Jeg bestilte en scart-adapter samt et s-video kabel. Ordren blev bestilt fredag lidt over middag og blev leveret lørdag med posten. Det er jo kanon.
Det viste sig desværre, at s-video kablet kun var sort/hvid. Jeg fejlmeldte det hos avXperten, der kort tid efter beklagede, at de havde en fejl i beskrivelsen af kablet, der undlod at fortælle, at det var sort/hvid. Samtidig havde de undersøgt, at de ikke havde andre kabler, der kunne bruges til det. De valgte derfor at sende pengene tilbage til mig, mens jeg blot kunne beholde s-video kablet.
Se det er service! Derfor får de også 5 stjerner til trods for, at der var fejl i produktbeskrivelsen, for de løste problemet straks!
Vi har haft en ekstrem dårlig kundeoplevelse i Imerco, Skive. Når jeg skriver vi, så mener jeg her min svigerfamilie, min familie, min kæreste og jeg.
For at starte ét sted, så havde Imerco i Skive meget travlt i perioden op til jul. Det er naturligt, da det er en branche, hvor der er meget gang i den op til juletid. I de tidligere år har det heller ikke været et problem i Imerco i Skive, men for julen 2012 må vi indrømme, at de ikke har kunnet levere en god kundeoplevelse.
Det var først og fremmest umuligt at få ordentlig service, når man havde spørgsmål til de ting, som man kiggede på. Var man heldig at kunne få hjælp, ja, så var ekspedienten væk straks, så det var på sin vis ikke muligt at komme med modspørgsmål eller lign. Det virkede mest af alt som om, at de ansatte havde mest travlt med få kunderne igennem ved kassen.
Dernæst kunne man typisk opleve de ansatte stå højlydt foran kunderne og tale om, at det var super stressende at være på arbejde, at de var meget trætte, og at de ikke orkede mere. Det er sådan set også fint nok, at de ansatte har det sådan i juletiden. Men de behøver ikke stå og beklage sig foran kunderne. Man følte lidt, at det var et problem, at man rent faktisk handlede og støttede butikken.
Nå, men det var lidt om helhedsindtrykket under juletiden. Nu kommer den egentlig sag.
Min kæreste og jeg var nede i starten af december for at købe nogle vinglas til min kæreste søster. Der skulle købes i alt 6 rødvinsglas og 6 hvidvinsglas. De havde ikke nogen af disse vinglas på lager, så de skulle derfor bestilles hjem. Ekspedienten sørger for at få tingene notere, og han lover, at de kan have det hjemme inden jul. Der bliver betalt på forhånd for rødvinsglassene, da de var på tilbud på dette tidspunkt.
Min kæreste får ca. en uge før jul en SMS om at rødvinsglassene er ankommet. Hun får derfor ned for at hente dem. Hun spørger til hvidvinsglassene, som ekspedienten fortæller er kommet hjem (trods hun ingen SMS har fået om dette) og at dem får hun da med ved samme lejlighed. Begge ting bliver pakket ind, og der bliver betalt for hvidvinsglassene.
Da min kæreste få dage efter så kigger på bonnen for rødvinsglassene, kan hun se, at der står et andet produktnavn for rødvinsglassene, end dem som hun skulle have. Hun går derfor ned i butikken og forhører sig. Butikken bekræfter, at det er de forkerte glas, hvorefter min kæreste får de korrekte glas med sig.
Trods de store frustrationer over en relativ simpel handel, så håber vi nu, at alt er som det skal være. Men nej. Juleaften finder vi så ud af, da min kærestes søster pakker sine hvidvinsglas op, at det også er de forkerte.
Lettere irriteret tager vi mellem jul og nytår ned i Imerco i Skive for at få løst problemet. De kan godt se, at de har lavet en fejl, og forsøger at rode bod på det. De lover derfor, at få dem bestilt hjem, men da min kærestes søster bor i København er det ikke helt acceptabelt for os. Ekspedienten lover derfor, at de får glassene leveret til en Imerco i Københavnsområdet, så de let kan afhentes. Min kærestes søster får en seddel, hvorpå der står at de er betalt, og ligeledes registrer butikken i Skive i deres bog, at de er betalt.
Vi accepterer episoden, og håber nu, at alt er i orden. Men nej, heller ikke denne gang er tingene i orden. Min kærestes søster har for få dage siden fået en SMS om at hendes glas er klar til afhentning. Men da hun kommer for at hente glassene stiller Imerco i København nu tvivl til om de er betalt eller ej. De ringer derfor til Imerco i Skive, der nu pludselig også stiller tvivl til om de er betalt eller ej. Butikken vil derfor ikke udlevere glassene før de bliver betalt på ny.
Min kæreste er derfor nu nød til at finde frem til bon (på de forkerte glas!) og/eller dankort transaktionsnr., fremvise det i Imerco i Skive før glassene kan blive udleveret.
Jeg synes, at ovenstående er et ganske kritisabelt sagsforløb, der tydeligt viser, at Imerco i Skive ikke har haft styr på særlig meget i juleperioden. Bemærk desuden at jeg helt har undladt at forklare min svigermors historie om nogle Peugeot salt- og peberkværne, som blev bestilt midt november, men som - trods lovet - ikke kom til jul. Her har sagsforløbet også været stærkt kritisabelt.
Ovenstående har gjort at vi fremadrettet ikke længere handler i Imerco i Skive. En butik vi ellers i mange år har lagt mange penge i.
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
Tak for din tilbagemelding. Vi vil gerne være den foretrukne butik inden for varer til køkken og bord, og det kan vi naturligvis kun være, hvis kunderne er tilfredse med den service og hjælp, I modtager. Og derfor er det også vigtigt for os at vide, når vi ikke lever op til forventningerne. Og det har vi desværre ikke gjort i dit tilfælde. Det beklager vi meget, og vi er kede af den ulejlighed, du og din familie har haft på den konto.
Det lader til, at alt hvad der kunne gå galt for os i dette tilfælde, gik galt, og vi kan ikke sige meget andet, end at det ligger så langt fra den service, vi gerne vil give. Butikken i Skive var desværre meget hård ramt af sygdom i begyndelsen af december 2012. Det er ingen undskyldning for din oplevelse, for selv under pressede omstændigheder ønsker vi at give vores kunder en god rådgivning og betjening. Det håber vi, at du vil give os mulighed for at vise en anden gang.