jesper´s profile

Reviews (33)

Tryg

Ingen bøvl, men bestemt ikke billigst

Har haft skade på vandrør og bil. Har aldrig haft bøvl med Tryg, fik et billigere tilbud, men efter det andet selskab gav problemer inden vi fik flyttet alle forsikringer, de ville bl.a ikke tage vores ulykkesforsikring pga. Psykisk sygdom. Ja så valgte vi at blive hos tryg, som jeg synes lever op til deres navN og motto. Vi føler os trygge ved vores forsikringer hos dem og den gode betjening vi har fået.

Alka

3 fejl inden vi nogensinde kom over

Til at starte med var der fin service, men vi fik aldrig tilsendt betingelserne som lovet. Nå, men lige pludselig kom det så et brev om jeg havde opgivet falske oplysninger mht. Bil forsikring, nej jeg havde bare taget fejl af et årstal for en skade. De undersøgte det ikke engang sendte bare et brev og i samme brev steg bilforsikringen til det dobbelte. Efter lidt bøvl blev det dog ændret tilbage.
Så kom dråben.... De vil ikke dække en ulykkesforsikring på min kone pga. En depression, hvad har det dog med eb ulykkesforsikring at gøre ... Nå, vi fik annulleret alle aftaler og vendte tilbage til vores gamle selskab. Min kone var både ked af det og følte sig trådt på.

Nu finder vi så ud af at Alka rent faktisk ikke overholder FN s resolution om menneskerettigheder selvom Danmark har underskrevet den.

Hvor usselt !

jan nielsen found this review useful

Trustpilot

Ikke imponerende

DEr er bestemt ikke styr på fupanmeldelser og når man henvender sig tages det ikke seriøst

18 November 2013

Reply from trustpilot.dk

Hej Jesper

Tak for din kommentar.

Troværdighed er altafgørende for os. For at opretholde en høj troværdighed har vi eksempelvis flere udviklere, der ikke laver andet end at forbedre processerne, der genkender mistænkelige anmeldelser.

Derudover opfordrer vi alle forbrugere og virksomheder til at rapportere anmeldelser, der ikke overholder retningslinjerne eller som virker mistænkelige. Vores hold af community supportere kigger derefter på sagen.

Jeg har ledt efter din e-mail i vores system, men jeg kan faktisk ikke finde den. Det ser ud som om, at der måske er sket en fejl. Kunne jeg få dig til at sende din e-mail igen til support@trustpilot.com, så vil vi meget gerne kigge på sagen.

Du kan også læse mere om vores arbejde med anmeldelser her:
http://blog.trustpilot.com/kvalitet-i-brugeranmeldelser/

Mvh
Kasper
Trustpilot

Proluxvinduer

Forsinket levering, ingen oprydning og skader på materialer og mur under montage

Vi bestilte dør og vindue med montage og blev lovet en levering i januar måned, men døren var først færdigmonteret i April.
Da vi kom hjem efter tømrerne havde været og montere døren var der byggerod i hele gangen og stuen. Der ikke ryddet op andet end den gamle dør og terrassedør var lagt ud foran. Der var meget støvet og de havde beskadiget 3 mursten under opsætning af hoveddøren samt lavet ridser og buler på døren. Værst af alt var at en af kontaktpersonerne (1) nægtede der ikke var ryddet op og skader på døren, de var dog citat "klar over skade på mursten og det kom der en murer og lavede det" og de sagde tømrerne havde støvsuget. Det gjorde der også ca. 1½ måned efter. Det var først efter en lidt alvorlig samtale at vi fik aftalt at den person (2) jeg oprindelig havde lavet aftalen med kom forbi. Han (2) kunne sagtens se der hverken var støvsuget eller ryddet op og kunne også se fejlene på døren, som han efterfølgende kom og reparerede. Det gjorde han med et udmærket resultat.
Næste fejl var så de ikke havde monteret indvendige lister, selvom de ved henvendelse til kontaktpersonen (1) nægtede det var indeholdt i kontrakten, som jeg så måtte sende en kopi af hvor det fremgik. De valgte så at sende en regning hvor listerne var indeholdt, men de havde stadig ikke udført det. Her måtte der så endnu engang tovtrækkeri til før det blev løst.
Vi skal have skiftet de resterende vinduer (de skiftede hoveddør og en terrassedør til et vindue) næste år, men det bliver ikke proluxvinduer der får den opgave.

PS tømreren de havde til at montere hedder sydsnedkeren, som vist er et og samme firma som proluxvinduer, de bruger i hvert fald samme cvr nummer.

PPS og slet ikke spor mistænkeligt at der efter min anmeldelse kommer 8 gode lige i træk så de kommer op på 10 anmeldelser i alt og alle 8 er til 5 stjerner. 4 af dem har endda kun den ene anmeldelse ... tsk tsk tsk could it be more obvious !!! Det koster en stjerne mere

Philips Danmark

ringeste support og hjemmeside

Det er nærmest umuligt at finde et sted hvor man kan sende en mail til supporten, først efter at have været igennem utallige forhindringer kommer man frem til kontakt info ...
Problemet er deres software (songbird) ikke vil installere en firmwareopgradering så jeg langt om længe kan få dansk på min gogear, men ak hjælpen fra philips er ligesom at ringe til en IT-service ... "har du prøvet at genstarte... prøv at geninstallere" hold nu k... op det er ringe. Utroligt ... jeg havde forventet meget meget mere af philips, men får en elendig hjemmeside, dårlig service, dårlig software, elendig information på hjemmeside og lang tids venten på svar ... du godeste kom nu ind i kampen philips !!!

OW found this review useful

Gucca

gennemsnitlig

Leveret varen til tiden 2 dage, men bestilte også efter kl 16. så ok - indpakning ok - pris ok
Men ikke noget man ikke forventer fra enhver forhandler på nettet så en ok oplevelse, dog lige den lille detalje at der under min ordre fra ca. kl. 9 til ca. 16. stod at min vare blev pakket ind ... det tager åbenbart lang tid at pakke ind, måske de skulle ændre teksten til under behandling eller lignende for det er lidt misvisende

05 September 2012

Reply from Gucca A/S

Hej Jesper,

Det glæder os at høre du generelt er godt tilfreds med handlen :-)

Når vi skriver under status, at produkterne "bliver pakket" betyder det, at de fysisk bliver pakket og status ændre sig herefter når de bliver afhentet af Post Danmark.

Med venlig hilsen
Gucca

Amazon

God service

Har bestilt bøger, film osv. hos dem flere gange uden problemer, hurtig levering god information undervejs, ja der kommer dansk moms på prisen, men så ved jeg også der ikke kommer overaskelser i tolden. Gratis levering ved bestillinger over 25£ også til DK. Fik bøger i julegave, den ene havde jeg og sendte den retur. 7 dage efter fik jeg en tilgodeseddel på bogen og fragt.
Fik lidt over 2£ retur på en forudbestilling, da varen blev solgt billigere hos en konkurent på udgivelsesdagen.
Kan roligt anbefale dem til en tryg nethandel

Mehmet Ali found this review useful

Kvik

god service og inspiration

Fik køkken i efteråret 2010, undervejs var der ingen større problemer. God rådgivning undervejs i butikken i Fredericia, vi fik ændret et par fejl vi selv havde på vores tegning. Prisen kunne der handles om og vi var tilfredse. Leveringen var ikke optimal, lige pludselig havde de været forbi med køkkenet, men vi havde ikke fået besked om de kom den dag, heldigvis fik vi også styr på det og vi fik monteret vores køkken af en tømrer tilknyttet kvik. Der var dog leveret forkert håndvask, som blev byttet til næste dag. Sidenhen har vi købt lidt ekstra hylder og skuffer uden problemer.

Elgiganten.dk

Elendig kundebetjening

Min kone forsøgtes forgæves at købe en GPS fra TomTom Elgiganten har (havde?) på tilbud i denne uge og mødte frem i butikken i Kolding mandag ca. kl. 13.00

Hun fik at vide de ikke havde flere tilbage, selvom der i deres annonce ikke står begrænset antal eller lignende. Så turen til Kolding var spildt, dog fik hun så besked om at den kunne bestilles på deres internetside. Ja, der er åbenbart ikke meget ved at møde op i deres butik.

Jeg kigger så efter GPSen på deres internetside og her sælges den til samme pris .... vel og mærke uden TMC. Så er der jo ikke tale om samme produkt og så vidt jeg ved skal man efter købeloven (lov om beksyttelse af forbrugere) tilbyde kunden en anden mindst lige så god vare, elgiganten vælger så at tilbyde en ringere vare. Det er måske den slags dårlig service elgiganten forsøger at være kendt for, jeg synes ganske enkelt det er for ringe.

Neffets skriver at det er noget vrøvl, men han har nu ikke helt ret i sin antagelse. Det er ganske vist ikke købelovens bestemmelser der er overtrådt, men derimod markedsføringslovens § 9 stk. Stk. 2. som lyder:
"Tilbyder en erhvervsdrivende en vare eller tjenesteydelse til en bestemt pris, og har den erhvervsdrivende rimelig grund til at antage, at denne ikke vil være i stand til at imødekomme efterspørgslen i en mængde, som er rimelig i forhold til tilbuddet og omfanget af dets markedsføring, skal den erhvervsdrivende tage et klart forbehold herom i markedsføringen."

Ekstra Bladet

Abbonementsopkald

Fik et opkald fra deres abb. service med henblik på at skrive abbonement hos dem, jeg oplyste straks jeg ikke var interesseret, hvorefter røret blev klappet på. Ikke et eneste ord om undskyld forstyrrelsen eller ha´ en goddag, næh er man ikke interesseret bliver der bare smidt på, så er de da helt sikre på jeg aldrig køber deres avis !!

Spotify

Ubrugeligt

Desværre er det ikke muligt at bruge spotify udenom Facebook, ikke så vidt jeg kan se og selv med facebook kan jeg ikke logge ind andet end på deres hjemmeside ... ubrugeligt

Bo Nielsen, Casper Salling Nielsenand Mortificare found this review useful

www.computersalg.dk

Ingen problemer, leveret til tiden, god service

Der blev leveret som aftalt fra computersalg.dk, ingen forsinkelser eller udskiftninger. Hvis jeg får brug for service og den er god kan det være at de får en stjerne mere, men levering til tiden alene giver ikke 5 stjerner.
Havde bestilt forkert HDD undervejs, men den blev skiftet ud med den rigtige uden problemer og sendt direkte til mig udenom de andre varer. Var forsinket til en redeem kampagne, men kom bare på den næste ... computersalg er en ud af 2 forhandlere jeg bruger og har kun fået god service fra begge :)

Proshop

Gode erfaringer

Har handlet hos dem flere gange uden problemer levering til tiden 1-2 dage efter ordren og ikke haft problemer med at få byttet defekt vare.

Dustinhome

levering lidt langsom og lidt info

Deres nuværende reklamer med lynhurtig levering stemmer ikke helt overens med min oplevelse. Det kan kun blive til 3 stjerner når leveringen tager længere tid end angivet. Varen var forsvarlig pakket ind og blev tilsyneladende sendt fra Norge, de medsendte links virkede ikke til at starte med, men da de sluttede på NO forsøgte jeg med posten i Norge og der kun jeg så finde information om leverancen. Linket virkede da varen var kommet til Danmark, men det fremgik ikke af dustinhomes information at varen var blevet sendt derfra. Handler der sikkert igen, hvis prisen er rigtig :)

TELMORE

telebranchens jem og fix

Gør det selv telefoni og få det billigere, er den simpleste måde jeg kan beskrive telmore på. Har haft abbonement hos dem i flere år uden problemer eller bøvl

Kitchenking

Dårlig service

Bestilte et reperationskit hos dem efter noget bøvl med deres hjemmeside, der skulle 3 forsøg til inden det lykkedes. Efterfølgende modtager jeg et sæt i forkert farve, det kan være pga. bøvlet under bestillingen at jeg får den forkerte farve, så jeg retter henvendelse til dem per mail og oplyser om problemet, men får ikke svar efter en uge, derfor sender jeg på ny en mail som jeg heller ikke får svar på. Først på 3. mail svarer de tilbage og denne gang oplyser de at jeg selv har bestilt forkert farve og jeg desværre har kontaktet dem for sent. Jeg forklare dem at jeg har forsøgt at kontakte dem tidligere, men de afviser med næsvise mails at jeg har kontaktet dem tidligere og da jeg så skriver at jeg naturligvis vil skrive en anmeldelse af min oplevelse, får jeg en mail om at der er min egen fejl jeg har bestilt en forkert farve (hvilket måske er rigtig, da deres hjemmeside er lidt dårlig indrettet) og det er min egen fejl jeg ikke har kontaktet dem før og de ikke vil finde sig i afpressning ... meget mærkeligt firma.

de får 2 stjerner får hurtig levering og fordi det selvfølgelig godt kan være min egen fejl at farven er smuttet undervejs, men resten ... tsk tsk tsk

STEREOSTUDIO.DK

ok, men heller ikke mere end det

Hjemmesiden synes jeg er middelmådig. Det kan være svært at overskue om man ser på blu-ray film eller dvd. Jeg har selv oplevet at modtage en DVD i en tro jeg bestilte blu-ray. Det er simpelthen ikke tydeligt nok, der har de meget at lære af andre onlineforhandlere.

Jeg kunne sikkert få den byttet til en blu-ray, men post frem og tilbage vil betyde det aldrig kan betale sig.

Når man så er logget ind er den eneste funktion at man har sin adresse til rådighed og kan ændre den. Ikke noget med at kunne se tidligere ordre, leveringsstatus eller lignende. Der kommer tilgengæld oplysninger per mail om bekræftelse og afsendelse og også opfølgning, men det er efterhånden standard. Leveringstiden er også overholdt, men det skyldes hovedsageligt Post Danmark er hurtige (hvad sker der lige for dem der giver 5 stjerner fordi varen kommer hurtigt !!! Det er da posten der skal have dem) virksomhed skal trods alt bare smide tingene i en pakke og sende det (nogle endda bare sende en mail til en underleverandør og få dem til at sende varen videre)

Jeg tror stereostudio ville få meget ud af at forbedre deres hjemmeside, jeg kan også sagtens anbefale at handle hos dem, men det bliver ikke til mere end 3 stjerner for noget jeg bare forventer af alle.

30 June 2011

Reply from Stereo Studio

Hej Jesper,
Tak for din konstruktive anmeldelse. Dem er der til tider få af, når der bliver givet en middelmådig karakter. :)

Mht. brugerinterface, design/layout, overskuelighed over produkt og hjemmeside, og andre essentielle ting vores site kunne forbedre, så kan jeg glæde dig med at vi allerede er i gang med at få udbedret siden betydeligt!
Vi forventer at alt er 100% klar i løbet af August/September, og vi håber du vil kigge forbi til den tid, og forhåbentligt revurdere os.

Mvh.
Lasse
Stereo Studio

Braatting

Ren svindel

Min bror købte bil hos Braatting og en del af aftalen var at bremserne skulle ses efter da de lød lidt mærkeligt, ved handlen.
6-7 måneder efter lyder de igen mere mærkeligt konstatere et seriøst firma så at bremseskiverne alle er skæve og helt sikkert har været det fra starten. Firmaet forslår at henvende sig hos Braatting for at få dem til at udbedre manglerne, men Martin siger blot, bevis det hvis du kan, arrogant skiderik, hold jer langt væk fra det svindlerfirma. Den tidligere ejer er forøvrigt dømt for svindel så Martin har fået sig en god oplæring.

Morten Snedker found this review useful

Braating

SVINDLER

Min bror købte bil hos Braatting og en del af aftalen var at bremserne skulle ses efter da de lød lidt mærkeligt, ved handlen.
6-7 måneder efter lyder de igen mere mærkeligt konstatere et seriøst firma så at bremseskiverne alle er skæve og helt sikkert har været det fra starten. Firmaet forslår at henvende sig hos Braatting for at få dem til at udbedre manglerne, men han siger blot, bevis det hvis du kan, hold jer langt væk fra det svindlerfirma. Den tidligere ejer er forøvrigt dømt for svindel så han har fået sig en god oplæring.

Portlageret.dk

Gør det selv portinstallation

Jeg købte en ledhejseport af mærket doortec inkl. automatisk portåbner fra portlageret og fik den leveret i løbet af 3-4 dage. Den kom dog ikke dagen efter deres afsendelse, som lovet, men der gik yderligere en dag da DSV ikke havde plads på deres lastbil. Så de bør være lidt mere forsigtige med at love hvornår den kommer. Min far sad og ventede hele dagen på porten, det var lidt træls. Dagen efter kom den så og denne gang blev den stillet foran min garage som aftalt med DSV.
Selve porten blev monteret i løbet af en dag, brugsanvisningen var tegninger uden tekst der var rimelig simpel at følge, men der var enkelte ting der kunne bruge et ord eller 2 og så mener jeg nederste hjulsæt visses forkert på tegningen (skal monteres lavere end angivet). Da portåbneren skulle pakkes ud var den desværre beskadiget og der manglede en akseladapter. Jeg sendte en mail til portlageret, som hurtigt svarede at portåbneren vil blive byttet og jeg vil få en akseladapter med den nye portåbner. De hentede selv den defekte portåbner og byttede om.
Brugsanvisningen til montering af portautomatikken kræver dog at man gætter et par gange, der står dælme ikke meget. Den måtte gerne være lige som selve porten. Automatikken er heldigvis nem at programmere, her er brugsanvisningen rimelig og man kan bare følge punkt for punkt, dog mangler der også her et par beskrivelser, når man skal skifte mellem tal, men i det hele ok.

Portlageret har alt i alt leveret en god port og ok service til rimelige penge, så de får 4 stjerner herfra for en over middel præstation

LØBESHOP.DK

God service også efter køb

Jeg fik i julegave bl.a. løbehandsker fra løbeshop.dk. Desværre viste det sig at syningen i handskerne var i stykker. Jeg tog et billede af handskerne og sendte til løbeshop.dk. Dagen efter fik jeg et svar om jeg de sendte mig et par nye, de gamle kunne jeg beholde. Og som lovet var de i postkassen dagen efter. Så der vil jeg trygt handle en anden gang, her er de 5 stjerner fortjent og ikke kun givet for en levering dagen efter bestilling, som efter min mening ikke alene kan give 5 stjerner, i givet fald burde den 1 gå til postdanmark ;)

Og så en opdatering:
Købte en ny rem til mit pulsur til 99,- og skulle egentlig betale fragt på 69,-. Løbeshop sendte varen med alm. brev og opkrævede kun 8,- for fragt. Se det er service man husker

Netlydbog

Gratis, men ikke så god brugervenlighed

Det er rart at kunne låne lydbøgerne via nettet og så er det jo (endnu) gratis at låne bøger på biblioteket. Men når det kommer til brugervenlighed og service halter det gevaldigt. Søgfunktion virker ikke rigtigt, man kan eksempelvis søge på en forfatter og finde 6 bøger og herefter søge på en bog der ikke er blandt de 6 og finde den. Det er også muligt at bruger i kommentarer har links til bøger forfatteren også har skrevet, men de kan ikke findes ved normal søgning.
Prøver man kontakt feltet tager det evigheder inden man får svar og her mere end 1. måned siden indsendelse ingen svar ... og så står der at svaret kun kommer på svensk, der er bare slet ikke godt nok. Kom nu ind i kampen ligesom Bravo Tours ;)

Lige en lille opdatering ... har rykket for svar, men har ikke hørt noget endnu, så 4-5 måneder er åbenbart ikke nok, de burde slet ikke have nogen stjerne.

Desværre er min gamle Creative Xi-Fi afspiller nu afgået ved døden, det viser sig så mere eller mindre umuligt at finde en ny der kan afspille. Købte endda en som var anbefalet og "afprøvvet" af bibzoom, Philips GoGear, men niks den virker ikke. Ærgeligt at jeg ikke kan fjerne stjernen helt, for de har ikke fortjent nogen. En hjemmeside for de få helidige der har en afspiller der dur ... Skattepenge lige ud af vinduet

Bilka

God service

Har kun oplevet god service ved reklamationer, har bla. købt TV med fejl der blev byttet uden brok. Havde fået en radio med hjem som jeg åbnede for, men konen kunne ikke lide den, ingen problemer den blev byttet. Nødgenerator der stod af efter 2 år, blev repareret uden brok og da den så stod af igen 2 måneder efter fik jeg pengene retur.
Til gengæld er det svært at finde en virkelig kompetent medarbejder der kan rådigve og vejlede ved køb af elektronik. Har bl.a. oplevet at man ikke vidste om der var DVB-C tuner med på et tv (står der i dag som info på sedler, men ikke dengang). en medarbejder fortalte mig at TV-apparetet havde LED baggrundsbelysning, selvom der kun var tale om edge LED. der kniber det altså bilka og det koster en stjerne.

Laptops.dk

fin service

Købte en Lenovo bærbar fra dem som havde en pixelfejl, ringede til kundeservice og kørte op til dem og fik den byttet samme dag. Det er da fin service, jeg kunne også have sendt den med posten, men så ville der bare gå nogle dage med det. så pyt når der kun var 20 kilometer derop. det giver 4 stjerner herfra. 5 stjerner skal der ekstra meget til :)

Komplett.dk - Trusted by geeks since 1996

God service - tja Danmarks bedste efter min mening

Jeg har flere gange handlet hos Komplett.dk uden store problemer, leveringen tager 2-3 dage da varerne kommer fra Norge, hvilket nogle vil mene er et minus når man nu har bestilt. Jeg er personligt ligeglad med en dag fra eller til.

1. Jeg har haft problemer med et bundkort som jeg fik byttet uden brok og fik porto retur.

2. Da jeg bestilte en soundbar fra philips fremgik det af hjemmesiden at varen vil komme på lager 9. juli, den dato blev så flyttet 6. gange inden varen rent faktisk kom, det kan godt være komplett ikke kan gøre meget andet end rykke leverandøren, men det var lidt træls.

3. En bestilling var 6 forskellige vare, hvor den 6. vare (en lillebitte usb dongle) betød fragtprisen steg fra 69,- til 128,- men en kontakt til kundeservice betød at jeg fik 69,- kroner retur. Det er god service.

4. En vandkøler der var 2½ år gammel gik i stykker med det resultat at alt væsken løb ud i min computer. Garantien var selvfølgelig udløbet, men alligevel hjalp Komplett hvad de kunne ... man kan vist ikke finde bedre service, jeg kan i hvert fald ikke. Det giver lige den sidste stjerne ... bedre end garantien angiver :)

wupti.com

Det er nemt med levering, men service ikke meget wupti over det

Har købt massagesæde hos Wupti i november gik i stykker i januar og efter 5-6 mails lykkedes det omsider at få Wupti til at sende en retur label. Varen modtaget retur 20. januar, men har intet hørt fra dem siden og nu samme problem med at de ikke svare på mails. Det er lidt få nemt at give 5 stjerner for hurtig levering, det er først når man virkelig har brug for service man finder ud af hvor man har handlet :(

Hvor svært er det lige og sende noget med posten og hæve penge for det ?? det kan det ikke alene give 5 stjerner i min verden

punkt1

Punkt1 Fredericia

Det er dog ufatteligt at så inkompetente mennesker kan få lov til at arbejde hos Punkt1, 2 gange har jeg handlet der. 1 gang med rimelig service af en flink pige, da en kaffemaskine jeg havde købt var deffekt da jeg pakkede den ud, men fjolset der solgte den var uden viden om de maskinen og dens brug. 2 gang købte jeg en emhætte ... den ville komme dagen efter, men da jeg kom anede de intet om nogen emhætte. Fjolset fra første handel bestiller nu hjem og vi får at vide den er der næste dag kl 14, niks det var den så ikke, den gik til et lager i Gaurslund, hvor svært kan det være. Vi forsøger igen denne gang med aftale om vi bliver ringet op når emhætten kommer... 2 dage senere kigger jeg forbi i butikken og der er emhætten og fjolset siger den kom da i går, hvorfor ringede du så ikke ... fjolset ved ikke lige hvad han skal sige andet end øhhh ...

Sidste gang jeg handlede hos dem ... Luk punkt1 vi er faktisk nogen der imod

Flemming found this review useful

Skousen.dk

Skousen Fredericia

Har altid fået en god og kompetent behandling hos Skousen i Fredericia. Stort set alle hårde hvidvarer i vores hus er købt hos dem og så er de friske med et godt tilbud

Harald Nyborg

Information om levering ??? tjah

Jeg bestilte 3 krympemuffesæt hos Harald-Nyborg.dk og får en ordrebekræftelse per mail, den sidste mail jeg får fra dem, den 27. august, men det sker ikke rigtig noget så kommer der et brev fra Harald den 2. september om at min vare desværre er udsolgt og forventes sendt den 8. september, dagen efter den 3. september kommer posten med mine vare ?!?

Det kan ikke blive til mere end 2 stjerner for et rigtig gammeldags informationssystem, måske Harald har købt ders firmacomput... nej sådan en har de nok ikke siden de vælger at informere deres kunder per brev og så endda fejlinformere.

Harald fremstår som et oltidsfund en virksomhed der ikke har bevæget sig særlig meget siden 1980´erne, måske deres medarbejder stadig aflønes kontant og selv skal svare skat af lønen efterfølgende, hvis Harald vil beholde sine kunder skal der virkelig strammes op !!!

Play.com

Told betaling og ingen kontaktmulighed

Købte 1 spil til PC pris 32,50 euro ca. 250 dkr. Told + gebyr 215 dkr. fordi det blev sendt fra Jersey og ikke UK. Det fremgår ingen steder af webside play.com hvor varen sendes fra og det er ikke muligt at kontakte dem per mail, eneste kontakt mulighed er et telefonnummer hvor man kan vente i evigheder på at komme igennem til en person der bare beklager og siger "sorry that is not our problem" men gu er det dem som skal oplyse hvor de sender varen fra. Priserne er ok og hvis varen har en lav værdi er told ligeglade og der leveres næsten altid indenfor 5-7 dage så derfor 2 stjerner men hold jer fra dyre vare. nu rettet til 1 stjerne 34 dages leveringstid på en vare til under 70 kr. Nu er den rettet til 1 stjerne det er da håbløst at de ligefrem reklamere på dansk uden information om konsekvenserne ved en bestilling på mere end 80,- dkr

Postdanmark

God service, hurtig levering

Postdanmarks medarbejdere opleves som serviceminded og smilende, har aldrig fået leveret for sent pga. post danmark.

DPD

Levering ... jo men det tager sin tid

Ufatteligt hvor dårlig service dpd levere... de forsøgt at levere 2 gange uden held. På deres hjemmeside kan man så se nogle koder, men ingen forklaring på hvad de allesammen betyder. Der står også der er lagt en seddel til kunden det passer ikke og desuden var jeg hjemme ved besøg nummer 2. 3. gang ligger de så en seddel i min postkasse, hvor jeg skal gå ind på dpdonline og trykke et nummer. Det eneste der kom ud af det var en meddelelse om ny levering bestilt, ikke hvor og hvornår. Jeg ringer så for at få leveret til min adresse, men der henvises bestemt til dpdonline efter lidt tid fatter vedkommende så at det ikke virker og siger hun resetter et eller andet så skal jeg prøve igen. det virkedede selvfølgelig ikke så igen ringe og vente og forklare til en ny dame som endelig forstår problemet og vi aftaler varen ligges på min terasse og jeg sender en mail herom. 4. leveringsforsøg, her står min vare lige midt foran min hoveddør ikke på terassen bag huset som aftalt, heldigt at der ikke er så mange tyve i området, men jeg bestiller ALDRIG vare hvis det kun er muligt at få leveret med DPD igen

Henrik found this review useful

Av-Cables.dk

Fin service og gode priser

Jeg fik bestilt forkert adapter, men en enkelt mail til AV-cables klarede den sag og de lavede en hurtig ombytning inden forsendelse, som jo går stærkt hos AV-cables :).
Og så må man jo sige rigtig fine priser og en god hjemmeside som er nem at navigere på og det er let at finde informationer om produkterne. Kan varmt anbefales til andre

Henrik Grønlund Andersen found this review useful

jesper´s profile

profile image of jesper
jesper
Reviewer
Male, 1973
Denmark

About

Maskinmester uddannet i 1999, født i Fredericia i 1973 og arbejder til dagligt i region syd, hvor jeg har kontakt til mange virksomheder