Kasper´s profile

Reviews (7)

Natursporet.dk

Personlige købsoplevelser er vejen frem!

Torsdag d. 8. august bestilte jeg en Klean Kanteen Reflect flaske samt en Klean Kanteen Sport Cap 3.0. Om eftermiddagen, samme dag, modtog jeg en mail om, at ordren var blevet afsendt. Fredag d. 9. august, dagen efter, modtog jeg min bestilling. Hurtigere og mere perfekt kan det ikke gøres!

Indpakningen virker gennemført; tapen på pakken er grøn hvorpå der står '100% recycled plastic' og med ordren fulgte to FairTrade-chokolader. Inden min bestilling tilmeldte jeg mig nyhedsbrevet på siden, og hér får man en rabatkode på 10% tilsendt til sit køb.

På den medfølgende faktura i pakken er en håndskrevet besked om produktet samt en besked om, at hvis man anmelder på Trustpilot får man en rabatkode på 10% tilsendt pr. mail - også håndskrevet. Det gør købsoplevelsen mere personlig, og man får fornemmelsen af, at der er jordnære personer med overskud bag, hvilket, i mine øjne, kun er positivt!

Jeg vender bestemt tilbage en anden gang!

12 August 2013

Reply from Natursporet.dk

Hej Kasper.

Sikke en flot anmeldelse! Det varmer at høre man gør det rigtige :-). Du har fået en masse deltaljer med og det skal du have tak for. På gensyn!

Venlig hilsen
Casper Wichmann,
Natursporet.dk

MADLOG

Kun hvis du vil tabe dig

Jeg prøvede for nyligt Madlog i en uge (8. - 14. november 2012) og var ret tilfreds med systemet. Der var langt flere fødevarer, end jeg havde forestillet mig - jeg oplevede kun en enkelt gang ikke at kunne finde en bestemt variant.

Madlog er meget nemt, ligetil og overskueligt og viser det hele på en præsentabel og fin måde. Jeg trækker dog en stjerne fra, da jeg sad tilbage med en lidt flad fornemmelse, da min uge udløb; Madlog er helt bestemt genialt til folk der ønsker at tabe sig, da man hovedsagligt blot holder øje med antallet af kalorier, man spiser hver dag. Men er dette ikke målet (eller måske endda slet ikke relevant som for mit vedkommende), så føles det ret ligegyldigt.

Hvis det skulle trække mig tilbage, så skulle mulighederne og feedbacken på de indtastede data være langt flere. Det ville være enormt genialt, hvis Madlog gik skridtet videre og fik sådan noget som vitaminer med i databasen, så der var en mulighed for at få "analyseret" sin kost lidt mere - fx at få fortalt, hvilke vitaminer man evt. mangler eller burde spise flere/færre af. En løftet pegefinger hvis man spiser for meget sukker/usundt/slik osv. En sådan udvidelse ville få mig tilbage som bruger med det samme.

Desuden ville det være oplagt med en gratis prøveperiode - jeg kender utroligt mange der på den måde ville prøve det af, og som ligeledes er skræmt lige så hurtigt væk igen, når de finder ud af, at det koster penge. Det er ærgerligt, for Madlog virker!

29 November 2012

Reply from Madlog ApS

Hej Kasper

Tak for feedbacken!

Det er sjovt du nævner det, for vi er netop ved at lægge en sidste hånd på en stor opdatering, hvor vi har kigget på en del af de punkter du tager op, blandt andet i forhold til kostanalysen (vitaminer etc.), som bliver meget tydeligere.

Kunne du tænkte dig at tage et smugkig? Vi skal snart have testet websitet hos et udvalg af brugere - har du lyst til at være med her? Så giv os et kald (77 22 32 43) eller skriv (support@madlog.dk).

Venlig hilsen

Mette, MADLOG

bodyman.dk

Tredje gang er lykkens gang...

... sådan burde jeg sikkert tænke, men jeg orker ikke rigtigt at forsøge en tredje gang, efter to købsoplevelser (ud af to) med irritationsmomenter. Første køb hos Bodyman blev leveret til den forkerte adresse (fakturaadressen og ikke leveringsadressen). Nåh ja, det ér jo menneskeligt at fejle (selvom fejlen er uheldig), derfor forsøgte jeg med en ny bestilling, som denne anmeldelse egentlig er baseret på:

Jeg bestilte en kasse med 25 proteinbars (13 x Hazelnut & Chocolate + 12 x Coconut & Chocolate). Da jeg modtager pakken d. 15. september 2011, er der blevet pakket 13 x Hazelnut & Chocolate + 12 x BANANA & Chocolate. Jeg kontakter herefter Bodyman via chat-supporten, hvor jeg får tilbuddet om, enten at få pengene tilbage for de forkerte proteinbars (mod at sende dem retur) eller at få tilsendt noget returmateriale, så jeg kan få ombyttet de forkerte proteinbars til de rigtige. Jeg takker ja til det sidste, men modtager aldrig noget returmateriale. Herefter forsøger jeg at komme i kontakt med Bodyman via chat-supporten - dog uden held (et par gange har jeg fået startet kommunikationen, men supporten er pludseligt gået offline). Jeg har selv en masse at se til, og kommer først i starten af december 2011 (næsten 3 måneder efter) igennem chat-supporten og får denne gang at vide, at jeg skal skrive en mail til Bodyman i stedet. D. 28. december 2011 skriver jeg en mail til Bodyman med en lang forklaring og et ønske om at få pengene tilbage i stedet. Jeg hører aldrig fra Bodyman, indtil der i starten af februar 2012 dukker et lille, sølle, krøllet og vådt brev op med en lignende medtaget returseddel. På dette tidspunkt var kassen med proteinbars for længst foræret væk - med de forkerte Banana & Chocolate varianter. Jeg fik altså aldrig det, jeg egentlig betalte for...

PS. Da jeg i øvrigt efter alle endte chat-support korrespondancer valgte at hakke af ved ønsket om at få en kopi af samtalen tilsendt via mail, skete dette aldrig alligevel.

21 December 2012

Reply from Bodyman.dk

Hej Kasper.

Det kan jeg godt forstå du er ret træt af.

Vil du sende os en mail på info@bodyman.dk, så sørger vi for at få redet trådene ud, for det er da en uheldig omgang du er blevet rodet ind i.

Mvh
Team Bodyman.dk

LØBESHOP.DK

Alt perfekt!

Jeg bestilte et pulsur mandag d. 19. november kl. 13:19. Modtog en mail kl. 15:41 om, at pakken var blevet afsendt og et dertilhørende forsendelsesnummer, så pakken kunne spores. Allerede næste dag, tirsdag d. 20. november, blev pakken modtaget om formiddagen.

Pulsuret var hele 400,- billigere end hos alle andre webshops (grundet deres juleudsalg - det holder!) og fragten var gratis.

Perfekt handel. Jeg har allerede en længere liste juleønsker fra løbeshop.dk's udvalg.

Befro

Perfekt!

Super perfekt handel!

Bestilte en tirsdag 15:40 og modtog allerede min bestilling næste dag. Priserne var i øvrigt helt vildt i bund ift. alle andre webshops - især på hukommelseskortet! Jeg bestilte et hukommelseskort og et ekstra batteri - begge meget små ting - og de blev afsendt i en større pakke. Super fedt, da det mindsker chancen for at en eventuel lille pakke forsvinder under forsendelsen.

Jeg handler helt sikkert hos Befro igen og har allerede kig på flere ting. Kan varmt anbefales!

Tilføjelse; virkelig fedt med mulighed for at betale via PayPal!

Cdon

Langsom levering men billige priser

Jeg har netop modtaget min bestilling på to serier.

Jeg bestilte tirsdag d. 5. juli 2011 kl. 16.10 og modtog altså først min bestilling en uge efter - i dag d. 12. juli 2011. Det er ikke godt nok, eftersom jeg endda havde håbet på, at modtage serierne til weekenden... 7. juli 2011 modtog jeg en mail, med besked om, at min ordre var leveret fra lageret (super service) - men først kl. 20.10?

Jeg har dog valgt ikke at trække to stjerner fra, da priserne var enormt billige ift. stort set alle andre netbutikker. Fragtprisen på 29 kr. er også okay, taget de billige priser på varerne i betragtning.

Jeg vil nok vælge at handle hos Cdon igen, hvis jeg skulle finde noget usædvanligt billigt ift. andre webshops, og jeg ikke står og skal bruge det hurtigst muligt.

PS. Sleeve-coveret på den ene serie er i øvrigt noget medtaget i toppen og meget lidt i bunden - se evt. billederne. Ikke slemt, men hvis man er "perfektionist", bør man være opmærksom på, at Cdon tilsyneladende sender mindre ordrer i kuverter.

MovieZoo.dk

Rigtig god service!

Jeg har kun haft gode oplevelser med Moviezoo.
Kontakten har været god, og levering lynhurtig. Der er desuden gode kampagner, konkurrencer og tilbud.
Personerne bag Moviezoo er imødekommende, hvis man skriver til dem om forslag eller ændringer.
Tak for kun gode oplevelser!

Kasper´s profile

profile image of Kasper
Kasper
Reviewer
Male, 1989
Denmark

About