Kasper´s profile

Reviews (2)

Alka

Jeg betaler for noget jeg egentlig ikke kan bruge.

Jeg er træt af at betale tusinder for noget jeg egentlig ikke kan bruge. Det er så sjældent at jeg får brug for hjælp, og når jeg så har brug for hjælp kan det ikke lade sig gøre, fordi Alka sørme lige kan finde det jeg søger erstatning for til lidt under min selvrisiko. Jeg har jo betalt en pris så mener jeg at det er det beløb man bør gå udfra som tabet. Telefonen jeg mistede var jeg lige færdig med at afbetale på. Kvinden jeg talte med fra Alka var heller ik just behagelig at tale med. Hun var snerpet og fik det til at lyde, jeg forsøgte at tage røven på Alka.
Min cykelforsikrning bortfaldt for nogle år siden da jeg fik stjålet min cykel to gange inden for kort tid. Den var låst med godkendte låse. Det giver ingen mening at man kan lave om på forsikringen!?
Jeg overvejer meget at skifte til et andet forsikringsselskab.

Stephen Frank Mortensenand Søren Lund-Hansen found this review useful

10 July 2012

Reply from Alka

Kære Kasper
Forsikring er en speciel størrelse. For egentlig håber vi vel alle på, at vi ikke får brug for den, da anledningen er en ærgerlig hændelse i form af f.eks. tyveri, som i de tilfælde, du nævner.
Når uheldet er ude, så kommer forsikringen i spil. For at minimere den årlige udgift, har du mulighed for at vælge en selvrisiko. Det betyder, at denne fratrækkes ved skade, så erstatningen ikke har samme størrelse, men den årlige udgift har ligeledes været mindre, så på den måde er der balance i tingene.
Det er ærgerligt, hvis du føler, at Alka virker snerpet, men vi har ikke mulighed for at yde dig erstatning, der svarer overens med nyprisen på aktuelle mobiltelefon. Som du ved, så falder produkter i værdi med alderen og derfor følger størrelsen af erstatning dette, hvilket også er beskrevet i forsikringsbetingelserne. Ligeledes tager forsikringen ikke højde for, hvilken måde du har valgt at finansiere købet på, men erstatter ud fra gældende betingelser.
I betingelserne kan du ligeledes læse, at Alka i forbindelse med forsikringshændelse, har ret til at revurdere den aktuelle risiko, og at du som kunde ligeledes, som følge af dette, vil være fritstillet pr. ændringsdato og dermed have mulighed for at finde en ny løsning i andet selskab. På denne måde sikrer vi, at du som kunde har en forsikringsaftale, der stemmer overens med dine behov, og at vi som selskab har mulighed for at yde erstatning, der stemmer overens med den risiko, vi vurderer, er aktuel.
Jeg håber, at ovenstående besvarer dine spørgsmål og din undren. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte forsikringsrådgiver Peter Larsen på pla@alka.dk

Hilsner
Lise Agerley, Kommunikationschef Alka

www.computersalg.dk

Smertefrit..

Jeg har købt dele til stort set en hel computer, og det gik ganske smerte frit. God mail korrespondance. flink kundeservice. Levering efter 2 dage;)

Kasper´s profile

profile image of Kasper
Kasper
Reviewer
København, Denmark

About