Ticket.dk sagde at de allerede havde sendt pengene til Malev. Ok, det kunne jo nok være rimeligt, men da jeg kontaktede Malev kunne de komme med en anden forklaring, de havde nemlig ikke modtaget nogen penge fra Ticket.dk. Altså havde Ticket.dk stadig vores penge. Så begyndte der en længere mailkorrespondence der nok ville have fået de fleste til at give op, de skiftede pludselig forklaring, til at de ikke var sikre på om Malev rent faktisk var konkurs eller om de bare var i betalingsstandsning, at de hele tiden havde sagt til folk at de ikke kunne få deres penge tilbage medmindre de havde forsikring, og pludselig begyndte deres mails at være skrevet på svensk. Det blev så det næste i sagaen, for nu gjorde de pludselig opmærksomme på at de var svenske, selvom de jo gør meget for at se danske ud, og derfor var de dækket af andre regler end dem herhjemme. Selvom beløbet ikke var vanvittig stort, omkring 2500 kr, gjorde det mig virkelig stædig, at de tydeligvis vred sig for at slippe mine penge, og at det næsten virkede som om de bevidst forsøgt at snyde mig. Jeg har ikke lyst til at være i ond tro, men behandlingen og kundeservice var uforskammet og altså faktisk ulovlig. Der skete ikke noget før jeg sendte dem en lang mail om hvilke dele af købeloven de brød, med præcise paragrafangivninger osv (godt man har en mor der er jurist), samt at jeg pudsede banken på dem, og til sidst lod dem overtage slagsmålet helt. På det tidspunkt var jeg så rødglødende at jeg var parat til at sende Forbrugerombudsmanden på dem. Nå, men enden på det hele blev, at det tog banken over et halvt år at få mine penge igen, og at jeg aldrig nogensinde vil handle der igen. Og det er ærgerligt, i betragtning af at de faktisk tit har nogle ret gode tilbud.

Caroline Sode Thyssen´s profile

profile image of Caroline Sode Thyssen
Caroline Sode Thyssen
Reviewer
1993
Denmark

About