Anders Juul Nielsen (Sine Juul Nielsen)´s profile

Reviews (1)

Telia

Regning fra tekniker bliver tørret af på kunden

Jeg kontakter i første omgang Telia, da jeg har skiftet et telefonstik, og signalet er forsvundet til min lejlighed. Telias tekniske support opfordrer mig i første omgang til selv at løse problemet, og hvis ikke det er muligt så kontakte en autoriseret elektriker.

Jeg følger Telias anbefalinger og kontakter en autoriseret elektriker, der sikrer at telefonstikket er korrekt installeret og konkluderer, at der ikke kommer noget signal ind i lejligheden.
Derefter kontakter jeg igen jeres tekniske support, og fortæller dem om problemet. De udtaler, at hvis der ikke kommer signal ind i lejligheden, så skal jeg ikke betale for en tekniker.

Teknikeren konkluderer, at der ikke kommer signal ind i lejligheden, og går derefter ud på ydermuren af ejendommen for at løse problemet. Jeg refererer min samtale med teknisk support for teknikeren og spørger i den sammenhæng, om det er ham som tekniker der afgør, hvorvidt jeg skal betale for hans service, hvilket han benægter.

Nu har jeg så modtaget en regning og bliver oplyst af kundeservice, at teknikeren har sendt regningen til mig med henvisning til, at jeg har fjernet en anden boks i et andet værelse, der modtog signal udefra. Dette er ikke tilfældet. Jeg fortalte blot teknikeren, at jeg i en anden sammenhæng havde fjernet en løs ledning i et andet værelse, som ikke havde nogen udgang ud af lejligheden. Denne ledning havde ikke noget at gøre medat problemet opstod, og jeg modtog signal efter denne ledning var fjernet! Det kan dermed ikke være kilden til fejlen. Teknikeren var kun inde i det pågældende rum i 30s for at søge efter signal, hvilket han ikke kunne finde. Dette stemmer overens med teknikerens undersøgelse af lejligheden, hvor han ikke kunne finde noget indkommende signal, hvorend han søgte.

Da jeg selv løste mit problem i lejligheden ved at kontakte en elektriker (på egen regning), og da min aftale med teknisk support tydeligt angav, at jeg ikke skulle betale, hvis ikke der kom signal ind i lejligheden, synes jeg selvfølgelig ikke det er I orden at jeg ender med at skulle betale en regning for en tekniker, der løser problemet på ydermuren af ejendommen og derefter henviser til, at jeg for længere tid siden har fjernet en ledning, der ikke havde noget at gøre med, at problemet opstod.

Det er tydeligt, at teknikeren ikke har gjort sit arbejde ordentligt og blot tørrer regningen af på kunden. Der er ikke fundet nogen fejl i min lejlighed, og fejlen er rettet på ydersiden af ejendommen – men hvem betaler ? – kunden.

Derudover har jeg haft kontakt med Telia op til flere gange inden for de sidste måneder for at slette forkerte regninger og forskellige rykkergebyrer.

Jeg vil gerne være kunde hos Telia, men det kræver, at de ikke tørrer dårlig kundeservice og efterfølgende teknikerregning af på deres trofaste kunder.

26 November 2012

Reply from Telia

Kære Anders.

Tak for din anmeldelse her på trust pilot.

Jeg kan godt forstå at du er frustreret over dette, og jeg er rigtig ked af at høre at der nu har været så lang behandlingstid på dette og ingen rigtige konkrete svar til dig.

Jeg kan se at denne her sag er inde over juridisk service og har d.d. bedt dem om at kigge på den med det samme og de kontakter dig igen hurtigst muligt.

Jeg har også videresendt din anmeldelse til dem så de også kan se den.

Jeg håber der inden et par dage bliver fundet en løsning på dette problem.

Venlig hilsen
Camilla

Anders Juul Nielsen (Sine Juul Nielsen)´s profile

profile image of Anders Juul Nielsen (Sine Juul Nielsen)
Anders Juul Nielsen (Sine Juul Nielsen)
Reviewer
United States

About