jan´s profile

Reviews (16)

Besoeglaegen

Selv fejlmeddelelsen har fejl

Sitet har nu været nede i en uge. Der er ingen mulighed for kontakt eller support. Fejlmeddelelsen har en smuk cliffhanger, som pirrer ens nysgerrighed længe efter man har set siden.

"Vi beklager meget at der er opstået en fejl i systemet. Dette betyder at din handling

Vi har gemt fejlen, så vi kan gå ind og rette den og undgå fejl som denne i fremtiden"

Min handling har en betydning, men hvilken? Og når man nu ikke kan få fornyet sin medicin er det endnu mere spændende. Lever man længe nok til at få svaret?

Laegerneydreoesterbro

Ingen kontakt

Det er umuligt at komme igennem telefonisk. Selvbetjeningssystemet har været nede i flere uger. Jeg har ikke kunne fornye min medicin og det har stresset mig urimeligt i hverdagen. Det burde slet ikke være lovligt at drive en praksis sådan.

KK

Elendigt

Man bliver slettet efter 2 års inaktivitet og kan ikke registrere sig igen online. Eneste mulighed er at vade ned på biblioteket og stå i en lang sovjetkø. Det er jo en ren tidsmaskine - et ormehul til firserne.

SOS International

Meget tilfredsstillende

Jeg ved ikke om der er nogen alternativer til sos.dk, men det gik sgu meget glat da bilen brød sammen i Tjekkiet. Hurtig vejhjælp og på værksted næste dag. Fik lidt mærkelige oplysninger da jeg spurgte om jeg ville få hotellet refunderet, men i sidste ende fik jeg pengene uden brok.

10 October 2013

Reply from SOS International

Hej Jan

SOS International har ikke tidligere overvåget de anmeldelser, der kommer ind på Trustpilot.dk, hvorfor vi ikke har kommenteret din anmeldelse tidligere. Som et led i en mere proaktiv kundeservice vil vi fremadrettet være til stede på platformen og lytte til tilbagemeldinger, vores kunder giver os. Ris og ros er en vigtig del af vores forretningsudvikling, og vi vil tage alle de input, der kommer med videre.

Tak fordi du tog dig tid til at skrive en anmeldelse på Trustpilot.dk. Vi er meget glade for din positive feedback.

Venlig hilsen SOS International.

Cykelborsen

perfekt!

Jeg lejede en cykel hos cykelbørsen og det viste sig at priserne var rimelige, cyklen var udmærket, og betjeningen var i top. Jeg havde akut brug for at forlænge lejeperioden, så jeg ringede og fik at vide at det var helt i orden. Det er tydeligt at dette er en virksomhed, som sætter en dyd i at have tilfredse kunder.

Fullrate A/S

Bedste support

Fullrate har markedets bedste support. Håber det bliver ved at være sådan efter TDC har købt Fullrate. Fullrates supportere er professionelle og ved hvad de taler om. Desuden svarer de hurtigt på din forespørgsel - både emails og telefonisk, og der er ikke en endeløs telefonmenu, hvor du bliver stillet om fra den ene erhvervspraktikant til den anden (TDC). Jeg havde dog lidt problemer med mit modem (Zyxel) som ofte skulle genstartes, men de sendte mig et nyt, som fungerer upåklageligt (indtil videre).

Cykelgear

Dårlig levering

Cykelgear bruger et firma der hedder GLS til levering, som forsøger at levere omkring middag, hvor der selvfølgelig ikke er nogen hjemme, medmindre man er arbejdsløs eller har en hjemmegående kone. Når man på GLS' hjemmeside sporer pakken er der ingen mulighed for at få ændret adressen, og man kan heller ikke se hvornår de vil forsøge igen. Hvorfor kan cykelgear ikke bruge PostDanmark, så man kan få pakken i døgnboksen? Døgnboksen er jo en fantastisk opfindelse, så hvorfor bruge et firma der ikke understøtter den?

13 July 2011

Reply from Cykelgear.dk

Hej Jan, tak for din anmeldelse

Vi benytter både GLS og Post Danmark.

Du har selv muligheden for at vælge om du ønsker at det er Post Danmark eller GLS der skak køre ud med din pakke.

Det er ligeledes muligt at skrive under bestillingen at pakken kan stilles, fx i en carport eller lignende.

Er du utilfreds med den service GLS yder er du velkommen til at give dem en bedømmelse og vælge Post Danmark næste gang du bestiller.

Opstår der problemer med leveringen, både Post Danmark og GLS, så kan du altid kontakte os, så skal vi nok tage os af det.

Kræftens Bekæmpelse Netbutik

De bruger telemarketing

Vælger man at anvende telemarketing, placerer man sig automatisk i en dybt suspekt gruppe af virksomheder og organisationer. Telemarketing spekulerer i at fange en person med paraderne nede og få vedkommende til at gå med til ting, som man normalt ikke ville gå med til, hvis man havde tid til at tænke over det. Jo, det er en fin sag, men at bede om et bidrag på 2000 kr. er ikke seriøst.

Cure4you

amatøragtigt

At layoutet ligner noget fra en svunden tid, er en ting, men når hele brugeroplevelsen er elendig, så er der ikke meget at glæde sig over. Det min bedømmelse angår, er den side som kommer frem, når jeg kommunikerer med min læge, og som angivelig er produceret af cure4you. Særligt er det helt uacceptabelt at beskeder fra lægen ikke gemmes, når man har set dem én gang. At beskederne ikke må indeholde mere end 300 tegn, er også typisk for den arrogance som der er i sundhedsvæsenet. Så må man begynde at lede efter mulige forkortelser og fjerne tegnsætning. Om fejlen skyldes min læge eller cure4you ved jeg ikke med sikkerhed, men cure4you står som ansvarlig for siden.

Aurin Ræder found this review useful

Lufthansa

god service

Jeg kom lidt sent til mit fly i Paris, og blev hjulpet meget venligt af Lufthansas personale, som lod mig springe køen over. Jeg har fløjet flere gange med lufthansa og har ingen negative erindringer om dette. Alt har været i orden.

Nybrokano

Utilregnelige åbningstider

På hjemmesiden står, at der er åbent "fra 10 til 19 ALLE ugens dage" (bemærk at de skriver "alle" med stort, ikke mig) og at sæsonen går "fra 16. april til ultimo 25. september". Dette skal dog vise sig overhovedet ikke at passe. Da jeg dukkede op klokken 17 d. 26 april var der lukket og slukket. Forinden havde jeg ringet for at dobbeltchecke åbningstiderne, men den automatiske telefonsvarer nævnte ikke noget om, at der ekstraordinært skulle være lukket. Jeg skrev også en mail, som ikke blev besvaret. Da jeg så dukkede op (efter en køretur på 30 minutter) og ved selvsyn konstaterede at biksen alligevel var lukket, ringede jeg igen og kom igennem til en mand, som kunne fortælle mig at der ganske rigtig var lukket, og at sæsonen for alvor gik igang efter 1. maj, men at de havde haft tryk på i påsken, hvilket ikke rigtig hjalp mig i situationen.

Rentalore

Helt i orden

Jeg lejede en projektor, og kvaliteten var bedre end forventet. Selvom det er privat udlejning fungerede alt nemt og smertefrit.

Eurosportplayer

Ulandsforretning

Jeg oplevede nogenlunde det samme som anmelderen nedenfor. Jeg købte en måneds adgang og opdagede at Eurosport blev ved at trække penge fra min konto måned efter måned, selvom jeg flere gange havde skrevet til dem og bedt dem om at stoppe det "abonnement", jeg aldrig havde bedt om. Banken fortalte mig at eneste mulighed jeg havde, var at spærre mit kort, hvilket jeg så gjorde.

DR

DR holder max

DR2, DR K, P1 især. Intelligent radio og tv for intelligente mennesker. Og licenskronerne financierer jo også et alternativ for alle jer andre: TV-2. Så snup en tudekiks og lad være at jamre.

Martin Lyng Pedersen, Allanand jan manfeld found this review useful

TDC A/S

TDC er en pengemaskine

Så snart du har meldt dig som kunde, begynder de at malke dig. Denne anmeldelse er ikke baseret på et enkeltstående tilfælde, men rettere en lang række af tilfælde gennem tiden, hvor de TDC har vist at deres kundeservice er under al kritik. Jeg var desværre i den situation, at jeg var nødt til at anvende TDC på et tidspunkt, idet der ikke var lagt noget kobber til min lejlighed. Det skulle blive begyndelsen til et langt og udmattende farceagtigt forhold mellem os.

29 September 2010

Reply from TDC A/S

Hej jan,

Jeg er ked af den oplevelse du har af TDC.
Hvis der er noget, jeg kan hjælpe dig med, må du meget gerne skrive til mig på thomaswandahl(snabel-a)tdc.dk.


Med venlig hilsen

Thomas Wandahl
Kundeservicechef i TDC

Acer

Ringe kvalitet og uanstændig service

Jeg købte en Acer Timeline laptop i marts 2010. To måneder senere begyndte baggrundsbelysningen at svigte sporadisk i den ene side, men man kunne stadig sagtens se skærmen. Jeg havde ikke på noget tidspunkt tabt computeren, men blot transporteret den til arbejde i min rygsæk, hvilket man skulle mene en laptop burde holde til. Et par måneder senere blev problemet værre. Hele venstre side var stort set uoplyst. Og så en måned senere igen gik al baggrundsbelysningen og computeren var ubrugelig. Jeg har flere vidner på at skærmen langsomt holdt op med at fungere og altså ikke gik ud af funktion ved et enkelt slag eller lignende.
Jeg sendte den til reparation og regnede med at garantien ville dække. Ifølge aftale med Acer hentede UPS computeren og sendte den til Acers værksted i tyskland. To dage senere kom den tilbage igen med en seddel på tysk. Det var noget med at min papkasse var uegnet til forsendelse. Og det på trods af at jeg havde viklet et tykt lag bobleplast omkring og stabiliseret med avispapir. Jeg købte en ny papkasse på posthuset og sendte den igen, nu med mere bobleplast. Igen fik jeg den tilbage med samme besked. Jeg købte nu noget flamingo og gik igang med et større kreativt pakningsprojekt. Tredie gang accepterede den den. Og to dage senere skrev de at skaden var mekanisk og at garantien ikke dækkede, da de mente jeg havde tabt produktet, hvilket ikke er sandt. Jeg kunne vælge at få betale DKK 2,206.97 for at få den repareret. (Laptoppens nypris var ca. 3500) Eller de kunne sende den tilbage, hvis jeg vel at mærke betalte dem 303 kr. i administrationsgebyr. Og jeg kunne ikke ringe eller emaile mit valg. Det skulle sendes i et gammeldags brev.

Jeg må indrømme at jeg stadig er målløs og vil naturligvis undersøge mine juridiske rettigheder, og hvorvidt en sådan kundeservice er lovlig.

jan´s profile

profile image of jan
jan
Reviewer
Male
Denmark

About