Rasmus Watson´s profile

Reviews (4)

Totalkredit

Av! Det gjorde ondt Troels Bülow-Olsen!

Efter at være blevet "taget til fange" i et hus efter en skilsmisse, har jeg nu brugt et par år på at komme NOGENLUNDE ovenpå.

Jyske Bank, som altid har været samarbejdsvillige da det hele var lyserødt, ændrede totalt karakter da det hele brændte på - dette gjaldt også da huset skulle klares sammen med Totalkredit, og det var åbenbart nødvendigt at dele det op i to lån. Midt i økonomisk og følelsesmæssig krise fik jeg bare at vide at "sådan er det bare, og det kan ikke løses anderledes". Det har jeg måtte leve med, og har også fået økonomien til at virke nogenlunde.

Forleden ankom to breve, idet der er to lån. - Hver med en stigning på cirka 1.000kr pr. termin. Det er cirka 8.000kr mere pr. år.
I runde tal skal jeg lokke min arbejdsgiver til at give mig 1.000kr mere i løn, før skat, om måneden, for at det hænger sammen.

I glemmer at fortælle hvad det er for skærpede lovkrav, og eventuelt hvilken politik, der er årsagen til dette, så man har mulighed for at stemme i den rigtige retning ved næste valg.
Det stinker af at det blot er ekstra gebyrindtjening fra Totalkredits side, for jeg kan INTET finde, om skærpede lovkrav når jeg søger på nettet.

Jeg har ikke så meget andet at sige, end "tak" - med ironi i stemmen.

Julie016 found this review useful

Stofa

Stofa skænder privat grund og vil have betaling for at ændre det...

Stofa har en samleboks stående ud for mit hus på et PRIVAT fællesareal. Den ligner noget der er placeret med lukkede øjne, den skænder området, står i vejen for plæneklipning og irriterer mine øjne.

Jeg har været kunde hos Stofa i 14 år, og betaler hvad det koster for stor TV-Pakke mv. Jeg nyder derfor selv godt af TV fra ovenstående samleboks, men det ændrer ikke på at den er grim og står i vejen.

Jeg kontaktede Stofa for et par år siden, og igen et par gange sidste år. Alle gangene med forfærdelig lang ventetid i telefonen. Da jeg endelig fik fat i en kundeservice medarbejder var svarene meget forskellige, og jeg tolkede svarene som "jeg ved det ikke og jeg gider ikke undersøge noget, for jeg får ikke salgsprovision i denne samtale".

Siden har jeg været i dialog med min lokale antenneforening som "mægler" mellem Stofa og mig. En tidligere ejer af mit hus har tilsyneladende haft en udklippet hæk, hvilket har gjort at boksen er placeret cirka 2 meter fra mit skel og dermed nærmest midt i indkørslen (brandvej) til vores private fællesareal.

Stofa er storsindede - de tilbyder at flytte boksen, mod egenbetaling!!!

Elendig behandling af loyale kunder!

Birger Stenstrup found this review useful

13 May 2013

Reply from www.stofa.dk

Hej Rasmus

Tak for din anmeldelse.
Jeg beklager din holdning til os, det er bestemt ikke meningen. Nu kan jeg ikke se så meget historik vedr. dit kundenr., så kan ikke rigtig kommentere på den konkrete sag. Men jeg kan evt. henvise til vores kundeservice på 88303030, og så kan de hjælpe dig den vej. Beklager du skal være fanget for noget en tidligere ejer har været årsag til.

Vh. Henriette

Jyskenetbank

Få det nu fixet!

Kæmpeproblemer siden det nye netbankdesign blev sat igang. Det gamle virkede fantastisk. Hvor længe er det efterhånden siden? Et år?

Det kan ikke være rigtigt man skal bruge halvanden time af sit liv på at lave en simpel transaktion mellem to af ens egne konti.

Uanset hvilken browser jeg bruger, går netbank ned. NemId virker fint alle andre steder så problemet må jo ligge hos jyskenetbank. Det lykkes som regel til sidst, men jeg har snart ikke flere hår på hovedet.

Bellevue A/S

På ingen måder tilfredsstillende

Jeg havde for noget tid siden fået en BellevueBox "Storbyferie i Europa med fly - 2 flybilletter T/R samt 2 nætter i dobbeltværelse med morgenmad for to personer - Prag/London/Stockholm/Paris".
Jeg ved hvad boxen har kostet - og har derfor en forventning om en rigtig god oplevelse.

Min kæreste og jeg valgte at vi ville til Paris. I folderen der fulgte med boxen var der specificeret tre hoteller - alle hoteller der så ganske hyggelige ud, i udmærkede områder.

Da jeg ringede til Bellevue for at bestille får jeg at vide at de kun har Hotel Savoy, men at det også var et rigtig fint 3-stjernet centralt beliggende hotel. Jeg var ikke i nærheden af internettet til at undersøge hvad det var for noget, og jeg orkede ikke telefonventetid i 15 minuter igen. Okay, tænker jeg - vi snupper det, når der nu ikke er andet.

Manden i telefonen tog imod mit vouchernummer, datoer for hvornår vi gerne ville rejse, og da jeg spurgte om jeg skulle bruge min Bellevuebox og det sorte kort mere, sagde han nej (mere om dette nej senere).

Der gik en lille uges tid, så fik jeg rejsedokumenter mv. til den forkerte dato. Kæresten og jeg drøftede sagen og fik flyttet lidt rundt i planerne så vi gjorde ikke indvendinger.

Paris/Orly Lufthavn ligger i den HELT modsatte ende af byen i forhold til Hotel Savoy - det resulterede i cirka 1,5 times transport før vi landede ved hotellet.

Da vi nåede frem til hotellet cirka ved midnatstid, kendte hotelpersonalet os ikke - og havde os ikke i deres systemer. Vi var trætte og sultne - men brugte alligevel en lille time på at overbevise hotellets nattevagt om at han skulle finde et værelse til os.
Endelig fik vi et værelse, men kun mod at jeg LOVEDE at komme ned og snakke med dagvagten i receptionen klokken 7.30 om morgenen. Jeg var træt ved tanken om at vi kun kunne sove meget få timer, og at den eneste hele dag vi var i Paris, skulle gå med at være trætte.

Ud over trætheden var vi jo også sultne. Jeg sendte kæresten på værelset og jeg gik på madjagt. Efter en halv times jagt i lokalområdet måtte jeg give op. ALT var lukket, med mindre man var på jagt efter suspekte personer, stoffer og prostituerede - det var der RIGELIGT af i det område.

Nå men jeg gik i receptionen 7.30 som aftalt, for at få at vide at jeg selv måtte ringe til Bellevuetours når de åbnede...

Da jeg op af formiddagen kom i kontakt med Bellevuetours, fik jeg en lang historie om hvem der var ansvarlig og ikke ansvarlig - det er egentlig ikke vigtigt for mig. En ferie er en totaloplevelse, og skal ikke ødelægges af ustrukturerede hoteller eller rejsebureauer. Jeg fik dog en mailbekræftelse fra Bellevuetours at der var styr på det nu.

Da vi efter en lang shoppetur kom tilbage til Hotellet, blev vi igen mødt af receptionspersonalet som nu ville have det sorte kort fra Bellevueboxen - som lå i Danmark... Uden det måtte vi selv betale for hotellet. Manden fra telefonen sagde jo jeg ikke skulle bruge det mere... Men det skal man åbenbart alligevel. Senere kunne jeg også se at det stod i midten af den mail jeg tidligere havde modtaget fra Bellevuetours (min fejl, jeg ikke havde nærlæst dette). Jeg stolede nok bare for meget på ham jeg talte med i telefonen.

Efter en endnu en LANG snak med receptionen, fik vi dem overbevist om at når vouchernummeret står på mailen jeg har printet ud til dem, MÅ det jo være nok.

Det var den ferie... Nåede at få lidt flere grå hår end jeg havde i forvejen. Ærgelig oplevelse - og absolut sidste gang.

Et lille PS. Hotellet som skulle være 3-stjernet... det er 2-stjernet ifølge deres egne visitkort.

Mads Eneqvistand Karen found this review useful

03 December 2012

Reply from Bellevue A/S

Hej Rasmus.
Vi er kede af at høre at du ikke har haft en tilfredsstillende oplevelse, af din tur til Paris.
Jeg har forsøgt at fange dig på din telefon, for at finde en løsning.
Desværre var du ikke at træffe. Du er meget velkommen til at kontakte os på tlf. 30 21 46 20. Jeg er sikker på at vi kan finde en tilfredsstillende løsning.

Med venlig hilsen
Mads - Bellevue Kundeservice.

Rasmus Watson´s profile

profile image of Rasmus Watson
Rasmus Watson
Reviewer
1980
Helsingør, Denmark

About