Steffen´s profile

Reviews (6)

Softfair

God service og hurtigt svar

Jeg fik leveret varerne, men en dvd-boks i stedet for Blu-ray. Skrev til Softfair og fik svar inden for et par timer, og senere inden for minutter. Jeg fik tilsendt en pakkelabel og Blu-ray-versionen, gratis, hvorefter jeg sendte dvd-boksen tilbage. En super løsning og rigtig god service.

www.computersalg.dk

Overraskende leveringstid

Jeg har tit købt hardware hos ComputerSalg og nogle gange har leveringstiden været på de 3 dage, grundet deres fjernlaget. Det er også acceptabelt, men har nogle gange fået mig til at bestille andre steder fra, hvis det var noget der skulle bruges nu og her.

I går blev jeg dog jævnt overrasket, da jeg oprettede en ordre kl. 18:00, som blev sendt en time senere! Det var godt nok en demovare, som nok lå klar på lageret, men stadigvæk er det nok den hurtigste leveringstid jeg nogensinde har oplevet online.
At PostDanmark så ikke leverer til min firmaadresse i dag, er ikke noget ComputerSalg kan gøre for :-)

Derfor kommer der lige 5 stjerner her fra.

batteribyen.dk

Hurtigt svar

Jeg bestilte en oplader til min bærbare computer hos Batteribyen. Jeg modtog derefter en oplader, som havde påtrykt værdier for volt og ampere, der var lidt forskellige (+0,5V og -130mA) fra den bestilte oplader.

Jeg skrev derfor til Batteribyen om det var sikkert at tilslutte opladeren til min bærbare. En time efter fik jeg svar at det var sikkert nok og hvis der mod forventning skulle ske noget, dækkede deres udstyrsgaranti.

Jeg tilsluttede opladeren og det virkede, så jeg føler mig godt behandlet hos Batteribyen.

www.ordbogen.com

Virker

Jeg har været bruger af ordbogen.com siden 2008, og har aldrig haft problemer med hverken bestilling af abonnement eller deres service.

Dansk-Engelsk/Engelsk-Dansk ordbogen har i langt de fleste tilfælde de ord jeg leder efter - og jeg søger ofte. Helt suverænt er de mange eksempler man finder, som giver en nem og hurtigt kontekst.

Indsendelse af rettelser er nemt og håndteres overraskende hurtigt.

Jeg bruger ofte deres mobil app, som en sjælden gang kan opføre sig lidt underligt ved opstart/login. Dette er det eneste punkt jeg kan finde, som kunne forbedres lidt. Resten er ganske enkelt helt og aldeles i orden.

DR

Rammer slet ikke plet

Jeg er intet fjernsyn, men har dog en internetforbindelse, så jeg skal altså betale licens.

Den eneste måde hvorpå jeg kan se DR's kanaler, er derfor gennem deres live-player på internettet, som denne anmeldelse omhandler. Adskillige gange har jeg sat mig ned til aftensmaden, klar til at se dagens TV-avis, men er blevet mødt af en fejlbesked. DR tilbyder dog også at man kan se deres kanaler gennem ens egen afspiller (H.264), men jeg har aldrig set denne funktion virke, med acceptabelt billede og video. De gange jeg har prøvet, har jeg ikke oplevet andet end halve sætninger og hoppende firkanter, der skal forestille video.

Var DR's services et produkt jeg frivilligt havde abonneret på, ville jeg straks afmelde det og finde et alternativ, da det slet ikke passer til mig.

Af den grund kan jeg ikke give DR en god anmeldelse og det eneste positive jeg har at sige, er at de en gang imellem laver noget der er værd at se. Det er før sket at der kom noget jeg gerne ville se, men måtte opgive fordi de havde problemer, med at vise det gennem internettet. Dér føler jeg mig snydt og går med overvejelser om, hvorvidt man kan reklamere over deres produkt.

Olrik Larsen, J Tand Benjamin Wulff found this review useful

Vindenhund

Fra god til ringe

I starten virkede det hele godt, der var masser af quizzer og liv på siden. Jeg har modtaget alle gevinster jeg har vundet (ca. 7 skrabelodder, 1 cd og 1 dvd) uden at rykke for det, til trods for det tog det ret lang tid (måneder og vi snakker mellem 2005 og 2009).

Antallet af quizzer og muligheder er dog faldet drastisk og i dag virker det som siden er ved at lukke ned, da der slet ikke er nogen quizzer man kan tage. Det er heller ikke muligt at bruge sine guldlodder til skrabespil eller noget som helst andet, hvilket jeg er utilfreds med, da jeg har en del.

Steffen´s profile

profile image of Steffen
Steffen
Reviewer
Male, 1987
Esbjerg, Denmark

About

Født og opvokset i vestjylland, med en baggrund fra HTX, HGs og militæret (værnepligt). Uddannet softwareudvikler i 2011.

Jeg har købt mange ting over internettet, og bruger mange internet-baserede services som Spotify og Netflix.