Jeg har to gange bestilt fra asos, og de bestilte varer kommer virkelig hurtigt og det er god kvalitet for rimelige penge og ingen porto!!
Hvis jeg var millionær havde jeg købt alt hvad der var i asos-shoppen :)
Jeg har flere gange handlet på hm.com, og der er lang ventetid på leveringen.
De har nogle gode priser, men også en dyr levering.
Jeg har prøvet et par gange at varen har været udsolgt og derfor ikke sendt eller leveringen er delvist sendt osv. selvom der har stået at ordren var fuld leveret. Det er lidt trist, at de ikke kan finde ud af at opdatere, så man ved hvad man kan bestille.
Men hvis der er et godt tilbud, vil jeg dog stadig benytte mig af det. :)
Jeg har nu to gange i træk bestilt en vare på nelly og modtaget en defekt vare og derved skulle sende varen tilbage. Kundeservice svarer okay hurtigt, men kommer med standard svar og giver nellypenge til højre og venstre som kompensation for den defekte vare. Derefter skulle jeg skrive til kundeservice igen for at få penge retur for porto og jeg skal ind og bestille samme produkt igen, hvis jeg vil have den vare, som jeg bestilte til at starte med.
Jeg synes det er får dårligt, og det er sidste gang jeg handler på nelly.com.
Jeg har nu to gange handlet hos elf. Første gang fik jeg en gratis gave med, som var en stor makeup kasse med øjenskygger, blush og solskinspudder. Den ene af solskinspudrene var dog desværre gået i stykker, så der var glimmer ud over det hele. Jeg skrev til kundeservice - meget dårlig kundeservice, som først svarer en uge efter man har sendt en mail - og fik efter meget besvær sendt nogle billeder til dem, så de kunne vurdere hvilken type erstatning jeg skulle have. Det endte så med en erstatning på 10£ til mit næste køb. Jeg fik derfor en kode på 10£ til elf-shoppen.
Da jeg så lidt senere skal købe en hel masse ting, virker koden ikke! Så må jeg igen skrive til kundeservice og igen venter næsten en hel uge før jeg får noget svar. De giver mig så en ny kode, som så virker. Det ærgelige er bare, at jeg nu ikke når at få mine ting inden jul, og noget af det er en julegave.
Men ellers er det nogle gode produkter og gode priser og godt beskyttet i pap og bobleplast. :) Jeg skal i hvert fald købe flere ting derinde fra!
Jeg bestilte poesikøleskabsmagneter fredag eftermiddag - ingen porto eller noget som helst. Jeg modtog min pakke dagen efter. Super hurtigt og ingen problemer :)
Jeg bestilte to kalendere den 8/12 og fik to mails den 10. og 11. om at de var kommet i produktion. Jeg fik i dag den 19/12 en pakke fra Photobox med en kalender, som jeg ikke havde bestilt.
Jeg skrev til deres livechat, og forklarede mit problem, og de sagde at de ville bestille to nye kalendere, da de ikke vidste hvilken en af kalenderene der var blevet byttet ud med en anden. Min eneste kompensation var, at jeg nu fik tre kalendere, da den kalender fra den første bestilling stadig kom til mig. Og den nye bestilling kan ikke nå at komme inden jul.
Det synes jeg virkelig er for dårligt, når man bliver lovet guld og grønne skove og man nok skal nå at få sine bestillinger inden jul. ØV! det er første og sidste gang jeg handler hos Photobox.
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook