Sandra Kabell´s profile

Reviews (2)

Navnesutten.dk

God service, trods fejlbestilling første gang

Jeg har brugt navnesutten.dk 2 gange nu. Jeg bestilte første gang i december 2011 9 stk navnesutter til min søn. 3 med hank og 6 uden. Da jeg modtog dem - meget hurtigt efter bestillingen i øvrigt - var dem uden hank mindre i selve suttehovedet end dem med hank. Så min søn kunne ikke bruge dem. Jeg ringede til deres kundeservice, fik ualmindelig god personlig behandling. Jeg returnerede de 6 sutter uden hank samme dag og fik 2 dage efter 6 nye sutter med hank og navn i den rigtige størrelse, plus en seddel med en besked om en glædelig jul og godt nytår. Fantastisk god hurtig, personlig behandling. Jeg har idag bestilt 9 nye igen og er sikker på jeg får samme gode service som sidst. Jeg vil klart anbefale navnesutten.dk til andre!

02 January 2013

Reply from Navnesutten.dk

Hej Sandra.

Vi er rigtig glade for, at du er tilfreds med vores service. Tusind tak, fordi du har sendt anmeldelsen.

Mange hilsner fra
Elizabeth

BabySam

Dårlig service i Babysam i Tåstrup flere gange nu

Jeg har handlet hos Babysam i Tåstrup flere gange nu siden min søn blev født i sommeren 2011. Jeg oplever hver gang at de medarbejdere der er på arbejde ikke fordeler arbejdet ud så der er medarbejdere både på gulvet og bag kassen til at ekspedere. Så man kan snildt stå i lang tid og vente ved kassen uden at der står nogle medarbejdere. Men det værste er dog at jeg har købt en padwico babyalarm til 1099 kr. Jeg var første gang nede i butikken med den da den var 2 mdr gammel, fordi den periodisk ikke virkede. Der skete simpelthen ingenting i modtageren selvom min søn lå og græd i barnevognen på altanen. De afprøvede den i butikken og selvom jeg sagde det var en periodisk fejl der kom og gik, konstaterede de at den virkede fint ved afprøvningen, så de kunne ikke hjælpe mig. Og de fortalte mig samtidig at en babyalarm jo aldrig kunn erstatte et menneske, så jeg måtte jo huske også at tjekke mit barn selv. Jeg skulle ikke bare sætte min lid til et stykke elektronik og tro at den skulle fungere som babysitter.
Da den var et halvt år gik jeg ned med den igen pga samme periodiske fejl kom hyppigere nu. Igen konstaterede de det samme. Jeg måtte tage hjem med min babyalarm igen og affinde mig med at jeg ikke kunne stole på den. Indtil nu i december 2012, har jeg været nede med den i butikken adskillige gange med samme fejl der blev mere og mere udtalt. Intet ville de gøre fordi fejlen ikke var konstant.
Min far som bor i Køge tog alarmen og kvitteringen med sig ned i deres butik og fortalte dem situationen. De var forargede over den ekstremt flabede og ubehøvlede behandling medarbejderene havde givet mig i Tåstrup. Min far fik uden problemer en spritny alarm og en fantastisk kundeservice. I øvrigt med beskeden om at der havde været flere fejlmeldinger på lige præcis model babyalarm. Jeg gider aldrig handle i Babysam i Tåstrup længere.

Janni Hansen found this review useful

01 January 2013

Reply from BabySam A/S

Hej Sandra

Jeg er enig med dig. Det var dårlig kundeservice og slet ikke lig det som BabySam står for. Selvfølgelig skulle du kunne få din defekte BabyAlarm byttet i Tåstrup (tak til Køge) - og selvfølgelig ved du bedre end nogen anden, hvordan du skal holde øje med din søn (undskyld på Tåstrups vegne). Jeg takker for din beskrivelse, der gør det muligt for os at stramme op. Og til din information, er din beskrivelse netop sendt afsted til den butiksansvarlige for Tåstrup. Jeg er ærgelig over dette, og håber at vi trods alt stadig kan få dig at se igen - måske i en af vores andre butikker :o)

Hilsen
Kurt, Kundeservice

Sandra Kabell´s profile

profile image of Sandra Kabell
Sandra Kabell
Reviewer
1986
Albertslund Municipality, Denmark

About