Jeg har haft en ok, og en MEGET dårlig erfaring med Boligalarmer.dk. Jeg købte for tre år siden et komplet alarmsystem hos boligalarmer.dk. De var ude og installere systemet hos mig og det fungerede fint og der var ok service.
Mit alarmsystem gik i stykker i februar 2013, og jeg bestilte Boligalarmer.dk til at komme og gen-installere systemet. Dagen før de skulle være kommet aflyste de besøget uden begrundelse. Jeg ringede til for at få en begrundelse, men fik blot at vide at de ikke kunne komme. Boligalarmer.dk foreslog derefter i mail, at de skulle komme en anden dag i tidsrummet kl 10 til 11. De dukkede op kl. 12:15 (dvs 2 timer og 15 minutter for sent) uden nogen begrundelse.
Boligalarmer.dk var hyret til at installere en alarm og alt det der er knyttet op på systemet. Derudover skulle Boligalarmer.dk medbringe en ekstra sirene, så jeg havde både en indendørs og en udendørs sirene.
Da Boligalarmer.dk endelig kom i gang forbandt de en række sensorer til alarmen, men en række af dem blev ikke sat korrekt op. Disse skulle jeg selv korrigere efterfølgende, selv om Boligalarmer.dk vil have penge for det.
Endvidere var ”SKAL” sikringen sat forkert op, hvilket resulterede i alarmen satte i gang flere gange i løbet af natten.
Den mest graverende fejl er dog, at Boligalarmer.dk ikke forbinder vores udendørs sirene til systemet og derefter er så frække at påstå, at det var vores skyld - vi havde, ifølge dem, ikke selv informeret om, at vi havde en udendørssirene. Boligalarmer.dk var informeret om dette og de havde da også selv taget en indendørs sirene med til os, da vi skulle have både en indendørs og en udendørs sirene. Den indendørs sirene ”glemte” de endvidere at sætte op som aftalt.
Jeg går ud fra, at de fleste alarmsystem til huse har udendørs sirener. Derudover må man jo gå ud fra at Boligalarmer.dk, som fagfolk burde spørge ind til, om man har sirener, når man påtager sig en ordre om geninstallering af en alarm.
Jeg gør indsigelser mod deres generelle håndtering og ikke mindst deres ualmindelig dårlige service, men bliver efter længere korrespondancer blot truet med inkasso, hvis jeg ikke betaler. Derudover skriver Boligalarmer.dk at, hvis de skal sætte vores udendørs sirene til vores alarm gør de ”For god ordens skyld gør jeg opmærksom på, at der ikke vil blive tale om én time, men derimod om forbrugt tid fra Næstved og til montøren er hjemme igen”, på trods af, at det er deres fejl, at den ikke blev installeret i første omgang.
Boligalarmer.dk vil således gerne have pengene fra kunderne, men vil ikke udføre det fulde arbejde, som de får penge for, hvilket er særdeles uprofessionelt.
Jeg ved ikke om selskabet formår at levere gør-det-selv produkter, men de formår på INGEN måde, at installere alarmsystemerne for folk.
Jeg kan således kun på det kraftigste anbefale folk IKKE at købe denne service hos Boligalarmer.dk
Var den 13. December inden og købe julegave på hjem.dk. Var blevet lovet gaverne senest 2-6 dage senere. Den 21. December har jeg stadig ikke fået dem. Det distributionsselskab de benytter, ZAP Distribution, virker heller ikke pålidelige, da de har haft pakken liggende nogle dage på deres center uden at sende den til slutkunden. Om det er hjem.dk eller deres samarbejdspartner, der er problemet ved jeg ikke, men under alle omstændigheder, har hjem.dk ikke leveret det, de lover på deres hjemmeside.
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook