Efter aftale med firmaets "hotline" den 25. marts, skulle varen (TV-adapter) returneres og pengene tilbagebetales til mig. I den forbindelse er det nødvendigt at Medion.dk tilsender et fragtbrev. Jeg har endnu i skrivende stund - 15.maj - ikke modtaget noget fragtbrev, på trods af flere rykkere til deres "hotline". Personalet virker, som regel, venlige og hjælpsomme, men på trods af at de hver gang lyder overraskede og lover bod og bedring, så sker der intet. Et par gange har personalet også diplomatisk givet udtryk for deres frustration over den måde tilsendelse af fragtbreve virker, eller rettere ikke virker på. Jeg er, som det kan ses andre steder på denne side, ikke den eneste med dette problem. Jeg har gjort flere hundrede handler, i ind og udland, via nettet, og har aldrig tidligere været ude for sådan en respektløs og uforskammet behandling af kunder. Den eneste forklaring jeg kan se på denne bevidste politik fra Medion.dk, er at de bruger kundernes penge som arbejdskapital/kassekredit. Jeg vil hermed advare alle mod at handle med dette firma, som burde forbydes at drive internet handel.
Hurtig og smertefri bestilling, og levering til tiden. Produktet virker solidt og i orden, og af god kvalitet.
Jeg har handlet hos dem flere gange i gennem årene, også under navnet Naturgalleriet. Der er et enormt udvalg i forretningen og en rigtig behagelig atmosfære. Nu har jeg for første gang afgivet en - meget lille - ordre via webshoppen, og varerne kom allerede den følgende dag, og var naturligvis i orden. Og så har de den behagelige holdning at porto/fragt ikke skal koste mere end hvad de selv betaler til Post Danmark eller GLS. Det var der mange der kunne lære af. Det betyder for kunderne, at der også er fornuft i at handle med dem når det drejer sig om mindre ordre. Det vil naturligvis også blive husket når der skal bestilles større ting.
Jeg har tidligere "brugt" dem til et større staldbyggeri, og var dengang 100 pct. tilfreds. I denne omgang drejede det sig om speciel stikpropper til en samlet pris af kr. 70.- med fri levering. Andre på nettet tager kr. 70.- alene for at sende varen og i tillæg har mange en "mindste ordre sum". Oven i købet ydede Greenline en prisværdig og hurtig rådgivning, selv i forbindelse med denne beskedne ordre.
Som førstegangs køber hos Pixmania er man naturligs lidt spændt på forløbet, men her kom en god kvalitetsvare, godt emballeret og væsentligt hurtigere end forventet
Min telefon, internet og mailbox skulle overgå fra firmabetalte til privatbetalte abonnementer per 1. januar 2012. For at være sikker på at alt skulle gå glat, kontaktede jeg TDC allerede i november 2011, og indgik de nødvendige aftaler. Deres salgsperson garanterede for at alt ville gå glat da det var en operation de havde prøvet mange gange før, uden problemer. Desværre viser sandheden at TDC ikke har styr på noget som helst og ikke var i stand til at magte en så simpel opgave. Der har været utallige problemer og jeg har brugt mange timer på at kontakte TDC, hvor man jo altid skal vente en halv times tid for at få kontakt med nogen. Her et halvt år senere fortsætter problemerne, det ene efter det andet. I dag har de brilliereret med at lukke min email konto, uden nogen forvarsel, og kan ikke gøre noget ved det før efter weeken-enden. Email problematikken var netop et at de punkter de garanterede for ikke ville gå galt. Dagens oplevelse har slået hovedet på sømmet og det er fra min side nu slut med dette skod firma. Gud fri mig vel, hvilke idioter.
Ting kan også købes for billigt. Købte et Silkone Back Cover (kr. 59.-) samt et front beskyttelse (kr. 59.-) + forsendelse. Back Covred er for stort, så det sidder og slasker = ubrugeligt. Beskyttelsesfilmen var meget klæbrig og sugede simpelthen støv til sig p.g.a. statisk elektricitet og var desuden umuligt at påsætte uden store luftbobler. Man fik kun een chance, anden gang var det endnu værre, så i skraldespanden med det. Alt i alt kr. 142.- ud af vinduet. Har i mellemtiden købt andre tilsvarende (dyrere) produkter fra anden forhandler - og de virker. Synd at en iøvrigt god forretning sælger så ringe produkter.
Jeg bestilte en vare den 8. november, som ifølge deres hjemmeside var "på lager". De modtager kun betaling via bankoverførsel, og jeg overførte straks pengene. Varen er nu modtaget den 9. december.
De svarer konsekvent aldrig deres telefon og returnerer aldrig beskeder lagt på telefonsvareren. I den mellemliggende periode har jeg brugt masser af tid i forgæves forsøg på at komme i kontakt med Midway Danmark - samt haft masser af bekymringer om hvornår jeg fik varen, hvis jeg overhovedet ville modtage den. Det er desværre ikke besværet værd at handle med dem.
Købte et fladskærms tv og ordren blev behandlet samme dag. Varen modtaget i ubeskadiget stand. God og professionel kommunikation fra
Merlin.
Købte en SiemensGigaset S675 trådløs telefon. Handlen top professionelt udført med øjeblikkelig advis om ordrens status. Afsendt samme dag varen blev bestilt, og modtaget godt pakket allerede den følgende dag. Kan ikke gøres bedre.
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Tak for din anmeldelse. Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at du vender tilbage og handler hos os som en tilfreds kunde :)
Med venlig hilsen
Jonas Ebbe
Greenline A/S - Kundeservice