Mathias Flink Brandt´s profile

Reviews (3)

www.computersalg.dk

Fin handel

Først og fremmest vil jeg understrege, at der ikke har været nogle problemer med det tilsendte produkt, og leveringen har været ganske hurtig.
Det irriterer mig dog, at ComputerSalg.dk ved oprettelse af en bruger udsender passwordet i ren tekst på e-mail. Jeg kontaktede deres support omkring problemet, og svaret lød:
"Vi anbefaler altid at man skifter det autogenerede password man modtager i forbindelse med brugeroprettelse."
Dette er dog helt forkert. Passwordet er IKKE autogenereret, og der følger INGEN anbefaling med i e-mailen. Medarbejderen har tilsyneladende ikke helt styr på, hvad han snakker om. Jeg skrev til ComputerSalg igen, men har ikke hørt fra dem endnu (3 dage siden). Det er simpelthen for slapt at virksomheden ikke har bedre styr på sikkerheden.

08 September 2013

Reply from ComputerSalg.dk A/S

Hej Mathias

Tak for din anmeldelse.

Jeg har skrevet en mail til dig med vores betragtninger omkring valget af sikkerhedsniveau.

Men det er klart at hvis vi ikke gør det bedst muligt, så vil vi genoverveje vores procedure.


Mvh
ComputerSalg.dk
Jens Thøgersen

Playgames.dk

Ganske fin oplevelse

Da jeg var førstegangskøber gik der nogle timer før jeg fik min kode. Jeg kan forstå at dette kan være nødvendigt fra butikkens side for at undgå svindel, men det skaber en minimal irritation hos kunden. Det er selvfølgelig kun et problem ved første køb.
Ellers intet at klage over, og jeg handler der gerne igen. Priserne er umiddelbart gode :)

Føniks A/S

Langsom behandling, vildledende leveringspris og uforsvarlig indpakning

Langsom behandling:
Jeg bestilte varen mandag. Tirsdag fik jeg en mail om, at den forventede afsendelsesdag ville være torsdag.
Varen blev afsendt torsdag, og leveret af GLS fredag. Jeg forstår dog ikke hvad Føniks foretog sig tirsdag-torsdag.

Vildledende leveringspris:
I indkøbskurven var leveringsprisen angivet til 0 kr. Først efter jeg havde indtastet leveringsoplysninger m.m. stod det klart, at prisen kun er 0 kr hvis GLS afleverer til en af deres pakkeshops. Det eneste alternativ er levering af Post Danmark til 99 kr(!!).

Uforsvarlig indpakning:
Jeg bestilte en harddisk som blot var tapet fast til et stykke pap, og lagt ned i en kasse. Harddisken kunne ikke umiddelbart flytte sig rundt under transporten, men der var absolut intet fyld (skum, papir el.lign.) til at absorbere stød. Det virker ikke som den mest optimale eller forsvarlige måde at pakke en mekanisk harddisk på.

Prisen var blandt de laveste og det tilsendte produkt var det korrekte. Men jeg vil umiddelbart ikke vælge Føniks igen, desværre. En virksomhed det kun har med IT-produkter at gøre, bør som minimum kunne finde ud af, at pakke og forsende en mekanisk harddisk på en forsvarlig måde.

13 December 2012

Reply from Føniks A/S

Hej Mathias

Jeg vil gerne forsøge at forklare dig forløbet.

Til dit første punkt:
Du bestilte en vare mandag aften, ergo kan vi ikke behandle ordren før tirsdag.
Den vare du bestilte var oplyst som værende på fjernlager med 2-3 dages leveringstid.
Varen skal derfor bestilles hjem fra fjernlageret og derefter sendes til dig - den blev bestilt tirsdag og var fremme torsdag, hvor den blev sendt til dig.
Fra tirsdag til fredag er der 3 arbejdsdage (bestillingsdagen medregnes naturligvis ikke, da vi/fragtfirmaerne ikke kan levere samme dag som man bestiller), og dermed har vi overholdt den angivne leveringstid.

Dit andet punkt:
Vi oplyser at vi har levering fra 0,- kr.
Dette kan ikke siges at være andet end korrekt, da vi tilbyder levering til 0,- kr. på alle ordrer. Langt størstedelen af vores kunder er glade for GLS pakkeshop muligheden, da den er langt mere fleksibel end andre leveringsmetoder.
Vi tilbyder Post Danmark som alternativ til en gennemskuelig, fast pris, der er ens uanset om du bestiller en pakke på 2kg. eller 30kg.

Dit tredje punkt:
Jeg kan kun beklage at varen ikke har været pakket bedre ind.
Lageret har fået en reprimande omkring det.

Jeg håber forklaringen har gjort forløbet mere tydeligt for dig.
Jeg håber også du vil overveje at handle hos os igen fremover.

Mvh. Stefan, Føniks A/S

Mathias Flink Brandt´s profile

profile image of Mathias Flink Brandt
Mathias Flink Brandt
Reviewer
1990
København, Denmark

About